¹Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias Søen.

¹Huai thilte khitin, Jesu Galili dil Tiberia dil kichi gal leh lamah a paita a.

²Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.

²Huan, damloute tunga thillamdang a hihte a muh jiakun mipi tampiin amah a jui ua.

³Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

³Huan, Jesu tangah a hohtoua, huai ah a nungjuite kiangah a tu a.

⁴Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.

⁴Huan, Paikan Ankuangluina, Judate Ankuangluina a naita hi.

⁵Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"

⁵Huan, Jesu a daka, mipi tampiin a kiang lam honjuanin a mu a, Philip kiangah, Hiaite nekding tanghou koia kipanin ahia i lei ding? a chi a.

⁶Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

⁶Huai thu tuh amah zeet na dia a gen ahi, a hih ding lah aman a theigige ngala.

⁷Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."

⁷Huan, Philipin a kiangah, Mi chihin tawm chika a tan chiat ding uleng, makhai zanih man tanghouin a chin kei ding, a chi a, a dawnga.

⁸En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

⁸Huan, a nungjuite laka khat, Simon Peter anau Andru in a kiangah,

⁹"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"

⁹Barli-buh tanghou phel nga leh ngasa nih nei pasal naupang khat hiaiah a om hi; himahleh, mi hiai zah lawmlawm lakah huaite bangtham hi ding ahia? a chi a.

¹⁰Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

¹⁰Huan, Jesun, Mite tu sak un, a chi a. Huan, huai lai ah loupa tampi a om hi. Huchiin, pichingte a tuta ua, a tam lam uh tuh sangnga khawng ahi uh.

¹¹Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.

¹¹Huan, Jesun tanghou phelte a la a, kipahthu a gen khit in a tute kiangah a hawma, huchi mahbangin ngasate leng a deih hun un a hawm sam hi.

¹²Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."

¹²Huan, a kham nung un, a nungjuite kiangah, Bangmah mang lou dingin a nente luak un, a chi a.

¹³Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.

¹³Huchiin, a luak ua, barli-buh tanghou phel nga nete nek bang nentein bawm sawm leh nih a hihdim uhi.

¹⁴Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."

¹⁴Huan, miten thillamdang a hih a muh tak un, Hiai mi, jawlnei, khovel a hong dingpa a nahi ngei e, a chi uh.

¹⁵Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.

¹⁵Huchiin, amah tuh kumpipa dia bawl dinga mat teitei tumin hongkuan a tum uh chih Jesun a theia, tangah amah kia in a pai tuam nawnta hi.

¹⁶Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

¹⁶Huan, ni taklamin, a nungjuite dil ah a pai suk ua;

¹⁷Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

¹⁷Longah a tuang ua, dil ah Kapernaum khua a juan ua. Huan, khua a mial ta a, Jesu lah a kiang uah a hongtung nai keia.

¹⁸Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

¹⁸Huihpi hat tak a nun jiakin tui a kihawt sang hulhul ngala.

¹⁹Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

¹⁹Huan, ching sawmnih lah ching nga hiam, ching sawmthum hiam a kalh un, Jesu dil tungah khea paia, long honnaihin a mu ua, a lauta uh.

²⁰Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"

²⁰Himahleh, aman a kiang uah, Keimah ka hi, lau kei un, a chi a.

²¹Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

²¹Huchiin, longah tuansak a utta uhi; huan, longin, a zot gam uh a pha pahta hi.

²²Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

²²A jingin dil gal leh lama mipi dingten, long khat lou ngal long dang a om keia, Jesu a nungjuite toh longah a tuang ton keia, a nungjuite amau kiain a pai uh chih a thei ua.

²³(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

²³Himahleh Toupan kipahthu a gen nunga, tanghou a nekna mun kiang uah, Tiberia khua akipanin long neu chikchik a hongtung uhi.

²⁴da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

²⁴Huchiin, mipin Jesu leh a nungjuite a om takei uh chih a theih un, amau leng long neute ah a tuang ua, Jesu zongin Kapernaum khua a hong tung ua.

²⁵Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"

²⁵Huan, dil gala a hongmuh un a kiangah, Rabbi, chikin ahia hiai lam nong tun? a chi ua.

²⁶Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

²⁶Huan, Jesun a kiang uah, Chihtaktakin, chihtaktakin kon hilh ahi, thillamdangte na muh jiak ua honzong na hi kei ua, tanghou phel na nek vah jiak uh ahi jaw.

²⁷Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."

²⁷An mang thei phet zongin phiaphia kei un, khantawna hin phaa om gige ding an, Mihing Tapain a honpiak ding zong in phe jaw un; Pa Pathianin amah achiamtehta ngala, a chi a, a dawnga.

²⁸Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"

²⁸Huan, amau a kiangah, Pathian na ka sep theihna dingun thil banga hia ka hih ding uh? a chi ua.

²⁹Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."

²⁹Huan, Jesun a kianguah, Pathian nasep hiai ahi, a misawl gingta le uchin, a chi a, a dawnga.

³⁰Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

³⁰Huan, amau a kiangah, Chiamtehna bang ahia na hih ding, ka muh ua nang kon gintak theihna ding un? Thil bang ahia na hih ding?

³¹Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."

³¹Ka pipute un gamdai ah manna a ne ua, Van akipanin a kiang uah amau tanghou nek ding a pia, chih gelh bangin, a chi ua.

³²Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

³²Huan, Jesun a kiang uah, Chihtaktakin, chihtaktakin kon hilh ahi, Van akipana tanghou na muh pen uh Mosi honpiak ahi kei, ka Pan tuh vana kipanin tanghou tanghou tak nou a honpia ahi.

³³Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."

³³Pathian tanghou tuh van akipanin a hongpaisuka, khovel kianga hinna pepa ahi, a chi a.

³⁴Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"

³⁴Huan, amau a kiangah, Toupa, huai tanghou honpe gige in, a chi ua.

³⁵Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.

³⁵Huan, Jesun a kiang uah, Keimah tuh hinna tanghou ka hi; kuapeuh ka kianga hongpai a gilkial kei ding, kuapeuh kei hon gingta tuh chik mahchiangin a dangtak kei ding.

³⁶Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

³⁶Himahleh, nou non muh un leng non gingta sam kei uh chih kon hilhta ve.

³⁷Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

³⁷Pain honpiak peuhmah ka kiangah a hongpai vek ding uh; kuapeuh ka kianga hongpai tuh ka delh khe kei hial ding hi.

³⁸Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁸Kei deihlam hih dingin van akipana hongpaisuk ka hi kei a, honsawlpa deihlam hih dinga hongpaisuk ka hi zo ngala.

³⁹Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.

³⁹Hiaipen hon sawlpa deihlam ahi, aman honpiak tengteng bangmah mangsak louin, ni tawpni chiang in kai thou zo leng.

⁴⁰Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag."

⁴⁰Huan, hiaipen ka Pa deihlam ahi, kuapeuh Tapa mu a, gingtain khantawna hinna a neih; huan, ken ni tawpni chiangin amah ka kai thou ding, a chi a.

⁴¹Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"

⁴¹Huan, Van akipana tanghou hongpai suk ka hi, a chih jiak in, Judate a tungah a phun ua.

⁴²og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"

⁴²Hiai mi Joseph ta Jesu ahi ka hia, a nu leh a pa leng i theih? Van akipana hongpai suk ka hi, chih bangchi chiha chi ahia le? a chi ua.

⁴³Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!

⁴³Huan, Jesun a kiang uah, Phun phun dah un.

⁴⁴Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁴⁴Pa honsawlpan a hip kei leh kuamah ka kiangah a hongpai theikei; huan, ken ni tawpni chiah a hongpai tuh ka kai thou ding.

⁴⁵Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

⁴⁵Jawlneite laibu ah, Pathian hilhin a om vek ding uh, chih gelh ahi. Mi chih Pa thu jaa thei peuhmah ka kiangah a hongpai nak.

⁴⁶Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.

⁴⁶Kuamahin Pa a mu ngei ka chi kei, Pathiana kipan pen loungal in; aman jaw Pa a mu hi.

⁴⁷Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv.

⁴⁷Chihtaktakin, chihtaktakin kon hilh ahi, kuapeuh a gingtain khantawn hinna a nei hi.

⁴⁸Jeg er Livets Brød.

⁴⁸Keimah tuh hinna tanghou ka hi.

⁴⁹Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.

⁴⁹Na pipute un gamdai ah manna a ne ua, a si uhi.

⁵⁰Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.

⁵⁰Hiai i chih van akipana tanghou hongpai sukpen ahi, min a nek ua, a sih louhna dingun.

⁵¹Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."

⁵¹Keimah tuh vana kipana tanghou hing hongpai suk ka hi, kuapeuhin hiai tanghou a nek leh khantawnin a hong gige ding; ahi, khovel hinna dia ka piak ding tanghou tuh ka sa ahi, a chi a.

⁵²Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"

⁵²Huchiin, Judate a kisel ua, Hiai min bangchin a sa nek dingin honpe thei ding ahia? a chi ua.

⁵³Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

⁵³Huan, Jesun a kiang uah, Chihtaktakin, chihtaktakin kon hilh ahi, Mihing Tapa sa na nek ua, a sisan leng na dawn kei uleh, noumauin hinna neilou hive uchin.

⁵⁴Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁵⁴Kuapeuh ka sa ne a, ka sisan dawnin khantawna hinna a nei; huan, nitawp ni chiang in amah ka kai thou ding.

⁵⁵Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

⁵⁵Ka sa jaw an ahi taktaka, ka sisan leng dawnding ahi taktak.

⁵⁶Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

⁵⁶Kuapeuh ka sa ne a, ka sisan dawn tuh, keimah ah a om gige a, keimah leng amah ah ka om gige ahi.

⁵⁷Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

⁵⁷Pa hingin honsawla, Pa jiaka hing ka hih mahbangin, kuapeuhmah kei honne tuh keimah jiakin amah leng a hing ding.

⁵⁸dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."

⁵⁸Hiai tuh van akipana tanghou hongpai suk ahi; na pipute un tanghou a ne ua, a sih bang ujaw ahi kei; kuapeuh hiai tanghou ne tuh khantawnin a hing gige ding, a chi a.

⁵⁹Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

⁵⁹Huai thute kikhopnain ah a gen a, Kapernaum khuaa thu a hilh laiin.

⁶⁰Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"

⁶⁰Huchiin, a nungjuite a khen tampiin, huai a jak un, Hiai thu haksa ahi, kuan a lasawn theidia? a chi ua.

⁶¹Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?

⁶¹Huchiin, huai thu ah a nungjuite a phun uh chih Jesun a lungsimin a theia, a kiang uah, Hiai thun honhih lunghilou hia?

⁶²Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?

⁶²Mihing Tapa tumalama a omna ngeia kah tou mu le uchin, bang na chih ding ua?

⁶³Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.

⁶³Hinna pia jaw kha ahi a, sa jaw bangmah din a phatuam kei; na kiang ua thu ka gente tuh kha ahi a, hinna leng ahi.

⁶⁴Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.

⁶⁴Himahleh, na lak uah a khen gingta lou om nahi uh, achia. Jesun a gingta loute leh a mansak dingpa a tunga kipanin a theigige ngala.

⁶⁵Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."

⁶⁵Huan, amah mahin, Huaijiakin ahi, na kiang ua, Pain a piak keileh, kuamah ka kiangah a hongpai theikei, ka chih, a chi a.

⁶⁶Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁶Hiai nungin a nungjuite a khen tampi a pai mang ua, amah a kithuahpih nawnta kei uh.

⁶⁷Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"

⁶⁷Huchiin, Jesun, sawm leh nihte kiangah, Nou leng pai mang sam na ut uhia? a chi a.

⁶⁸Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord;

⁶⁸Huan, Simon Peterin a kiangah, Toupa, kua kiangah ahia ka pai ding uh? Nangman khantawn hinna thu na nei hi.

⁶⁹og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."

⁶⁹Nangmah Pathian mi siangthou na hi chih ka taksangta ua, theih leng ka thei uhi, a chi a, a dawnga.

⁷⁰Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"

⁷⁰Huan, Jesun a kiang uah, Nou sawm leh nihte keimah hontel hi lou na hi umaw? Na lak ua mi khat diabol a hih laitei toh, a chi a.Iskariot Simon tapa Juda, sawm leh nihte laka tel tei, huai thu a gen ahi, amah juausana mansakpa ding ahi ngala.

⁷¹Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.

⁷¹Iskariot Simon tapa Juda, sawm leh nihte laka tel tei, huai thu a gen ahi, amah juausana mansakpa ding ahi ngala.