¹Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit Folk.

¹Huai ni hun chiangin kei Israel tengteng Pathian ka hi ding a, amau leng ka mite ahi ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

²Så siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde i Ørkenen, Israel vandred til sin Hvile,

²TOUPAN hichiin a chi: Namsau thah valten, gamdai gamah hehpihna a loh ua; ka khawl tawldamsak laiin.

³i det fjerne åbenbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Nåde.

³Nidanga ka kianga TOUPA hongkilang in, hichiin a chi: Ahi, it tawp louin ka honita, huaijiakin lainatna ka honkai hi.

⁴Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal du smykkes med Håndpauke, gå med i de legendes Dans.

⁴Ka honding thak sak ding, aw: nungak siang thou Israel, din kipsak na honghi dinga, na khuangte toha kijemin na im nawn dinga, nuamsak lai lamna munte ah na tel ding.

⁵Vin skal du atter plante på Samarias Bjerge, plante skal du og høste.

⁵Grep huante Samari tangdung tawnin na bawl dinga, tengmiten a ching ding ua, a gahte a ne ding uh.

⁶Thi en Dag skal Vogterne råbe på Efraims Bjerge: "Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!"

⁶Ephraim tanggamte ah, chingmite ki kou ni a tung sin hi. Thou un, Zion ah i hoh ding uh, TOUPA i Pathian uh kiangah, chiin.

⁷Thi så siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl over det første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: "HERREN har frelst sit Folk, Israels Rest."

⁷TOUPAN hichiin a chi hi, Jakob adingin nuaminlasa unla, nam thupipen adingin kikou khia un, phuang unla, pahtawi unla, TOUPA Israel om sun, na mite hondamin, chi un.

⁸Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor Forsamling vender de hjem.

⁸Ngai un, mal gam akipanin ka honpi ding, kawlmong tawpa kipan kipan ka kaikhawm ding, mittaw te, khebai te, numei naupaite, nauvei lel te toh, mipi thupi tak a hongtung khawm ding uh.

⁹Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.

⁹Khitui toh a hongpai ding ua, khamuang tak in ka pi ding, tui luang lamte ah ka vak sak dinga, a kisuih louhna ding uh lam tang ahte; Israel adingin lah pa ka hi ngala. Ephraim bel ka ta chil ahi.

¹⁰Hør HERRENs Ord, I Folk, forkynd på fjerne Strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;

¹⁰Aw namte aw, TOUPA thu ngaikhia unla, tui gei gam gamlapi ahte phuang unla, Israel dalhsakpan a pi khawm nawn dinga, Belamchingpan a belamte a kem bangin a kem ding chiin.

¹¹thi HERREN har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Hånd.

¹¹Jakob bel TOUPAN a tankhiaa, a sanga hat akipan a hunkhe ngala.

¹²De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Kom og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som en vandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer.

¹²Zion vum ah lasain a hongpai ding ua, TOUPA hoihna ah a kipak ding ua, buhte, uainte, thaute, belam leh ganhon noute tungahte a kipak ding uh; a hinna uh huai tui vak bang ahi dinga, khantawnin a lungkham nawn ket kei ding uh.

¹³Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.

¹³Huan, nungak siangthoute lamin a nuam ding ua, tangvalte leng a tek a khang in a nuam ding uh. A lusunna uh kipahna dingin ka suaksakin ka khamuan ding a dahna ua kipan ka kipaksak dinga.

¹⁴Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med min Fylde, lyder det fra HERREN.

¹⁴Siampute hinna thauin ka taisak dinga, ka hoihnain ka mite leng a tai ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁵Så siger HERREN: En Klagerøst høres i Rama, bitter Gråd, Rakel begræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de er borte.

¹⁵TOUPAN hichiin a chi: Rama khuaa husa a ja ua, misi ngaia kap huhut, Rakilin a tate a kaha, a tate aom nawn louh jiak in khamuan theih ahi kei hi.

¹⁶Så siger HERREN: Din Røst skal du holde fra Gråd, dine Øjne fra Tårer, thi derer Løn fordin Møje,lyder det fra HERREN; fra Fjendeland vender de hjem;

¹⁶TOUPAN hichiin a chi: Kap lou dingun na aw dek inla, na khitui hul hen, na thilhihin kipahman a nei sin hi chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁷og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn vender hjem til deres Land.

¹⁷Na hun tawp lam adingin lametna a oma, amau gam ngeiah na tate a hongkik nawn ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹⁸Jeg hører grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.

¹⁸Ephraim huchibang kikah ka za peuhmaha, Nang nin gawta, bawngtal tuai sawi louh bang maiin saw ka hi a, honkiksak inla, ka kik ding hi, TOUPA ka Pathian lah na hi ngala.

¹⁹Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min Ungdoms Skændsel."

¹⁹Na honkiksak khit nungin ka kisik a, non thuzoh khit nungin ka pheipi ka benga, ka zuma, ahi, ka tuailai min siat tuakin ka amhia hi, achia.

²⁰Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.

²⁰Ephraim bel ka tapa deihtak, ka nau deihtak ahijiak hia amah ka thunun tenga ka lungtanga a ten chinten nak? Huchiin ka lungtang-in amah a lainat seka, a tungah zah ka ngai ngeisin ahi, chih TOUPA thu pawt ahi.

²¹Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke på Højvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse dine Byer!

²¹Lampi chiamtehna kibawl inla, nang adingin lampi kawkmuhnate phutin, na vapawtna lam lampi, lampipen lamngei chiamteh chinten in: aw nungak siangthou Israel, hongkik nawnin, hiai na khopi lamte ah ngei.

²²Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi HERREN skaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.

²²Aw, nang tanu nungtawn, bang tan ahia na vial vakvak sin? TOUPAN leiah thil thak a bawl taa, numeiin pasal ahum zota.

²³Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land og Byer sige dette Ord, når jeg vender deres Skæbne: "HERREN velsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!"

²³Israel Pathian, sepaihte TOUPAN hichiin a chi: A saltanna ua kipan ka pi kik hun chiangin Juda gam leh a khopite ah hichibang paukam a zang nawn ding uh. Aw, diktatna tenna mun, Aw tang siangthou, TOUPAN honvualjawl hen, chih.

²⁴Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og de omvankende Hyrder.

²⁴Huailai ah Judate leh a khopi ua mi tengteng a teng khawm ding ua, lou numeite leh ganvulmite toh.

²⁵Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl.

²⁵Mi bahte ka taisaktaa, mi lungkham peuhmahte leng ka hihhata ngala.

²⁶(Herved vågnede jeg og så mig om, og Søvnen havde været mig sød.)

²⁶Huchiin ka honghalha, ka nga vialviala, mang hoihtak a na hia.

²⁷Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsår Israels Hus og Judas Hus med Sæd at Mennesker og Kvæg.

²⁷Ngaidih, nite a hongtung sin hi, Israel inkote leh Juda inkote ah mihing chi leh gan chi ka tuh ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

²⁸Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågen over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.

²⁸Huan, hichi ahi dinga, amau bot khiaa, hihjan leh paikhiaa, hihmanga, hihgim dinga ka tan bangin amau ding hoihsak ding leh tungding dingin ka enkhia leuleu ding, chih TOUPA thupawt ahi.

²⁹I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure Druer, og Børnenes Tænder blev ømme.

²⁹Huai nitein, Paten grep thuk a ne ua, a tate uh ha a jaua, a chi nawn ngeikei ding uh.

³⁰Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sure Druer, får selv ømme Tænder.

³⁰Mi chihin amau gitlouhna a sihpih zo ding ua, grep thuk ne peuhmah ha a jau ding hi.

³¹Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,

³¹Ngai dih, nite a hongtung sin, chih TOUPA thu pawt ahi: huai nite ah Israel inkote leh Juda inkote kiangah thukhun thak ka bawl ding.

³²ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;

³²A pipute uh Aigupta gam akipana pi khe dinga a khut uh ka let nia ka thukhun bang hilouin, amau dia heute ka hihin leng ka thukhun a boh sia ua, chih TOUPA thu pawt ahi.

³³nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.

³³Huaini khit chianga Israel inkote kianga thu ka khun ding bel hiai ahi, chih TOUPA thu pawt ahi: a sunggil uah te ka thupiak ka koih dinga, a lungtang uah ak gelh lai dinga, kei a Pathian uh ka hi dinga, amau ka mite ahi ding uh;

³⁴Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige: "Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brøde og kommer ikke mer deres Synd i Hu.

³⁴Kuamahin, TOUPA theiin, chiin amau invengte leh amau unau a hihl snta kei ua; a neupen akipanin a lianpen tanin a vak un a honthei chiat sin ngal ia, chih TOUPA thu pawt ahi: a bohsiatna uh ka ngaidam dinga, a khelhna uh leng ka thei gige sin ngal keia, chiin.

³⁵Så siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og Månen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprører Havet, så Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers HERRE:

³⁵Hichiin TOUPA, sun vaksak dinga ni pepe, kha leh akste adia dante sksaka, jan vaksak dinga pepa, tui kihotte ging honhon dinga tuipi tokthoupan a chi ahi: a min sepaihte TOUPA ahi.

³⁶Når disse Ordninger viger fra mit Åsyn, lyder det fra HERREN, så skal også Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk for mit Åsyn.

³⁶Hiai dan seh te ka maa kipan a man a leh Israel suante ka ma akipanin nam hih a tawm den sam ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

³⁷Så siger HERREN: Når Himmelen oventil kan udmåles og Jordens Grundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste Israels Æt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra HERREN.

³⁷TOUPAN hichiin a chi: Tunglam van teh theih a hiha, lei kingaknate jawnkhiak theih ahihleh Israel suante a thilhih zohsate uh jiakin ka pai mang sam ding, chih TOUPA thu pawt ahi.

³⁸Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges for HERREN fra Hananeltårnet til Hjørneporten;

³⁸Ngai in, nite a hongtung lellel hi, Hananal insing akipanin kulh ning kongpi tanin TOUPA adin khopi lamkhiak ahi, chih TOUPA thu pawt ahi.

³⁹og videre skal Målesnoren gå lige ud til Garebs Høj og så svinge mod Goa;

³⁹A tehna khau bel Gareb tang tanin tang takin a pai zenzen dinga, Goa lamah a kawi ding.Misi luang leh vut paihna guam pumpi leh gamlak tengteng, Kidron luiguam tanin, suah lamsang Sakol Kongpi ning tan TOUPA dinga tan ding ahi; huai bel chikchiang maha hihjak leh phelh hi nawn lou ding in.

⁴⁰og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons Bæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være HERREN helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.

⁴⁰Misi luang leh vut paihna guam pumpi leh gamlak tengteng, Kidron luiguam tanin, suah lamsang Sakol Kongpi ning tan TOUPA dinga tan ding ahi; huai bel chikchiang maha hihjak leh phelh hi nawn lou ding in.