¹"Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.

¹Kei grep gui dik tuh ka hi, ka Pa a Kempa ahi.

²Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

²Keia hiang gah lou peuhmah a la manga; a gah peuhmah a hah siangthou a, a gah tam semna dingin.

³I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

³Na kiang ua ka thu gen jiakin tun ah leng na sianghtou khin pah uhi.

⁴Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

⁴Keimah ah om gige un, kei leng noumau ah ka om gige ding. Hiang, grep guia a om gige kei leh amah in a gah theikei bangin, nou leng keimaha na om gige kei uleh, na gah theikei ding uh.

⁵Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

⁵Kei a grep gui tuh ka hi, nou ahiangte na hi uh; kuapeuh keimaha om gige a, kei leng amaha ka om gige na, huai mah tuh tampiin a gah nak hi; keimah louin lah bangmah na hih theikei ua.

⁶Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

⁶Mi keia a om gige kei leh, hiang banga paihkhiakin a om a, a vuai nak hi; huan, a tom ua, mei ah a pai ua, a kang nak hi.

⁷Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

⁷Nou keimaha na om gige ua, ka thu leng noumaua a om gige leh, na ut peuh uh ngen un, nou adia hihin a om jel ding hi.

⁸Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

⁸Hiai jiakin ka Pa tuh pahtawiin a om, tampia na gah un; huchiin ka nungjuite na hi ding uh.

⁹Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

⁹Pan kei honit bangmahin kon it hi; ka itna ah om gige un.

¹⁰Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

¹⁰Nou ka thupiakte na zuih uleh ka itna ah na om gige ding uhi, ken ka Pa thupiakte ka juia, a itnaa ka om gige mah bangin.

¹¹Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

¹¹Ka kipah noumaua a om gige theihna din leh, na kipah uh a kimna dingin, hiai thu na kiang uah ka gen ahi.

¹²Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

¹²Hiai ka thupiak ahi, ken nou kon it bngin, noumau leng kiit unla.

¹³Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

¹³Mihingin a lawm adia a hinna a piak vala itna thupijaw kumahin a neikei.

¹⁴I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

¹⁴Thu kon piak peuhmah na hih uleh, ka lawmte na hi ding uhi.

¹⁵Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.

¹⁵Sikha kon chi nawnta kei dia; a pu thilhih sikhain a thei ngal keia; lawmte kon chi zota ding; Pa kianga ka thil jak tengteng na kiang uah ka hontheisakta ngala.

¹⁶I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.

¹⁶Nou non tel kei ua, ken kon tel jaw ahi, vagah ding leh na gah uh om gige dingin kon sep hi; ka mina Pa kianga na nget peuhmah uh nou a hon piakna dingin.

¹⁷Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

¹⁷Na kiit theihna ding un hiai thu khawng kon pia ahi.

¹⁸Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.

¹⁸Khovelin nou a honhuat leh, nou a honhuat main keimah honho khinta chih na thei un.

¹⁹Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.

¹⁹Nou khovela hi le uchin, khovelin amaha a it ding; khovela kipan kon tel khiak jawk jiakin, khovelin nou a honhua ahi.

²⁰Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.

²⁰Sikha a pu sangin a thupizo kei, chih thu kon hilhta hi, theigige un. Amau kei honsawi uleh, nou leng honsawi ding uh; ka thu jui hita le uh, noumau thu leng a jui ding uhi.

²¹Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.

²¹Himahleh, hiai thil tengteng ka min jiakin na tunguah a hih ding uh, honsawlpa a theih louh jiak un.

²²Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.

²²Kei hongpai keiin a kiang uah thu gen kei leng, khelhna neilou ding hi ua, himahleh tuin a khelhna uh paulap ding a neita kei uh ahi.

²³Den, som hader mig, hader også min Fader.

²³Kuapeuh kei honhuain, ka Pa leng a hua ahi.

²⁴Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader.

²⁴Thil, midang kuamah hih ngei louhte, a lak ua hih lou hita leng, khelhna neilou ding hi ua, himahleh tuin amau kei leh ka Pa ka nih un honmuta uh, huat leng honhota uh ahi.

²⁵Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede mig uforskyldt.

²⁵A dan laibu uah, amau a jiak om louin honhua uh, chih, thu gelhpen, a hongtunna dingin a hih uh ahi ve.

²⁶Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.

²⁶Huan, Pa kiang akipan Khamuanpa na kiang ua ka honsawl ding, Paa kipan thutak Kha a hongtun hun chiangin, aman keimah hontheihpihnathu a gen ding;nou leng theihpihte nahi uh, a tunga kipan ka kianga na om jiak un.

²⁷Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."

²⁷nou leng theihpihte nahi uh, a tunga kipan ka kianga na om jiak un.