¹I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

¹Huan, kumpipa Hezekia kum sawm leh kum lina kumin hichi ahi a, Assuria gam kumpipa Sennakerib tuh Juda gama khua kulhpi nei tengteng sim dingin a vahohtou-a a lata hi.

²Assyrerkoogen sendte så Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

²Huan, Assuria kumpipan Rabsakeh sepaihhon tampi piin Lakish khua akipanin Jerusalem khuaa kumpipa Hezekia kiangah a sawla. Huan, dil saknung tuilakna kianga puansawpmi pawn lamlianah a dinga,

³Da gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til ham.

³Huchiin kumpipa inkuanpihte tunga heutu-a om Hilkia tapa Eliakim te, laigelhmi Shebnate, tanchin gelhmi Asaph tapa Joa te kiangah a hong suk uhi.

⁴Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøsfning, du hengiver dig til?

⁴Huan Rabsakehin a kiang uah, Hezekia kiangah hichiin gen un, Kumpipa thupitak Assuria kumpipain hichiin a chi, Na muanna kiangakna bang ahi maia?

⁵Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

⁵Kidouna dinga na lemtheihna leh na hatna jaw thu lel ahi, ka chi; Kua muanga, ka tunga hel na hi maia?

⁶Se, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

⁶Ngaiin, hiai sialluang chiang, kitan Aiguptate, muang neive; huaimin a muan aleh, a khutah a sun ding hi; Aigupta kumpipa Pharo jaw amah muang tengteng tungah hichibang ahi nakanak hi.

⁷Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter skal I tilbede!

⁷Ahihkeileh, ka kiangah, TOUPA i Pathian uh ahi ka muan uh, na chihleh, amah pen Hezekiain Judate kiangah leh Jerusalemte kiangah, Hiai maitam maah kia na biak ding uh ahi, chi-a, a mun sangte leh a maitamte lak mang sakpa hi lou hia?

⁸Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

⁸Huchiin, hehpihtakin, ka pu Assuria kumpipa kiangah thu chiamin, huchiin ken sakol sang nih ke honpe ding, nang a tung ua tuangdingte na muh theihpeuh ding leh.

⁹Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

⁹Bangchin, kangtalaite leh sakol tungtuang mite thu-ah Aiguptate tunga na muanna ngaa, ka pu sikha neupente laka heutu khat leng na nan zoh ding?

¹⁰Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Land for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

¹⁰Huan, hiai hihse dinga sim dingin TOUPA panglou-a hong pai tou ka hi-a hia? TOUPAN, ka kiangah, Huai gam sim dingin hoh tou inla, hihsia in, a honchi, chiin, a chi a.

¹¹Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramæisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"

¹¹Huan, Eliakim leh Shebna leh Joa ten, Rabsakeh kiangah, Hehpihtakin na sikhate Suria pauin honhoupihtain; huailah ka theithei ngal ua; kulh bang tunga mite jakin Juda pauin honhoupih nawn ken, a chi ua.

¹²Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand?"

¹²Himahleh Rabsakehin, Ka puin na pu kiang kiaah leh nang kiangah hiai thu gen dingin honsawl ahia? Kulh bang tunga tute, noute toh amau ek ne ding leh amau zun dawn dingte kiangah, a honsawl a hizo kei maw? a chi a.

¹³Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

¹³Huan, Rabsakeh a dinga, Juda pauin ngaihtakin a kikou-a, kumpipa thupi Assuria kumpipa thute ngaikhia un.

¹⁴Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder!

¹⁴Kumpipan hichiin a chi, Hezekia khemin om nuam dah un; aman lah a honhumbit thei sin ngal keia;

¹⁵Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!

¹⁵Hezekiain, TOUPAN pellouin honhumbit ding; hiai khopi jaw Assuria kumpipa khuta piakin a om kei ding, chiin, thu gen mahleh, TOUPA tuh Hezekia gen jiakin muang nuam tuan dah un.

¹⁶Hør ikke på Ezekias, thi så; ledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vin, stok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

¹⁶Hezekia thu ngaikhe kei un; Assuria kumpipan lah hichiin a chi ngala, Thilpiakin hon kituahpih unla, ka kiangah hongpai khia un; mi chihin a grep guia pat leh mi chihin a theipi kunga pat ne chiat unla, mi chihin a tuikhuka pat tui dawn chiat un.

¹⁷indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde.

¹⁷Ka hongpaia, noumau gam banga buh leh uain omna gam, tanghou leh grep huante omna gama ka honpaipih ma tan.

¹⁸Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: HERREN vil frelse os! Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

¹⁸TOUPAN honhumbit ding, chi-a, Hezekiain a honkhem khak leh pilvang un. Nam chih pathian laka mi himhimin a gam uh Assuria kumpipa kiangah a humbitta ua hia?

¹⁹Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?

¹⁹Hamath leh Arpahte pathiante koia om ahi ta ua? Sepharvaimte pathiante koia om a hita ua? Huai Samari khua kei akipanin a humbit ta ua hia?

²⁰Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"

²⁰Huai gam pathian tengteng loaka kuaten ahi a gam uh keia kipana a humbit uh? TOUPAN Jerusalem khua kei akipanin a humbit vial mahmah ding maw? chiin, a chi a.

²¹Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

²¹Amau bel a dai dide ua, thu khat lelin leng a dawng kei uh; kumpipa thupiak, Amau dawng kei un, chih ahi ngala.Huchiin kumpipa inkuanpihte tunga heutu-a om Hilkia tapa Eliakim te, laigelhmi Shebna te, tanchin gelhmi Asaph tapa Joa te puansilh bohkek silhin Hezekia kiangah a hongpai ua, Rabsakeh thugente a hilh uhi.

²²Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

²²Huchiin kumpipa inkuanpihte tunga heutu-a om Hilkia tapa Eliakim te, laigelhmi Shebna te, tanchin gelhmi Asaph tapa Joa te puansilh bohkek silhin Hezekia kiangah a hongpai ua, Rabsakeh thugente a hilh uhi.