¹Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"

¹Huai laiin Hezekia muanmohin achi a naa. Huchiin Amoz tapa jawlnei Isai a kiangah a honga, a kiangah, Toupan hichiin achi, Na innkuanpihte omdan ding gel sak in; dam khe lou inlah si ding na ngala, chiin. a chi a.

²Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:

²Huchiin Hezekia bang lam ngain a oma, Toupa kiangah a thuma,

³"Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyn i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i dine Øjne!" Og Ezekias græd højt.

³Toupa aw, na maa thutak leh lungtang hoihkim pu-a ka omjel dan leh na mitmuha thil hoih ka hih jel dan, hehpihtakin thei gige in, achi a. Huan, Hezekia a kap huphup hi.

⁴Da kom HERRENs Ord til Esajas således:

⁴Huchiin Toupa thu Isai kiangah a hongtung a,

⁵"Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv

⁵Kuan inla, Hezekia kiangah genin, Toupa, na pu David Pathianin hichiin achi, Na thumna ka jaa, na khituite leng ka mu-a: ngaiin, na damsung nite ah kum sawm le kum nga ka behlap ding.

⁶og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By!

⁶Huan, nang leh hiai khopi Assuria kumpipa akipan ka humbit dinga: hiai khopi ka hum ding hi.

⁷Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han har sagt, skal være dig dette:

⁷Huan, Toupan a thil gen a hih ngei ding chih, hiai nanga dingin Toupa akipan chiamtehna ding ahi ding:

⁸Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den har flyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.

⁸Enin, inlimchiala lim, Ahaz dakbitheihnaa niam kiaksa, inlimchial sawm tanin ka kiksak nawn ding, a chi, chiin, chiin. Huchiin, ni a niamna dakbitheihnaah inlimchial sawm tannin a kik nawnta hi.

⁹En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:

⁹Juda kumpipa Hezekia china, a dam nawn nunga a laigelh:

¹⁰Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År.

¹⁰Ka damsung nite sun lai takin han kongpi-ah lut dingin ka kisaa: ka damsung kum omlai dingte suhin ka omta, ka chi hi.

¹¹Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

¹¹Toupa, Toupa ngei, mi hing gamah ka mu nawnta kei dinga: khovela omte lakah mihing ka mu nawnta kei ding hi.

¹²min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

¹²Ka omna suan in a oma, belamchingmi puanin bang in ka kianga kipana lak mang in a omta hi. Puan gan min a puan a jial bangin ka hinna ka jial a; aman siambu akipan a hon teptan mot sina; nang ni khat leh zan khat thil thu-a hon hih tawp maimah ding nei ve ka chi.

¹³jeg skriger til daggry; som en Løve knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.

¹³Jingsang tan ka dai teiteia; humpinelkai bang in ka guh tengteng a sutan veka: nang ni khat leh jan khat thil thu-a hon hihtawp mai ding neive.

¹⁴Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med Tårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!

¹⁴Lensiam hiam, vakang hiam bangin ka hamhama, vakhu bang in ka thumthuma, tunglam etnain ka mit a vaita hi; Toupa aw, nuaisiah a om kahi, nang ka tang in ding in.

¹⁵Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind. For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.

¹⁵Bang ka gen de aw? Aman honhoupiha, amah mahin a hih pah ngal: ka hinna ningkitelna jiak in ka damsung kum tengtengin awl khakhain ka pai khiankhian ta ding.

¹⁶Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Opliv min Ånd, helbred mig og gør mig karsk!

¹⁶Toupa aw, hichibang thil jiakin mihingte a hing jel uh, huaite kiaah ka kha hinna a om jel hi: huaijiakin hondam sak nawnin hon hihing sak nawn in.

¹⁷Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

¹⁷Ngaiin, ka lungmuanna dingin ahi, ningkitelna thupitak ka naneih: himahleh nang, ka hinna na it jiak in, siatna kokhuk akipanin na humbitta; ka khelhnate tengteng lah na nunglamah na pai vekta ngala.

¹⁸Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på din Miskundbed håber ej de, der synker i Graven.

¹⁸Hanin lah hon phat thei ngal keia, sihnain leng honpahtawi thei sam kei hi: kokhuka kumten na thutak a lemen theikei uh.

¹⁹Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din Trofasthed taler Fædre til deres Børn.

¹⁹Mihingin, mihing in, amau ngeiin tuni-a ka hih bangin a honphat ding uh: pa in atate kiangah na thutak a theisak ding.

²⁰HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.

²⁰Toupa bel hon hondam dingin a mansa gige hi: huaijiakin I damsung tengteng in, Toupa inah, ka late tumgingguineite toh i sa ding.

²¹Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den som Plaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.

²¹Isaiin, Theipi gah lomkhat la henla, damdawi a tata tatte dingin a meimatumah tat hen, huchiin a dam ding, a na chi khinta.Hezekiain leng, Toupa inah ka hoh tou nawn ding chih theihna bang chiamtehna hong om ding ahia? A nachikhinta hi.

²²Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?"

²²Hezekiain leng, Toupa inah ka hoh tou nawn ding chih theihna bang chiamtehna hong om ding ahia? A nachikhinta hi.