¹Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

¹Huan, lungke louin a thum gige ding uh ahi chih theihna dingin akiang uah gentehna a gen a:

²og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.

²Koilai khua hiamah thukhenmi khat a oma, huai min Pathian a lau keia, mihing leng a khawksa kei;

³Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

³huan, huai khuaah meithai khat a oma; aman, Ka lang tungah phu honlaksak in, chiin, a kiangah a hoh zihzeh a.

⁴Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

⁴Huan, amah tuh sawt khop a ut keia; himahleh, a nungin a lungsimin, Pathian lau louin mihing khawksa kei mah leng;

⁵så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."

⁵hiai meithaiin honhihbuai jiakin a phu ka lak sak mai ding, huchilouin jaw, a hong zihzeh leh a honhih gim ek kha ding, a chi a.

⁶Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

⁶Huan, Toupa mahin, Thukhenmi diktatlou thugen ja un.

⁷Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

⁷A tunguah dohzou tadih mahleh leng a mitel, a sun a jana amah samte phu tuh Pathianin a lak sak kei dia hia?

⁸Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

⁸Ka honhilh ahi, a phu uh a lak sak pah ding. Himahleh Mihing Tapa a hongpai hun chiangin leitungah tuabang ginna a honmu nadiam? a chi a.

⁹Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

⁹Huan, mi diktat hih kigingta a, mi dang tengteng musit kuate hiam kiangah hiai gentehna thu leng a gen a:

¹⁰"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

¹⁰Mi nih Pathian biakin ah thum dingin a hoh tou ua; khat tuh Pharisai ahi a, khat tuh siahkhonmi ahi.

¹¹Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

¹¹Pharisai tuh a dinga, amah kiain hichibangin a thum a: Pathian, mi dang, a negute, dikloute, angkawmte bang ka hih louh jiak leh, hiai siahkhonmi bang leng ka hih louh jiakin na tungah ka kipak hi.

¹²Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

¹²Nipikal khat tengin nihvei an ka ngawl jel; ka neih teng sawm ah khat ka pe jela, a chi a.

¹³Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

¹³Siahkhonmin bel gamla taka dingin, van lam leng a dak ngam keia, Pathian, kei mi khial, ka tungah zahngai in, chiin, a awm a kitum a.

¹⁴Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

¹⁴Ka honhilh ahi, a masa sangin huai mipen tuh siam tangin a in ah a pai kheta. Kingaithupi peuh a niam ding ua, kingainiam tuh pahtawiin a om ding, a chi a.

¹⁵Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

¹⁵Huan, a khoih dingin a kiangah a naungekte uh a honpi ua; nungjuiten bel huai a muh tak un a natai ua.

¹⁶Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.

¹⁶Himahleh, Jesun amau a sama, Naupang neute ka kiangah honpai sak unla, kham kei un, Pathian gam huchibang mite a ahi ngala.

¹⁷Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

¹⁷Chihtaktakin ka honhilh ahi, Kuapeuh Pathian gam naupang neuin a kipahpih banga kipahpih lou tuh a sungah alut keihial ding, a chi a.

¹⁸Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

¹⁸Huan, vaihawmmi kuahiamin, a kiangah, Sinsakpa hoih, khantawn hinna tanna dingin bang ka hih dia? chiin, a donga.

¹⁹Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

¹⁹Huan, Jesun a kiangah, Bangdia hoih honchi? mi khat kia ngallou kuamah hoih a om kei, huai tuh Pathian ahi.

²⁰Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."

²⁰Thupiakte na thei vo oi, Angkawm ken, Tualthat ken, Gu ken, Hek ken, Na nu leh pa pahtawi in, chihte, a chi a.

²¹Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

²¹Huan, aman, Huai thu tengteng ka naupan chik a kipan ka jui jel, achia.

²²Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

²²Huan, Jesun huai a jakin a kiangah, Tuin leng thil khat na sam hi; na neih tengteng juak inla, tagahte kiangah hawm in, huchiin vanah gou na nei ding; huan, hongpai inla, honjui in, a chi a.

²³Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

²³Aman bel, huai thute a jakin a lungkham mahmah a, a hauh mahmah jiakin.

²⁴Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

²⁴Huchiin, Jesun amah tuh a ena, Sum haute Pathian gama lut haksa na e:

²⁵thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

²⁵Mi sumhau Pathian gama lut sangin sangawngsau phim bila lut suak a nuam jaw ahi, a chi a.

²⁶Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁶Huan, huai thu zaten, Huchi a hihin kua hotdamin a om thei dia? a chi ua.

²⁷Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."

²⁷Aman tuh, Mihing hih vual louh Pathian hih theih ahi, a chi a.

²⁸Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."

²⁸Huan, Peterin, ngai in, kou ka in uh leh lou pai sanin kon jui ua, a chi a.

²⁹Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

²⁹Huan, aman, a kiang uah, Chih taktakin ka honhilh ahi, Kuapeuh Pathian gam jiaka, in hiam, ji hiam, unaute hiam, nu le pa hiam, tate hiam paisan photphot,

³⁰uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."

³⁰tu dam sung mahmahin a sanga tam jaw mu lou ding kuamah a om kei, hun hongtung lai dinga khantawna hinna toh, a chi a.

³¹Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.

³¹Huan, sawm leh nihte a kiangah api tuama, a kiang uah, Ngai un, Jerusalem khua a hoh tou ding i hi ua; jawlneite thu gelh tengteng Mihing Tapa tungah a tung ding.

³²Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

³²Jentelte kiangah piakin a om ding a, nuihzabawlna din a zang ding uh, zumhuai takin a bawl ding ua, chil a siat ding uh;

³³og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."

³³Huan, a vo ding ua, a hihlum ding uh; huan, ni thum niin a thou nawn ding, a chi a.

³⁴Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

³⁴Huan, huai thute himhim a theisiam kei ua, a thu gen tuh a lak uah selin a oma, bang gen ahia chih leng a theikei uh.

³⁵Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

³⁵Huan, hichi ahi a, Jeriko khua a tun kuanin, mittaw kuahiam lam geiah khut dohin a na tu a;

³⁶Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

³⁶huai min tuh mipi pai ging a ja a, bangchi thu a hitaa chih a donga.

³⁷Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

³⁷Huan amau, Nazaret Jesu a pai ahi chih a hilh ua.

³⁸Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"

³⁸Huchiin, aman, Jesu, David Tapa, ka tungah zahngai in, chiin, a kikou a.

³⁹Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

³⁹Huan, a masaten dai dingin a tai ua, himahleh, David Tapa, honhehpih in, chiin, a kinak kou semsem a.

⁴⁰Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

⁴⁰Huchiin, Jesu a dinga, a kianga honpi dingin thu a pia a;

⁴¹"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."

⁴¹huan, a kiang a hongtun in, Na tungah bangchia ka hih ahia na deih? a chi a, a na donga. Huan, aman, Toupa, muh theih ka ut, a chi a.

⁴²Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."

⁴²Huan, Jesun a kiangah, Mu thei ta in, na ginna na dampih ahi, a chi a.Huan, thakhatin a mu thei pahtaa, Pathian phat kawm jelin amah a juita a; huan, mi tengtengin, huai a muh un, Pathian a phat uh.

⁴³Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.

⁴³Huan, thakhatin a mu thei pahtaa, Pathian phat kawm jelin amah a juita a; huan, mi tengtengin, huai a muh un, Pathian a phat uh.