¹Da præsten Pasjhur, Immers søn, der var overopsynsmand i HERRENs Hus, hørte Jeremias profetere således,

¹Huan Immer tapa, TOUPA ina heutupa pen, siampu Pashurin Jeremiain huai thute a gen chih a naja a.

²slog han ham og lod ham lægge i Blokken i den øvre Benjaminsport i HERRENs Hus.

²Huchiin Pashurin jawlnei Jeremia a khena, TOUPA ina Benjamin Kongpi saknunga koltanna ah a tangsaka.

³Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men: Trindt-om-er-Rædsel.

³A jingin Pashurin Jeremia a khahkhia a, huan Jeremiain a kiangah. TOUPAN na min dingin Pashur a chi kei hi, Mager-missabib a honchi jaw hi.

⁴Thi så siger HERREN: Se, jeg gør dig til Rædsel for dig selv og for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges Hånd; han skal føre dem til Babel og hugge dem ned med Sværdet.

⁴TOUPAN lah hichiin a chi ngala: Ngai in, nanga ding leh na lawmte tengteng a dingin kihtakin ka honbawl ding: amau a melmate uh namsauin a puk ding ua, nang jaw na mitin na en lel ding. Judate tengteng Babulon kumpipa khut ah ka pe vek ding: aman Babulon ah salin a pi dinga, namsauin a that ding hi.

⁵Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens koslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjenders Hånd; de skal rane dem og tage dem og føre dem til Babel.

⁵Huai banah, khopi hauhna tengteng, a sepkhiak tengteng, a thil manpha tengteng leh Juda kumpipate gou tengteng a melmate uh khut ah ka pe dinga, amau a lik ding ua, a man ding ua, Babulon ah a pi ding uh.

⁶Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal gå i Fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du dø, og der skal du jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du har profeteret Løgn.

⁶Huan, nang Pashur, na in sunga om tengtengte toh sal ah na tang ding ua; Babulon ah na pai tei ding; huai ah na si dinga, huaiah vuiin na om dinga, nang leh na lawm juau thu na hilhsekte tengteng toh, a chi a.

⁷Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang mig med Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig håner enhver.

⁷Aw TOUPA, nang non nakhema, khema om keita ve, nang jaw kei sangin na hata, non zoua; nitumin nuihsat ka hita, mi kuapeuhin a honnuih san uhi.

⁸Thi så tit jeg faler, må jeg skrige, råbe: "Vold og Overfald!" Thi HERRENs Ord er mig Dagen lang til Skændsel og Spot.

⁸Thu ka gen peuhmah chiangin, ka kikou khiaa, Hiamgamna leh siatna, chiin ka kikou; TOUPA thu bel kei adingin, nituma dem leh musit lohna kia ahi.

⁹Men tænkte jeg: "Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans Navn," da blev det som brændende Ild i mit indre, som brand i mine Ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;

⁹Amah ka kan kei dinga, a minin leng thu ka gen nawn sam kei ding, chi mahleng, ka guh sunga mei kang kikhumkhin bang maiin ka lungtang sungah lah a om ngal naka, ka pai kinken zou keia, ka pha zou mahmah kei hi.

¹⁰thi jeg hører mange hviske, trindt om er Rædsel: "Angiv ham!" og: "Vi vil angive ham!" Alle mine Venner lurer på et Fejltrin af mig: "Måske går han i Fælden, så vi får ham i vor Magt, og da kan vi hævne os på ham!"

¹⁰Mi tampite phun gu ka ja, kil chih a lauhuai a om, Hek unla, i hek khawm ding uh, chiin. Ka lawmte ka puk chiang tang gige ten, Khemin a om dia, i zou ding, a tungah i phu uh i la ding, a chi ua.

¹¹Men HERREN er med mig som en vældig Helt; derfor skal de, som forfølger mig, snuble i Afmagt, højlig beskæmmes, thi Heldet svigter dem, få Skændsel, der aldrig glemmes.

¹¹Himahleh TOUPA mihangsan kihtakhuai mahmah bangin ka kiangah a oma, a honsimmohte a puk ding ua, honzou kei ding uh. Zahlaktakin a om ding ua, a lohchin sin louh jiak un. Khantawna a minsiatna uh mangngilhin a om kei ding.

¹²Du Hærskarers HERRE, som prøver den retfærdige, gennemskuer Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.

¹²Aw sepaihte TOUPA, mi diktatte enchianpa, lungtang leh lungsim mu paisuak sekpa, a tung ua na phulak honmusak dih ve, ka tungtang thu lah ka honkemsakta ngala.

¹³Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattiges Sjæl af de ondes Hånd.

¹³TOUPA kiangah lasa unla, TOUPA phat un; thil gilou hihmite khut akipan panpih deihte hinna lah a humbit ngala.

¹⁴Forbandet være den Dag, på hvilken jeg fødtes; den Dag, min Moder fødte mig, skal ikke velsignes.

¹⁴Ka piankhiak ni hamse thuakin om hen, ka nn a honpiaksak ni vualjawlin om dah hen.

¹⁵Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: "Et Barn, en Dreng er født dig!" og glæded ham såre.

¹⁵Ka pa kianga, Tapa na neita hi, chih thu hontuna, hongkipaksakmi tak hamse thuakin om hen.

¹⁶Det gå den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han høre Skrig ved Gry, Kampråb ved Middagstide.

¹⁶Huai mi lah, TOUPAN hehpih het loua a sukgawp khuate bangin om hen, jingsang lamin kikou husa ja henla, sun ahih chiangin galdou husa;

¹⁷At han ej lod mig dø i Moders Liv, så min Moder var blevet min Grav og hendes Moderliv evigt svangert!

¹⁷Sul sunga a honhihlup louh jiakin; huchi hihle bel ka nu ka han hi mai ding hia, a sulin khantawna honpai mai ding hi ven.Bangdia sul akipan hongpawt chitchiat ka hia, semgim leh lungkhama om dinga zahlak mawngmawnga ka damsung nite zang dingin?

¹⁸Hvi kom jeg af Moders Liv, når jeg kun skulde opleve Møje og Harm, mine Dage svinde i Skam!.

¹⁸Bangdia sul akipan hongpawt chitchiat ka hia, semgim leh lungkhama om dinga zahlak mawngmawnga ka damsung nite zang dingin?