¹Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!"

¹Huan, Israel miten Mizpa khua ah, I lak ua mi kuamahin i tanute Benjamin pawl ji dingin i paisak het kei ding, chiin a kichiam ua.

²Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Åsyn og opløftede deres Røst, græd heftigt

²Huan, mipite Bethelah a hoh ua, Pathian maah nitak tanin a tu ua, a awte uh suahin a kap vongvong uh.

³og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i Dag må savne en Stamme af Israel?"

³Amau bel, Aw TOUPA, Israelte Pathian, bangchi dan ahia Israelte laka hichibang thil a hongom? a chi ua.

⁴Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.

⁴Huan, hichi ahia, ajingin jingkhangin a thou ua, huailaiah maitam a bawl ua, halmang thillatte leh lemna thillatte a lan uh.

⁵Derpå sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig svoret en dyr Ed på, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.

⁵Huan, Israel suanten, Israel nam tengteng laka TOUPA kianga paikhawm pawl laka vatel tei lou kuate ahi ua? a chi ua. Mizpa khuaa TOUPA kianga vahoh tei lou peumahte bel, Hihlup ngei ding ahi ding, chiin a na kichiamta ngal ua.

⁶Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!

⁶Huan, Israel suante a unaupa uh Benjamin pawl tungthu ah a kisik ua, Tuniin Israel pawlte lakah lah nam khat sat khiak a hita ngala.

⁷Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre fil Ægte?"

⁷A omsungte adingin a ji ding uh bangchiin i hihta dia oi? I tanute lah ji dinga neisak het lou dingin TOUPA min louin i nakichiamta ngal ua, a chi ua.

⁸Så spurgte de: "Er der måske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.

⁸Huan, amau, Israel pawl nam laka mi kua nampen ahia Mizpa khuaa TOUPA maa vakilak tei lou? a chi ua. Huan, ngaiin, kikhawm pawl omna munah Jabes-gilead mite jaw khat kia leng a hoh kei uh.

⁹Så blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.

⁹Mipite a kisim uleh, ngaiin, Jabes-gilead gama omte khat leh leng a naomta kei uh.

¹⁰Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.

¹⁰Huan, kikhawm khawmten mi hangsan hoih ngen sing khat leh sang nih a sawl ua, Kuan unla, Jabes-gilead gama omte numei leh a tanu neute u toh namsauin vasat lum vek un.

¹¹Således skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band på!"

¹¹Na hih ding dan uh hichibang ahi, mi tengteng leh numei, pasal luppih khinsa peuhmah hihmang thang vek un, chiin thu a pia ua.

¹²De fandt så hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.

¹²Huan, Jabes-gilead gama omte lakah nungak za li, pasal kithuahpih ngei het louh a mu ua; huchiin a omna uh Silo khua ah a pi ua, huai bel Kanan gamahi.

¹³Derpå sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.

¹³Huan, kikhawm khawmte tengtengin mi a sawl ua, Rimon suangpia om Benjaminpawl a vahoupih ua, a kiang uah kilepthu a puangta uh.

¹⁴På det Tidspunkt vendte Benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.

¹⁴Huan, huaitakin Benjamin-pawl a paisakta ua; huan, Jabes gilead gama numeipawl a hawite uh a pia ua: huchiin leng a kiching nai sam kei uh.

¹⁵Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skår i Israels Stammer.

¹⁵Huan, Israel nam laka TOUPAN kihihtuamna a nabawl jiakin mipite Benjamin pawl thu ah a kisikta uhi.

¹⁶Og Menighedens Ældste sagde: "Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?"

¹⁶Huchiin kikhawmte upaten, A damlaite ji ding bang i chih ding ua leh, Benjaminpawl laka a numeite uh lah hihmang a hita ngal ua? a chi ua.

¹⁷Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, så at ikke en Stamme i Israel går til Grunde?

¹⁷Amau, Israel nam hihmana a om louhna dingin Benjamin pawl om sunte bangchiin suan i neisak ding uam aw?

¹⁸Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!" Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!"

¹⁸I tanute uh lah ji dingin i neisak thei ngal kei ua, a chi ua: Israel suanten, Kuapeuh Benjamin pawl ji dia neisak peuhmah hamsiatin om uhen, chiin a nakichiamta ngal ua.

¹⁹Da sagde de: "Se, HERRENs Højtid fejres jo hvert År i Silo!" Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.

¹⁹Huan, amau, Ngai un, Bethel mallam, Bethel akipana Sekem zotna lamlian suahlampanga Lebona simlama om Silokhua ah kum chihin TOUPA adingin ankuangluina a om sek a, a chi ua.

²⁰Og de bød Benjaminiterne: "Gå hen og læg eder på Lur i Vingårdene!

²⁰Huan, amau Benjamin suante pawl kiangah, Va hoh unla, grep munah va guk tan un;

²¹Se så nøje til, og når de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingårdene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins Land!

²¹Huan, na naen unla, huchiin ngai un, Silo khuaa nungakte lamnaa lam dinga a hongpawt uleh, grep mun akipan hongpawt unla, Silo nungakte na ji ding un man chiat unla, Benjaminte gamah pai vek un.

²²Når så deres Fædre eller Brødre kommer for at gå i Rette med eder, skal I sige til dem: Skån os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så Fald vilde I have forbrudt eder!"

²²Huan, hichi ahi dinga, a pate uh hiam, a sanggampate uh hiam kalh dinga i kiang ua a hong uh leh, a kianguah, Hon hehpih un: kidouna ah lah a ji ding uh ka na matsakta ngal kei ua: nou lahnou na pe kei ua: na pia hi le uchin jaw, lah mohsakin na om sin ngal ua, ka na chi ding uhi, chiin, thu a pia ua.

²³Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.

²³Huan, Benjamin suanten huchibangin a hih ua, lampawlte laka mi amau zah chiat ji dingin a man ua, a paimangpihta uh: huan, a gamlam uah a pai ua, khopite a puah nawn ua, huaiah a omta uhi.

²⁴Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,

²⁴Huan, huaitakin huai akipanin Israel suante bel amau chichi leh amau namnamin a kihuituam nawn ua, huai nungsiah amau gam chiatah a pai nawnta uh.Huai lain Israelte lakah kumpipa himhim a om kei ua: mi chihin amau phatsak lam zongin a gamtang mai uhi.

²⁵I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.

²⁵Huai lain Israelte lakah kumpipa himhim a om kei ua: mi chihin amau phatsak lam zongin a gamtang mai uhi.