¹I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.

¹Huan, hichi ahia, huailaia Israel gama kumpipa a om louh lai un, Levi chi, mi khat Ephraim tanggam tawp lamah a oma, Beth-lehem-juda gama mi mei dingin a nei hi.

²Men Medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire Måneders Tid,

²Huan, a meiin a angkawm sana, huchiin Beth-lehem-juda gama a pa kiangah a taisana, huaiah kha li tak a oma.

³drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par Æsler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader Øje på ham og kom ham glad i Møde;

³Huan, a pasal a thoua, a sikha leh sabengtung nih piin kamdama vakhema, lungkima pi kik nawn tumin a va delhjuia: huan, a pa in ah a na pi luta: huan, nungakpan a na muhin a nakipahpih mahmah hi.

⁴og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der.

⁴Huan, a pu, nungak pan a kianga om dingin a na khoukhoua; a kiangah ni thum a oma: huchiin a ne un a dawn khawm uhi, huaiah a tunga.

⁵Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersøn: "Styrk dig først med en Bid Brød, så kan I siden drage bort!"

⁵Huan, hichi ahi a, a ni li niin jingkhangin a thou a, amah belpawt tumin a thou a; huan, nungakpan a makpa kiangah, Tanghou tawmchik bek nein na lungtang hihhalh tadih inla, huai khit chiangin na paina kei dia, achia.

⁶De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten over og gør dig til gode!"

⁶Huchiin a tu ua, a nih un a ne un a dawn khawm ua: huan, nungak pan huai mi kiangah, Lungkim takingiak mahmahin, na lungtang nuam takin om hen, a chi a.

⁷Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans Svigerfader ham, så han atter overnattede der.

⁷Huan, huai mi bel pawt tumin a thoua, himahleh a puin a zolzola, huchiin a giak nawn ta hi.

⁸Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig først!" De ventede da, til Dagen hældede, og spiste og drak begge to.

⁸Huan, a ni nga jing jingkhang piin pawt tumin a thou a; huan, nungak pan, Na lungtang hihhalh tadih lechin a kei dia, nitak ni nem hun tan bek om tadihin, a chi a; huan, a nih un an bang a ne khawm nawn ua.

⁹Så gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen hælder, bliv dog her i Nat og gør dig til gode, så kan I i Morgen tidlig begive eder på Vej og du drage til dit Hjem!"

⁹Huan, huai mi bel a mei toh, a sikha toh pawt tuma a kisak leh a pu, nungak pan a kiangah, Ngaiin, ni lenga kaita, tujan giak nawn mahmah dihin: khua leng a mialna a naita hi, hiaiah giak nawn inla, na lungtang nuam sataka a om theihna dingin; huchiin jingchiangin jingkhangin na thou dinga, na pai mai nake, a chi a.

¹⁰Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig på Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede Æsler, sin Medhustru og sin Tjener.

¹⁰Himahleh huai miin huai zan jaw giah a ut keia, a thou a, a pawttaa, Jebus kho jawn a tunga (huai bel Jerusalem khua a hi) sabengtung nih bawlsa a pia; a mei leng a tel hi.

¹¹Da de var i Nærheden af Jebus og Dagen hældede stærkt, sagde Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!"

¹¹Jebus kho kiang a tun un ni a kai mahmahtaa; huan, sikhain a pu kiangah, Hongpai dih, hiai jebustekhopi ah i lut mai ding, i giak mai ding, a chi a.

¹²Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes af fremmede, som ikke hører til Israelitterne, men vi vil drage videre til Gibea!"

¹²Huan, a pun a kiangah, Israel suante lah hi lou nam dang khua ah bang lut lou e; Gibea kho lam i juan zo ding, a chi a.

¹³Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"

¹³Huan, a sikha kiangah, Kisa o, hiai munte akoijaw hiam i juan ding; Gibea khua ah hiam, Rama khuaah hiam i giakding hi, a chi a.

¹⁴De drog så videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin.

¹⁴Huchiin a pai nawn jel ua; Benjaminte Gibea kho kiang a tun un ni a tumta.

¹⁵Så bøjede de af i den Retning for at nå til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han på Byens Torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit Hus for Natten.

¹⁵Huan, Gibea khuaa giak dingin a lut ua: huan, a luta, huai khopi kholakah a tua; kuamah amah zintun ngap himhim a om kei uh.

¹⁶Så kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde på Marken, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;

¹⁶Huan, ngaiin, putek khat nitaklamin a loukuan a hongpaia; huai mi bel Ephraim tanggam a mi ahia, Gibea khua ah a vaom zek jual ahi: huai mi chite bel Benjamin chite ahi uh.

¹⁷og da den gamle Mand så op og fik Øje på den vejfarende Mand på Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen gælder Rejsen, og hvorfra kommer du?"

¹⁷Huan, a kihei leh, kholaka mikhualpa a mua; huan, putekin, koia hoh ding: Koia kipana hong na hia? achia.

¹⁸Han svarede ham: "Vi er på Rejse fra Betlehem i Juda til Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus,

¹⁸Huan, aman a kiangah, Beth-le-hem-juda gam akipana Ephraim tang tawp gam lamahhoh ka tum hi; huaia om ka hi, Bethlehem-juda gamah ka vahoha; tuin TOUPA in ah hoh ka tum hi; kuamahhonzintun ngap a om kei uhi.

¹⁹skønt jeg har både Strå og Foder til vore Æsler og Brød og Vin til mig selv, din Trælkvinde og din Træls Tjener; vi mangler intet!"

¹⁹Ka sabengtung uh a ding ahihleh buhpawl leh ganan ka nei ua; huan, kei leh, na sikhanu leh, na sikhate kianga om tei tangval a ding leng tanghou leh uain a om laia: bangmah taksap ka neikei hial uh, a chi a.

²⁰Da sagde den gamle Mand: "Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min Sag; men på Torvet må du ikke overnatte!"

²⁰Huan, putekin, Lungmuang takin omin; na kulna tengteng ken ka tum vek ding; kholakah jaw giak mahmah ken, a chi a.

²¹Så førte han ham ind i sit Hus og sørgede for Foder til Æslerne; og da de havde tvættet deres Fødder, spiste de og drak.

²¹Huchiin a in ah a pi luta, sabengtungte an a piaa; huan, a khete uh a sil ua, a ne un a dawn uhi.

²²Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mændene i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede på Døren og råbte til den gamle Mand, Husets Ejer: "Før Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, så at vi kan stille vor Lyst på ham!"

²²Huchia nuamsa leh kipak taka a om lai un, ngaiin, huai khuaa mi, Belial tapate khenkhatin huai in a honumta ua, kongkhak a hongsun doldol ua; inneipa putek kiangah, na ina hongtungpa honpi khia in, ka nakithuahpih ding uh, a chi ua.

²³Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: "Nej, mine Brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne Mand er taget ind i mit Hus, må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!

²³Huan, inneipa a kiang uah a vapawta, a kiang uah, Hilou e, ka unaute aw, hichi tela gilou jaw hih mahmah kei un; hiai mi ka mikhual ahi hi, hichibanga thil haihuai mahmah ahihleh hih lou e.

²⁴Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne Mand må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!"

²⁴Ngai un, hiaiah ka tanu nungak leh a mei a om uh; amau ka honpi khe dinga, amaute zahlaksak unla, pha na saksak uh a tunguah na hih na ding uh; hiai mi tungah jaw huchibang thil haihuai hih kei un, a chi a.

²⁵Men Mændene vilde ikke høre ham. Så greb Manden sin Medhustru og førte hende ud på Gaden til dem, og de stillede deres Lyst på hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; først da Morgenen gryede, slap de hende.

²⁵Himahleh huai miten a thu a jui nuam kei ua: huchiin miin a mei a mana, a kiang uah a vapi khiaa; huan, a nakithuahpih ua, khovak masiah jankhuain a bawl ek ua; huan, khua a hongvak takin, a khah ua.

²⁶Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og lå der, til det blev lyst.

²⁶Huchiin numei bel khua a hongvak takin a paia, a heutupa tuna pa kongpi bul ah a puk dupa, khovak nung tanin a om nilouh hi.

²⁷Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå Kvinden, hans Medhustru, ved Indgangen til Huset med Hænderne på Tærskelen.

²⁷Huan, a heutupa jingsangin a hongthou a, kongpite a hong a, pai tumin a vapawta: huan, ngaiin, a meinu kongpi bulah siksan ah a nathalpukta mai hi.

²⁸Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!" Men der kom intet Svar. Så løftede han hende op på Æselet og rejste til sit Hjem.

²⁸Huan, aman a kiangah, Thouin, i pai ding, achia; himahleh a dawng het kei a: huchiin a sabengtung tungah a khatoua; huan, a thou a, a mun lamah a paitaa.

²⁹Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Land;

²⁹Huan, a in a vatunin temta a laa, a mei a mana, a guhte toh amah tuh seh sawm leh nihin a hawma, Israel gam tengteng ah a khak vek hi.Huan, hichi ahia, a mu peuhmahten, Israel suante Aigupta gam akipan a hongpawt nung uh hichibanga thilhih himhim tu tanin a om ngei naiin muh ahi ngei nai mahmah kei hi; ngaihtuah unla, kihou unla, gen dih ua, a chi ua.

³⁰og han gav de Mænd, han udsendte, den Befaling: "Således skal I sige til alle Israels Mænd: Er sligt hidtil hændet, siden Israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej Sagen, hold Råd og sig eders Mening!" Og enhver, som så det, sagde: "Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden Israelitterne drog op fra Ægypten!"

³⁰Huan, hichi ahia, a mu peuhmahten, Israel suante Aigupta gam akipan a hongpawt nung uh hichibanga thilhih himhim tu tanin a om ngei naiin muh ahi ngei nai mahmah kei hi; ngaihtuah unla, kihou unla, gen dih ua, a chi ua.