¹Den retfærdige omkom, og ingen tænkte derover, fromme Mænd reves bort, det ænsede ingen; thi bort blev den retfærdige revet for Ondskabens Skyld

¹mi diktat a mang jel ua, kuamahin a lungsim un a ngaihtuah kei nak uh, Pathian limsakmite leng lak mangin a om jel ua, mi diktat thil hoihlou hongtung ding akipan lak mang ahi nak uh chih kuamahin a ngaihtuah sam kei uhi.

²og gik ind til Fred; på Gravlejet hviler nu de, som vandrede ret.

²Lungmuannaah a lut jel ua; a lupna uahte a lum tawldam jel uh, diktaka pai peuhmahte.

³Men I, kom nu her, I Troldkvindens Børn, I, Horkarls og Skøges Yngel:

³Ahihhangin nou bumsiamnu tapa, angkawm leh kijuak suante aw, hiaiah honnaih un.

⁴Hvem er det, I spotter? Hvem vrænger I Mund, hvem rækker I Tunge ad? Er I ej Syndens Børn og Løgnens Yngel?

⁴Nuihza bawlna dia na zat jel uh kua eita? kua na maiphen khum ua, na leikhat khum ua? Tatlekna ta, juautheihna suante na hi kei u maw?

⁵I, som er i Brynde ved Ege, under hvert grønt Træ, I, som slagter Børn i Dale. i Klippernes Kløfter!

⁵Nou tosaw laka, singbuk nuai tenga milimte toh kithoha suangpi kawllak nuaia guam sung khawnga naupang that jelte.

⁶Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Drikofre for dem, bringer dem Gaver. Skal jeg være tilfreds med sligt?

⁶Lui guam suang mam lakah na tantuan a oma; huaite, huaite ngei ngei na tantuan ahi: huaite adingin dawn thillat na sunga, thil piak na lan hi. Huai thilah hihlungkimin ka om ding hia?

⁷På høje og knejsende Bjerge redte du Leje, også der steg du op for at slagte dit Offer;

⁷Tang sang zou mahmah tungah na lupna na koiha: huailai mahmah kithoihna lam dingin na hohtou jel.

⁸bag Døren og Dørens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mig og blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, købte Samlejets Elskov af dem, så deres Skam;

⁸Huan, kongkhakte leh kong biang liahte ah na theihgigena na tunga: kei din hi louin midang din na kisuaha, na hoh tou ngala; na lupna na keka, a kiang uah thu na khunga; a lupna uh lah na muhnaah na it hi.

⁹du salved dig med Olie for Molok og ødsled med Røgelse, sendte dine Bud til det fjerne, steg ned til Dødsriget,

⁹Huan, sathau toh kumpipa kiangah na hoha, na gimlimte lah na bawl thupi diakdiaka, na palaite gamlapiah na sawla, sheol pha hialin na niamsak hi.

¹⁰du blev træt af den lange Vej, men opgav ej Ævred; du samlede atter din Kraft og gav ikke op.

¹⁰Na paina lampi sau jiakin na gima; ahihhangin, Lametna himhim a om kei, na chi ngal keia: na hatna halhsakna na mu-a: huaijiakin na bahta kei hi.

¹¹For hvem var du ræd og angst? Thi på Løgn var du inde, og mig kom du ikke i Hu, brød dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind, mig frygted du ikke.

¹¹Kua na kihtain na lau, juau na gen naka, kei non theih tak louha, na lungsima na ngaihtuah tak louh mai? Sawtpi ka dai dide kei maw? Kihtak leng non kihtak louh.

¹²Ja, jeg vil forkynde din Retfærd og dine Gerninger;

¹²Na diktatna leh na thilhihte ka gen ding; bangmah lah na lohtak kei dia.

¹³din Gudeflok hjælper og redder dig ej på dit Råb; en Storm bortfejer dem alle, el Vindstød tager dem. Men den, der lider på mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.

¹³Na kikou chiangin na lak khawmten honhumbit uheh; ahihhangin huihin amau a la dinga, huin a mut vek ding: kei honmuangin bel gam a nei dinga, ka tang siangthou a luah ding.

¹⁴Og det lyder: "Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindringer bort for mit Folk!"

¹⁴Huan, aman, Sung vum un, sung vum un, lampi bawl un, ka mite lampi bawl un, ka mite lampi akipan pukna ding pai un, a chi ding.

¹⁵Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis Navn er "Hellig": I Højhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i Ånden bøjede for at kalde de bøjedes Ånd og de knustes Hjerte til Live.

¹⁵Mi tungnung, tawisang, khantawna om, a min Siangthouin hichiin a chi ngala: Kei mun tungnung leh siangthou-ah ka oma, mi thunuailutte lungsim hihhalh ding leh kisik tuntunte lungtang hihhalh dingin mi lungsima kisik tuntuna thunuailut tak kiangah leng ka om hi.

¹⁶Thi evigt går jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted Ånden for mit Ansigt, Sjæle, som jeg har skabt,

¹⁶Khantawnin ka dou sin ngal keia, ka heh gige sin sam kei hi: huchikeileh mi lungsim ka maah a bah dinga, hinna ka bawlte leng a bah ding uh.

¹⁷For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej.

¹⁷A huaihama a thulimlouhna jiakin ka heha, ka sata, ka mai ka huma, ka heh ahi: amah lah a lungtang omdan ngeingeiin paupeng takin a om jel hi.

¹⁸Jeg så hans Vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham Trøst til Bod;

¹⁸A omdante ka mu-a, amah ka damsak ding: ka pi dinga, amah leh a sunpihmite kiangah lungmuanna ka pe nawn ding.

¹⁹hos de sørgende skaber jeg Læbernes Frugt, Fred, Fred for fjern og nær, siger HERREN, og nu vil jeg læge ham.

¹⁹Ken muk gah ka bawl; Lemna, lemna, gamla pi-a om kiangah leh nai chika om kiangah om hen, Toupan a chi, amah ka damsak ding.

²⁰Men de gudløse er som det oprørte Hav, der ikke kan komme til Ro, hvis Bølger opskyller Mudder og Dynd.

²⁰Mi thulimloute bel tuipi kihawt gige bang ahi uh; a om kinken thei ngel keia, a tuiten lah nin leh buannawi a vik khe jel, chiin.Ka Pathianin, Mi thulimloute adingin muanna himhim a om kei, a chi.

²¹De gudløse har ingen Fred, siger min Gud.

²¹Ka Pathianin, Mi thulimloute adingin muanna himhim a om kei, a chi.