¹Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,

¹Huan, hichi ahia, Jordan gala kumpipate tengteng tang ate, phai ate, tuipi zatak dung tenga Lebanon phaa om tengteng Hitte, Amorte, Kanante, Perizte, Hivite, Jebusten a najak un,

²samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.

²Josua leh Israelte pheikhai khata sual tumin a kikhawm duamduam ua.

³Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,

³Himahleh Gibeon khuaa omten Josuain Jeriko khua leh Ai khuaa a bawl dan a najak un, lepchiah pilin a gamtang thukta ua,

⁴greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler

⁴Ip lui pipi a sabengtung uh a posak ua, uain thawl lui pi, a se kuansate toh;

⁵og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.

⁵Khedap lui pipi thuap nennon a bun ua, puan lui pi a silh ua; a nek ding ua a tanghou puak uh go gemgom, ap khetkhut ahi.

⁶Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!"

⁶Josua kiangah Gilgala a giahmun uah a vahoh ua, a kiang leh Israelte kiangah, Gamlapi akipana hong ka hi ua: huchiin ka kiang uah thu khung un, a chi ua.

⁷Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"

⁷Huan, Israelten hivite kiangah, Ka lak ua teng tei hi kha ni uchia; bangchiin na kiang uah thu ka khung thei ding ua? a chi ua.

⁸De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"

⁸Huan, amau Josua kiangah, Na sikhate ka hi uh, a chi ua. Huan, Josuain a kiang uah, Kuate na hi ua leng? Koilama kipana hong na hi ua a chi a.

⁹Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten,

⁹Huan, amau a kiangah, TOUPA na Pathian min jiakin na sikhate gamlapi akipana hongpai ka hi uh: a minthandante, Aigupta gama a thilhih tengteng te,

¹⁰og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.

¹⁰Jordan lui gala Amorte kumpipa nihte-Hesbon gam kumpipa Sihon te, Basan gam kumpipa Astaroth khuaa om Og te tunga a thilhih tengteng ka naza ngal ua.

¹¹og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!

¹¹Huan, ka upate uh leh ka gam ua teng tengtengten ka kiang uah, Lampia nek ding tawi unla, amau vahoupih un, huan, a kiang uah, Na sikha ka hi uh: ka kiang uah thu khung un, na chi ding uh, chiin, a gen ua.

¹²Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent;

¹²Hiai ka nekding ua ka tanghoute uh na kianga hong dinga kong pawt ni ua ka in ua kipana a saa kon puak uh hia: himahleh tuinjaw en him dih ua, a go gemgommaia, a ap khetkhut hi:

¹³og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så lang!"

¹³Huan, hiai uain thawl ka thunnate uh leng a thak ahi a; en him dih ua, a vang khinvek hi: huan, hiai ka puante uh leh ka khedapte uh leng ka hongpaina uh a gamla mahmaha, a lui gawpta hi, a chi ua.

¹⁴Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de ikke.

¹⁴Huan, miten a nek ding tawi uh a la ua, TOUPA kama thuhilhna a ngen kei uh:

¹⁵Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem det.

¹⁵Huchiin Josuain amuau toh kilepna a bawla, amaute hawi dingin a kiang uah thu a khungta hi; huan, paikhawmhon mi liante leng a kiang uah a kichiam uhi.

¹⁶Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.

¹⁶Huan hichi ahia, a kiang ua thu a khun ua kipan ni thum nungin, a khopite uh, amau laka na om tei nilouh ahi uh chih a theikheta uhi.

¹⁷Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.

¹⁷Huan, Israel suante a pai jel ua, a ni thum niin a khopite uh a vatung ua. A khopite uh Gibeon te, Kephira te, Beeroth te, Kiriathjearimte ahi.

¹⁸Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod Øversterne;

¹⁸Pai khawmhon mi lianten TOUPA, Israelte Pathian loua a kiang ua a na kichiamtak jiak un, Israel suanten a khoih kei uh. Huchiin paikhawmhonte tengteng mi liante tungah a phun uhi.

¹⁹men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt.

¹⁹Himahleh mi liante tengtengin paikhawmhonte tengteng kiangah, TOUPA, Israelte Pathian louin a kiang uah i nakichiamta ngala: huaijiakin amaute i khoih sianglou ahi.

²⁰Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:

²⁰Hichibangin a tunguah hih lehang, i hawi mai ding uh; huchilouin jaw a kiang uah i nakichiamkhinta ngala i tunguah hehna a hongtung mai ding, a chi ua.

²¹De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde sagt.

²¹Huan, mi liante mahin a kiang uah, Hawiin om uheh, a chi ua. Huchiin paikhawmte tengteng singpomite leh tuitawimite dingin a hongomta ua; mi lianten a hilh bang un.

²²Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os?

²²Huchiin Josuain amaute a samsaka, a kiang uah, Bangdia, Gamlapi akipana hongpai ka hi uh, chia honkhem na hi ua? Ka lak ua teng tei lah na nahi ngal ua.

²³Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I være ved min Gus Hus!"

²³Huaijiakin hamsethuak na honghita uhi, chiklai peuhin leng na lak ua mi khenkhatte sikha ahi gige ding ua, ka Pathian in adia singpomite leh tuitawimite ahi gige ding uh, chiin a gena.

²⁴De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi således.

²⁴Huan, amau Josua a dawng ua, TOUPA na Pathian un a sikha Mosi gam pumpi nou honpe ding a, a gam luahmite tengteng na ma ua kipana hihmang jel ding ahi chih thu a napiak na sikhate a honnahilhchian mahmah ua; huaijiakin noute jiaka ka hinna uh tan ka lau mahmah ua, hichibangin ka gamtata mai uhi.

²⁵Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!"

²⁵Tuin ngaiin, na khuta om ka hi ua: na ngaihtuahna hoih leh dika na theih bangbangin ka tunguah gamta jel maiin, a chi ua.

²⁶Da handlede han således med dem; han friede dem fra Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;

²⁶Huchiin ahia, Israel suante lak akipan a honkhiaa, amaute a thatta kei uhiHuan, Josuain huai niin a sehna peuhah paikhawmte leh TOUPA maitam adingin singpomite leh tuitawimite dingin a sepa. tutanin.

²⁷men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde udvælge. Og det er de den Dag i Dag.

²⁷Huan, Josuain huai niin a sehna peuhah paikhawmte leh TOUPA maitam adingin singpomite leh tuitawimite dingin a sepa. tutanin.