¹HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs Søn, således:

¹Amittai tapa Jona kiangah TOUPA thu a hongtunga,

²"Stå op og gå til Nineve, den store Stad, udråb over den, at deres Ondskab er kommet op for mit Åsyn."

²Thou inla, Ninevi kua, khopi thupi takah hoh inla, a tung thu kikou pih in; a gitlouhna uh ka maah a hongtung touta ngala, chiin.

³Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs Åsyn til Tarsis. Han drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til Tarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at sejle med til Tarsis bort fra HERRENs Åsyn.

³Himahleh Jona bel TOUPA maa kipan Tarsis ah tai mang dingin a thou a; huan, Joppa khuaah a hoh suka, Tarsis juan ding long a mua; huchiin, atuan man a piaa, TOUPA maa kipan Tarsis juan dingte toh hoh dingin longah a lut suk hi.

⁴Men HERREN Iod et stærkt Vejr fare hen over Havet, og en stærk Storm rejste sig på Havet, så Skibet var ved at gå under.

⁴Himahleh TOUPAN huih hat mahmah tuipi ah a nungsaka, tuipi ah huihpi hat mahmah a nunga, huchiin, long kitam ding bangin a om ta hi.

⁵Sømændene blev rædde og råbte hver til sin Gud, og de kastede alle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var gået ned i det underste Skibsrum og lå i dyb Søvn dernede.

⁵Huan, long miten a lau ua, amau Pathian a sam chiat ua; log janna dingin long sunga vante tuipi ah a pai khia uhi. Jona bel long sunggil penah na lutkhinsa ahia; a luma, a nakiitmut bawl a.

⁶Skibsføreren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sove? Stå op og råb til din Gud! Måske vil Gud komme os i Hu, så vi ikke omkommer."

⁶Huchiin long heutu a kiangah a honga, Aw nang ihmu, bang chidan ahia? thou inla, na Pathian samin, Pathianin, i manlouhna dingin a hongngaihtuah khamoh dia, a chi a.

⁷Så sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at få at vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstødt os!" Og de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.

⁷Huan, Khai, hiai thil hoihlou i tung ua hongom kua jiak ahia chih i theihna dingin, ai i san ding, chiin a kihou ua. Huchiin, ai a san ua, aisan Jona tungah a keta hi.

⁸Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstødt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra? Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk hører du til?"

⁸Huchiin, a kiang ah, Hiai thil hoih lou i tung ua om kua jiak ahia, hon hilhin, ka hon ngen uh; na nasep bang ahia? koi akipana hong na hia? koi lam gama mi na hia? bang nam mi na hia? a chi ua.

⁹Han svarede: "Jeg er Hebræer, og jeg frygter HERREN, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land."

⁹Aman a kiang uah, Hebru mi ka hi; tuipi leh gam bawlpa TOUPA, van Pathian ka lau ahi, a chi a.

¹⁰Så grebes Mændene af stor Rædsel og sagde til ham: "Hvad har du gjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs Åsyn; det sagde han dem.

¹⁰Huan, miten a kihta mahmah ua, a kiangah, Bangdia hiai bang na hih na hia? a chi ua a hilhkhitsa a hih jiakin miten lah TOUPA maa kipana taimang ahi chih a natheita ngal ua.

¹¹Og de spurgte ham: "Hvad skal vi gøre med dig, så vi får Havet til at lægge sig? Thi det rejser sig mere og mere."

¹¹Huchiin, a kiangah, Kou dia tuipi a kihoh louhna dingin na tungah bang ka hih ding ua? a chi ua, tuipi lah a kihot sang hulhul ngal a.

¹²Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! Så får I det til at lægge sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette stærke Vejr er over eder."

¹²Huan, aman a kiang uah, Hondom kang unla, tuipi ah hon lawn khia un; huchiin tuipi nou adingin a kihot nawn kei ding; kei jiakin na tunguah hiai huihpi thupitak a nung ahi chih lah ka thei ngala, a chi a.

¹³Mændene søgte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da Havet rejste sig mere og mere imod dem.

¹³Himahleh miten gama kik dingin nakpiin a kal ua; ahihhangin a hithei kei: tuipi lah a tunguah a nak kihoh semsem ngala.

¹⁴Så råbte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over os; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde."

¹⁴Huaijiakin TOUPA a sam ua, AW TOUPA, hiai mipa hinna jiakin honhihmang ken la, mi hioh sisan moh ka tung ua nga mahmah lou dingin nakpi takin ka honngen uh, ka honngen uh: TOUPA, nang na deih banga na hih ahi ngala a chi ua.

¹⁵Derpå tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det sig.

¹⁵Huchiin Jona a dom kang ua, tuipi ah a lawn kheta uh: huan, tuipi kihawt phul vonvon a daita hi.

¹⁶Og Mændene grebes af stor Rædsel for HERREN, bragte ham et Slagtoffer og aflagde Løfter.

¹⁶Huchiin, miten TOUPA nakpi takin a lau ua; TOUPA kiangah kithoihna a lan ua, thute achiamta uhi.Huan, TOUPAN Jona valh dingin nga lian tak a nasep khina; huia nga gilsungah Jona ni thum leh jan thum a om.

¹⁷Men HERREN bød en stor Fisk sluge Jonas; og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.

¹⁷Huan, TOUPAN Jona valh dingin nga lian tak a nasep khina; huia nga gilsungah Jona ni thum leh jan thum a om.