¹Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias.

¹Babulon tungtang, Kaldai mite gam tungtanga, jawlnei Jeremia kama TOUPA thu gen:

²Forrkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet, knust dets Afgudsbilleder.

²Nam chih lakah gen unla, phuang un, puanjak khai unla, phuang unla, sel kei un, Babulon lak ahita. Bel bel a zahlak a, a milim a se khinta.

³Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en Ørken, så ingen bor der; både Mennesker og Dyr er flygtet.

³Mal akipanin amah nam khatin a honsuala, huaiin a gam a hihgawp dinga, huailaiah kuamah a teng nawn kei ding ua; a taikek ua, a mangkhin ta uh, mi leh sate leng.

⁴I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal israeliterne, sammen med Judæerne, komme: de skal vandre under Gråd og søge HERREN deres Gud;

⁴Huai nitein leh huai hun chiangin Israel tate a hongpai ding ua, amau leh Juda tate toh; kap kawmin a honpai ding ua, TOUPA a Pathian uh a zong ding uh; chih TOUPA thu pawt ahi.

⁵de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig glemmes.

⁵Zion lam ngain a kalsuanna ding uh a ding ding ua, Kisa un, khantawn thukhun manghilh nawn loh dingah TOUPA honglen un, a chi ding uh.

⁶En Flok bortkomne Får var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem vild, på Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj, glemte deres Hvilested.

⁶Ka mite jaw belam mang ahi ua; amau chingmiten a pi mang ua, mual ahte a pai mangsak ua, tangah te, mual dungahte a pai ua, a huang uh a manghilh khinta uh.

⁷Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærds græsgangen og deres fædres Håb, HERREN.

⁷A mu peuhin a ne jel ua, a melmate un, I gilou kei, Toupa dikna omna a pipute uh lamet TOUPA hilhial tunga thil a hihkhelh jiak ahi, a chi ua.

⁸Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes Land, bliv som Bukke foran en Hjord!

⁸Babulon sung akipanin tai khia unla, Kaldaite gam akipan pai khia unla, kel hon laka keltalte bangin om un.

⁹Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der ikke vender tomhændet hjem.

⁹Ngaidih ua, Babulon hongsual dingin mal gam akipan nam honpi thupi tak kikaikhawm ka tokthou dinga, amah dou dingin a kisa ding ua: huai akipanin lak ahi ding uh: a thalte uh lah galbawl siamtak vuaksuak ngeilou bang ahi ding uh.

¹⁰Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes, lyder det fra HERREN.

¹⁰Huan, Kaldai lokin a om ding, a lok mite a tai ngial ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi.

¹¹Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som Kalve i Engen, vrinsk som Hingste

¹¹Kipak mahle uchin, nuamsa mahle uchin, aw ka goutan lok mite aw, lou lakah bawngla ta khialkhial bang leh sakoltal ham ngengek bang himahle uchin;

¹²eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og Ødemark!

¹²Na nu uh a hongzum mahmah dinga, nou hongsuangnu a hongzahlak ding hi. Ngai un, namte laka nuainungpen, gamdai gam, gam keu, gam vuak ahi ding.

¹³For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af Rædsel og spotte over alle dets Sår.

¹³TOUPA hehna jiakin luahmi a om kei dinga, a sevek zo ding hi, Babulon hoh peuhmah a mulkim sak dinga, a siatna tengteng ziakin a tek ding uhi.

¹⁴Rust eder mod Babel på alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd på det, spar ikke på Pile, thi mod HERREN har det syndet.

¹⁴Thalpeu tawimi tengteng aw, Babulon um suakin kivual unla, kap unla, thalte chil kei un, TOUPA tungah lah a khialta ngal ua.

¹⁵Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hånd, dets Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er HERRENs Hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort!

¹⁵A kimvelin awng unla, amah leh amah a kipeta, a kulhte a puktaa, a bangte a chimta, TOUPA phu lakna ahi ngala, a tungah phu la unla, a hih bangbangin a tungah hih un.

¹⁶Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger Le i Høstens Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk, enhver flyr til sit Land.

¹⁶Babulon akipan chi thehmi attan unla, buh lak laia kawite tawimi toh, nuaisiahna namsau lauin amau mite lam a juan chiat ding ua, amau gam chiat ah a atai ding uh.

¹⁷En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.

¹⁷Isreal bel belam dalh jak ahia; humpinelkaiten a delh mang ua; Assuria kumpipan amah a ne phota, a tawpin Babulon kumpipa Nebukadnezzarin a guhte a haijanta hi.

¹⁸Derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte Assyrerkongen;

¹⁸Huaijiakin sepaihte TOUPA, Israelte Pathianin hichiin a chi: Ngai un, Assuria kumpipa ka gawt bangin Babulon kumpipa leh a gam ka gawt ding.

¹⁹og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse på Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.

¹⁹Huan, Israel a tatna ah ka pi nawn dinga, Karmel leh Bashan ah a ta dinga, Ephraim tangah leh Gilead ah amah a ta ding hi.

²⁰I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,

²⁰Huai nite chiang huai hun chiangin Israel thulimlouhnate a zong ding ua, muh ding a om kei ding; Juda thilhihkhelhte leng muh ding a om sam kei ding; omsun dinga ka koihte lah ka ngaidam sin ngala, chih TOUPA thu pawt ahi.

²¹Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg Band på dem, så lyder det fra HERREN, gør nøje, som jeg har budt dig!

²¹Merathim gam sual un, a gam leh Pekod luah mite mahmah; that unla, hihgam sipsip unla, thu ka honpiak bangbangin hih un, chih TOUPA thu pawt ahi.

²²Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.

²²Huai gamah gal husa a om, siatna thupi mahmah husa toh.

²³Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!

²³Khovel pumpi sek a kitamin, nak kek nen hina tel e:

²⁴Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.

²⁴Aw Babulon, nang dingin thang kama, theiloua awk neita ve; muhkhiak leh matin na omta, TOUPA na sual ziakin.

²⁵HERREN lukked op for sit Forråd og fremtog sin Vredes Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i Kaldæernes Land.

²⁵TOUPAN a galvan bawm a hongta, a hehna vanzatte a lakhiaa, TOUPA, sepaihte TOUPAN Kaldaite gamah hih ding a nei hi.

²⁶Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det op som Neg og læg Band derpå, lad intet levnes.

²⁶Gamgi tawp pek akipanin honsual unla, a thil koihkhawmna inte hong vek unla, pai khawm unla, hihse vek un, a bangmah himhim hawi kei un.

²⁷ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.

²⁷A bawngtal tuaite hihlum vek unla, gohin om uhen. A tung uh gik hina tel e! A ni uh la a hongtungta ngala, amaute gawtna ni mahmah.

²⁸Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.

²⁸TOUPA i Pathian phu lak, a biakin phu lakna ngei Ziona gen dinga Babulon akipana tai khia leh tai mangte husa ngei:

²⁹Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slå Ring omkring det, lad ingen få Lov at slippe; gengæld det efter dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.

²⁹Babulon sual dingin thal kap siam, thalpeu zangmi tengteng sam khawm un; a kimvelin buk bawl unla, kuamah suakta kei uhen; A thilhih bangbangin thuk un, a hihsa bang tengteng amah tungah hih un: TOUPA, Israel Mi Siangthou lah a tou ngam a.

³⁰Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra HERREN.

³⁰Huaijiakin tangvalte a kholakte ah a puk ding ua, galkapmi tengteng huai niin a mangthang ding uh chih TOUPA thu pawt ahi.

³¹Se, jeg kommer over dig, "Frækhed", lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.

³¹Ngai in, nang mi kisathei, ka hondou ahi, TOUPA, sepaihte TOUPAN a chi. Na ni a hongtungta, na gawtna ding ni mah.

³²Da falder "Frækhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter Ild på dets Byer, og den fortærer alt deromkring.

³²Huan mi kisathei a kisuiin a puk dinga, kuamahin a phong kei ding ua, huan, a khopite ah mei ka khah dinga, a kimvela om tengteng ka kang siangsak vek ding.

³³Så siger Hærskarers HERRE: Både med Israeliterne og Judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri.

³³Sepaihte TOUPAN hichiin a chi: Israel tate leh Juda tate nuaisiahin a om khawmta ua; sala amaute pimite tengtengin amau a len chinten ua, a khah nuam het kei uh. Amaute tanpha bel a hata; amin sepaihte TOUPA ahi.

³⁴Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

³⁴Amah amau lama a panga, Babulona tengte hihbuaiin, khovela muanna a tut theihna dingin.

³⁵Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!

³⁵Kaldai mite tungah namsau a leng hi, Babulona tengte, a heutute uh leh a mi pilte uh tungah leng, chih TOUPA thu pawt ahi.

³⁶Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets Belte, så de taber Modet!

³⁶Mi juautheite tungah namsau, mi hai a hongsuak ding uh: a galkap mi tungah namsau, a lunglel khin ding uh.

³⁷Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i dets Midte, så de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, så de plyndres!

³⁷A sakolte uh leh kangtalaite uh tungah namsau, a sunga mi kilak-hel tengtengte tungah leng, numei bang phet a honghi ding uh: a gou thil tungah namsau, lokin a om maimai ding uhi.

³⁸Tørke over dets Vande, så de tørres ud! Thi det er et Land for Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.

³⁸A tuite kangin a keu khina, milimte gam lah ahi ngal a, milimte lah a hailoh uhi.

³⁹Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, også Strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra Slægt til Slægt.

³⁹Huaijiakin gamdai gam sahangte, ngiate toh huailaiah a teng ding ua, Ostritte leng huailaiah a teng ding uh; luahin a om ngei nawn kei ding; suan tengteng phain leng luahin a om kei ding.

⁴⁰Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne, lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

⁴⁰Pathianin Sodom leh Gomora leh a kho insakinkhangte a hihsiat bangbangin; huailaiah kuamah a tengta kei ding ua, mihing ta kuamahin a veh nawnta kei ding uh, TOUPA thu pawtin a chi.

⁴¹Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger bryder op fra det yderste af Jorden.

⁴¹Ngai un, mal lam gam akipan mite a hong ua, leh mun tawpa kipan nam thupi tak leh kumpipa tampi a hongkuan uhi.

⁴²De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som en Mand til Strid mod dig, Babels Datter!

⁴²Thalpeu leh tei a tawi ua, hiamgam tak, zahngaihna himhim neilou ahi uh. A husa uh tuipi ging huhu bang ahia, sakol tungah a tuang ua, mi chih galkapmi banga kivanin, aw, Babulon tanu, nang a hongsual sin uhi.

⁴³Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe, Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.

⁴³A husa uh jain Babulon kumpipa khut a zota, numei nauvei lainatna bangin, natna thupitakin a manta hi.

⁴⁴Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

⁴⁴Ngai un, Jordan gam gammang akipan humpinelkai, kahna muna a hongtou bangin a hingpaitou dinga; amah akipanin amaute ka taimangsak pah ding; a tunga thu nei ding ka ut-ut ka sep ding. Kei bang kua a oma! Kuan sep ding. Kei bang kua kua a oma? Kuan ahia hunbi honsehsak ding? Belamchingmi kua ahia ka maa ding ding?

⁴⁵Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

⁴⁵Huaijiakin Babulon tungah TOUPA thu hilh, Kaldai mite tunga a thil seh ngaikhia un. Gan hon noute ngei kaihmangin a om ding ua, gan kahna muna mite a mulkim sak ding.Babulon lakna husa ah lei a ling dinga, a kahna husa namte laka jak ahi ding hi.

⁴⁶Ved Råbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden skælve, og deres Skrig skal høres blandt Folkene.

⁴⁶Babulon lakna husa ah lei a ling dinga, a kahna husa namte laka jak ahi ding hi.