¹Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som Spejdere med den Befaling: "Gå hen og undersøg Landet, særlig Jeriko!" De gav sig da på Vej og kom ind i et Hus til en Skøge ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.

¹Huan Nun tapa Josuain, A gam leh Jeriko khua te vaen vel vel dih ua, chiin mi nih Sitim mun akipanin a sima enkhe ding a sawl hi. Huan, a vahoh ua, kijuak khat, a min Rahab in ah a valut ua, huaiah a tung uh.

²Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!"

²Huan, min, Ngaiin, tujanin gam entel dingin Israel suante a hong uh, chiin Jeriko kho kumpipa a hilh ua.

³Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde hele Landet!"

³Huan, Jeriko kho kumpipan, Na ina hongtung mikhualte honpiin: gam pumpi entel dinga hong ahi uhi, chia hilh dingin Rahab kiangah mi a sawla.

⁴Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: "Ja, Mændene kom ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;

⁴Huchiin, numeiin huai mi nihte a pia, a sel a, huchiin, a kiang uah, He, mite ka kiangah hong ngei ngut ua, himahleh koi akipana hongpai uh ahi ua chih jaw ka theikei:

⁵og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I indhente dem!"

⁵Huan, hichi ahi a, kho mial, kulh kongpi khak hunding lai khawngin huai mite a pawtkhe nawnta ua: koilamah ahia a pai uh ka theita kei hi: delh meng le uchiin, na pha lai ding u e, a chi a.

⁶Men hun havde ført dem op på Taget og skjult dem under Hørstænglerne, som hun havde bredt ud på Taget.

⁶Ahihhangin in tungah a pitou a, in tunga ji ja kung siat khawmna lakah a sel hi.

⁷Mændene satte så efter dem ad Vejen til Jordan hen til Vadestederne, og Porten blev lukket, så snart Forfølgerne var udenfor.

⁷Huan, miten Jordan lui lamah, gal kaina tanin a vadelh ua; huan, a delhmite a pawt khiak tak un kulh kongpi a khak uhi.

⁸Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på Taget til dem;

⁸Huan, a lup ma un in tungah a kiang uah a vahoh toua;

⁹og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over eder.

⁹Huai mite kiangah, Hiai gam jaw TOUPAN nou a honpetaa, na kihtakhuaina un a hondelhkhuma, hiai gama tengte tengteng na ma uah a zul khin uh ahi chih ka thei hi.

¹⁰Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, på hvem I lagde Band.

¹⁰Aigupta gam akipan na hongpawt un TOUPAN Tuipi San a honhihkan saka, Jordan lui gala Amorte kumpite nih Sihon leh Og te tunga na hihdante uh, huchibanga na hihman dan te uh lah ka naza ngal ua.

¹¹Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.

¹¹Huai ka najak tak un ka lungtangte uh a zul khina, noute jiaka lunglau lou himhim a om kei uh: TOUPA na Pathian u lah tunglam van ah leh nuailam lei ah Pathian ahi ngala.

¹²Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit Fædrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et sikkert Tegn på,

¹²Huchiin tun na tunguah ka honhehpihdan ka nakilangsakta hi, nou leng ka pa inkote tungah na hehpihna uh honkilangsak sam unla,

¹³at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt, hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!"

¹³Ka nu lehka pa te, ka sanggampasalte, ka sanggam numeite leh a neih khempeuh uh hawi unla, sihna lak akipan ka hinna uh honhumbitsak dinginTOUPA min louin hehpih takin ka kiangahkichiam unla, chiamtehna tak petpet honbawlsak un, a chi a.

¹⁴Da sagde Mændene til hende: "Vi indestår med vort Liv for eder, hvis du ikke røber vort Forehavende; og når HERREN giver os Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"

¹⁴Huan miten a kiangah, ka thilhih uh na gen khiak kei ding leh na sih tang un ka si ding uh; huchiin hichi ahi dinga, TOUPAN gam a honpiak hun chiangin, ka hon hehpih ding ua, na tungah muanhuai takin ka hih ding uh, a chi ua.

¹⁵Derpå hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes Hus lå ved Bymuren, og hun boede ved Muren;

¹⁵Huchiin tohlet ah khauhual a zankhe suk a; a in lah khopi kulh khoua om ahi ngala, kulh tunga om ahi.

¹⁶og hun sagde til dem: "Gå ud i Bjergene, for at eders Forfølgere ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage, indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gå eders Vej!"

¹⁶Huan, a kiang uah, Tang lam juanin paita un, huchilouinjaw nou hondelhten a honmu kha ding uh; huan, huailaiah ni thum vabu un; nou hondelhte a hongkiknawn masiah uh: huaizoh chiangin ahihleh na pai nawn na ding uhi, a chi a.

¹⁷Mændene sagde til hende: "På denne Måde vil vi bære os ad med at holde den Ed, du har ladet os sværge

¹⁷Huan, miten a kiangah, Na kichiamna nah on kichiam sak lel injaw moh na honmawk tansak sin kei hial ahi.

¹⁸Når vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i det Vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i Huset.

¹⁸Ngaiin, hiai gama ka honglut hun chiang un hiai khausan na honkhiakna tohlet ah na nagak belh in; huan, in sungah na kiangah na nute, na sanggam pasalte leh na pa inkote tengteng pilut vek in.

¹⁹Enhver, som så går uden for din Husdør, må selv tage Ansvaret for sit Liv, uden at der falder Skyld på os; men hvis der lægges Hånd på nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler Ansvaret på os.

¹⁹Huan, hichi ahi dinga, na in kongpi akipana kholaka pawtkhia peuhmah amah lu tungah a sisan a om dia, kou a hihleh mohin ka om kei ding uh: huan, kuapeuh in sunga na kiang ua om peuhmah a tung ua khut a khak uhleh, ka lu tunguah a sisan uh a om ding hi.

²⁰Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed, du lod os sværge!"

²⁰Himahleh ka thil hih uh na genkhiak leh non kichiam sakna ah mohin ka om kei ding uh, a chi ua.

²¹Da sagde hun: "Lad det være, som I siger!" Så lod hun dem drage bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.

²¹Huan, aman, Na thu bang jel uh hi leh ake, a chi a. Huchiin amau a paisaka, a paita ua: huan, tohlet ah khau san a gak den hi.

²²Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt på Vejen uden at finde dem.

²²Huchiin a pai ua, huai tang a vatung ua, huailaiah ni thum, amau delhte a kiknawn masiah uh a vaom uh: delhmiten lam tawnin a zong ua, himahleh a mu zou kei uhi.

²³Derpå begav de to Mænd sig på Tilbagevejen, og efter at være steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua, Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.

²³Huchiin huai mi nihte a kik nawn ua, huai tangakipan a pai suk ua, a galkah ua, Nun tapaJosua kiang a vatung ua; a tung ua thiltung tengteng a hilh uh.Huan, Josua kiangah, TOUPAN a gampumpi ikhut uah a honnape petmah ve, huai kia leng hilou, huai gama tengte tengteng I ma uah zul jel maimah uhi, a chi ua.

²⁴Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt, og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!"

²⁴Huan, Josua kiangah, TOUPAN a gampumpi ikhut uah a honnape petmah ve, huai kia leng hilou, huai gama tengte tengteng I ma uah zul jel maimah uhi, a chi ua.