¹Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette Ord

¹TOUPAN hichiin a chi: Juda kumpipa in ah hoh suk inla, hiai thu vagen in.

²og sig: Hør HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder på Davids Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som går ind ad disse Porte!

²Aw Juda kumpipa, David tutphah tunga tu, nang leh na nungjuite leh na mi hiai kongkhaka lutte toh, TOUPA thu ngaikhia unla, chiin:

³Så siger HERREN: Øv Ret og Retfærd, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og Enken, øv ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod på dette Sted.

³TOUPAN hichiin a chi: Diktak leh hoihtakin vai hawm unla; simmohmi khut akipan loh thuakmi hunkhhia unla; huan, mikhualte, pa neiloute leh meithai tungah te diklouhna hiam hiamgamna hiam ching kei un; hiai mun ah mi hoih sisan leng suah sam kei un,

⁴Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder på Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og Heste, de, deres Tjenere og Folk:

⁴Hiai thu jui ngei hi le uchin jaw, David tutphah tunga kumpipate kangtalaite leh sakolte tunga tuangin, amaute leh a nungjuite uh leh a mite uh hiai na kongkhakte uah a lut ngeingei ding uh.

⁵Men hører I ikke disse Ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder det fra HERREN, at dette Hus skal lægges øde.

⁵Himahleh hiai thute na ngaihkhiak kei uleh, hiai in a segawp dinga, chiin, kei leh kei kilouin ka kichiam ahi, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁶Thi så siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gør dig til Ørk, til folketomme Byer;

⁶TOUPAN Juda kumpipa inkuan tungtang thu hichibangin a gen hi: Nang jaw kei ading in Gilead bang, Lebanon mual vum bang na hi: himahleh gamdai ka honsuaksak ding, luahmi omlou khopi bang maiin.

⁷Hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit Værktøj, de skal fælde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.

⁷Nang hihmang dingte, galvan nei chiatin, ka bawlkhol dinga; na sidar sing telte a phuk ding ua, meiah a khul ding uh.

⁸Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og spørge hverandre: "Hvorfor handlede HERREN således med denne store By?"

⁸Huan, nam dang tampiten hiai khopi a pal paisuak ding ua, mi chihin amau insakinkhangte kiangah TOUPAN hiai khopi thupi mahmah bangdia hichi taka hih hi ding ahia eita? a chi ding uh.

⁹Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og tilbad og dyrkede andre Guder."

⁹A Pathian uh TOUPA thukhun a lehngatsanua pathian dangte a biak ua, a na a sep jiak uh ahi, chiin a dawng ding uh.

¹⁰Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit Fødeland genser han ikke.

¹⁰Misi kah kei unla, sun sam kei un; paimangmi bel nakpi mahmahin kah un, a hongkik nawn sin ngal keia, a pianna gam a muh nawn louh ding jiakin.

¹¹Thi så siger HERREN om Josiass Søn, Kong Sjallum af Juda, der blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ikke vende hjem igen:

¹¹Juda kumpipa Sallum, Josia sika vaihawmpa, hiai mun akipan paikheta tungtang thu bel TOUPAN hichiin a chi: Hiaiah a hongkik nawnta kei ding.

¹²men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette Land.

¹²Sala a pi na mun uah, huailai mahah a si dinga, hiai gam a mu nawnta kei ding.

¹³Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn,

¹³Diktatlouhnaa in lama, diklouhnaa a dantan tungnungte bawlmi, a thawna amah insakinkhangte tha zang, loh pe nuam loumite tung a gik hi;

¹⁴som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale," som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler det rødt.

¹⁴In thupi mahmah ka kilam dinga, dantan tungnung zapite neiin, tohlette ka hong dinga, sidar singin ka thuap suak dinga, ze san ka nuh ding, chimi tung mah.

¹⁵Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel;

¹⁵Sidar singa vuallehphai na khen jiakin, kumpipa kisa na hi maw! huan na pan a nein a dawna, diktakin vai a hawm ahi kei maw? huai tuh amah dingin a hoih ahi.

¹⁶han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.

¹⁶Mi genthei leh tasamte a vaihawm saka, huai tuh a hoih ahi. Hiai tak na hontheihdan ding ahi maw? chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁷Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.

¹⁷Himahleh na huaihamnate adingin, mi hoih sisan suahna dingin, nuaisiahna ding leh hiamgamna ding leiin na mit leh na lungsim na pu ahi.

¹⁸Derfor, så siger HERREN om Josiass Søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Søster!" eller grædes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!"

¹⁸Huaijiakin Judate kumpipa Jehoiakim, Josia tapa tungthu bel TOUPAN hichiin a gen a: Aw ka unaupa, chiin hiam, Aw ka sanggamnu, chiin hiam amah a kah kei ding ua, Aw toupa, chiin hiam, Aw thupi pen, chiin hiam amah a sun sam kei ding uh.

¹⁹Et Æsels Jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems Porte.

¹⁹Jerusamlem kulh po lama lot khiaka, paihin, sabengtung vuia vuiin a om ding.

²⁰Stig op på Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære.

²⁰Lebanon ah pai tou inla, kikouin, Basan ah na aw suah inla, Abarim akipanin kikou in, na mi itte tengteng a mangthangta ngal ua.

²¹Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøre min Røst var din Skik fra din Ungdom.

²¹Na lohchinin na kiangah thu ka gena, nang lah ka ngaikhe kei ding, na chi a, ka kamsuak na ngaihkhiak louh na tuailai akipanin hiai na omdan ahi hi.

²²For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab går dine kære; da får du Skam og Skændsel for al din Ondskab.

²²Na belampute tengteng uh huihin a kivak ding ua, na miitte sal din a tang ding ua, nang leng gitlouna tengteng jiakin zahlak tak leh mangbang tak in na hongom ngei ding hi.

²³Du, som bor på Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, når Smerter kommer over dig, Veer som en fødendes!

²³Aw Lebanon tanga teng, sidar sing laka bu septu natna na tunga a hongtuna na honghehpihhuai dingdan mai jaw! numei nauvei na bang maiin.

²⁴Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om også Konja, Kong Jojakim af Judas Søn, var en Seglring på min højre Hånd, jeg rev ham bort.

²⁴A hina ka hin sung, chih TOUPA thu pawt ahi; Juda kumpipa Konia, Jehoiakim tapa bel ka khut taklama sawnna zungbuh himahle chin, huai a kipan ka honbot ngeingei ding.

²⁵Jeg giver dig i deres Hånd, som står dig efter Livet, i deres Hånd, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kaldæernes Hånd.

²⁵Huan, thah dinga nang hongzongmi khut ah, Babulon kumpipa Nebukadnezzar khut ah leh Kaldaite khut ah ngeingei nang ka honpe ding hi.

²⁶Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andet Land, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø;

²⁶Na pianna hi lou gam dangah nang leh na nu nang honsuang ka honpai khe dinga, huaiah na si ding uh.

²⁷men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem.

²⁷A lungsim ua kik nawn a ut mahmahna gam uah a kik nawn het kei ding uh.

²⁸Er denne Konja da et usselt, sønderslået Kar, et Redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender?

²⁸Hiai Konia pen bel kitam gawp, simmohhuai ahi ka hia? bel a sunga lungkimna omlouhna ahi kai maw? bangdia amah leh a suante paihkhiaka gam a theih ngeilouh ua paihkhiaka a om uh?

²⁹Land, Land, Land, hør HERRENs Ord:

²⁹Aw, gam, gam, gam, TOUPA thu ngaikhia in,TOUPAN hichiin a chi, Hiai mi ta neilou, a damsunga lohching lou ding mi ahi, a suante kuamah lohchinga, David tutphah tunga tu ding lah Juda gama vaihawm nawn ding lah a om sin ngal kei ua, chiin gelh in.

³⁰Så siger HERREN: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over Juda.

³⁰TOUPAN hichiin a chi, Hiai mi ta neilou, a damsunga lohching lou ding mi ahi, a suante kuamah lohchinga, David tutphah tunga tu ding lah Juda gama vaihawm nawn ding lah a om sin ngal kei ua, chiin gelh in.