¹I Kong Uzzijas Dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.

¹Kumpipa Uzzia a sih kumin TOUPA laltutphah sang tak tawisana tu ka mu a, a puansilh mong tualin baikin a dimsak vek hi.

²Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;

²A kiangah serafte a ding ua; kha guk chiat a nei ua, a kha nihte un a mai uh a khuh ua, nihin a khepekte uh a khuh ua, nihin a leng uhi.

³og de råbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"

³Huan, Sepaihte TOUPA a siangthou hi, a siangthou hi, a siangthou hi, lei pumpi a thupinain a dim, chiin, a kikou tuahsek uhi.

⁴Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Råbet, medens Templet fyldtes af Røg.

⁴Huchiin a kikou husain kongpi bul suangphum nasanin a ling sak dudupa, in tuh meikhuin a dimta hi.

⁵Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"

⁵Huaitakin, ken, Muk nin pu mi ka hi-a, muk nin pu mite laka om ka hih jiakin ka tung gik hina tele! mangthang ka hita ve; ka mitin lah kumpipa, sepaihte TOUPA, a muta ngala, ka chi hi.

⁶Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Hånden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;

⁶Huchiin, seraf khat, maitam akipan taiteha teh, meiam tawiin ka kiangah a hong lenga, ka kam honbi a,

⁷det lod han røre min Mund og sagde: "Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"

⁷Ngaiin, thulimlouhna lakmang a hita, na khelhna leng sawpsiang a hita, a chi a.

⁸Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"

⁸Huan, kua ka sawl dia, kou-a dia kua kuan ding ahia? chiin, TOUPA aw ka ja,

⁹Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!

⁹Huchiin, ken, kei hiaiah ka om, honsawl ve, ka chi a. Huan, a man, Kuan inla, hiai mite va hilhin, Bilin a jak jaw ja unla, theihsiam bel theihsiam kei un; muh jaw mu unla, theih bel theikei un, chiin.

¹⁰Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."

¹⁰Hiai chite lungtang thausak inla, a na uh ngongsak inla, a mitte uh mitsi sakin; huchilouinjaw a mit un a mu ding ua, a bil un a za ding ua, a lungtang un leng a thei ding ua, a hongkihei nawn ding uhi, a chi a.

¹¹Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden ligger som Ørk!"

¹¹Huan, ken, TOUPA bangtan ahi dia? ka chi a. Huan, aman, hondawnga. Khopite a teng ding beia suksiata a oma, inte a mi beia a oma, gam hoih sipsipa a om,

¹²Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;

¹²TOUPAN mite gamla pi-a a suana, gamsunga mun paisansa tampi a om masiah.Huan, a sungah sawm lakah khat leng omlai om leh nek khitin a om behlap ding uhi: ahihhangin nahhi let tosaw phukkhit nunga a bul a om nilouh bangin chi siangthou a bul om nilouhlouh ahi, kachi.

¹³og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.

¹³Huan, a sungah sawm lakah khat leng omlai om leh nek khitin a om behlap ding uhi: ahihhangin nahhi let tosaw phukkhit nunga a bul a om nilouh bangin chi siangthou a bul om nilouhlouh ahi, kachi.