¹Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.

¹Huan, Khawlniin thupiak bangin a khawlta ua; ni sagih ni masapenin; phalvakin, bang hiam gim namtui a bawlte uh tawiin, han ah a vahoh ua.

²Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.

²Huan, han a kipan suang tum khuk suanin a mu ua;

³Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

³huan, a lut ua, Toupa Jesu luang lah a mu ngal kei ua.

⁴Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.

⁴Huan, hichi ahia, tua jiaka a mangbat laiun, ngai in, mi nih puan mileng thei silh a kiangah a hongding ua;

⁵Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?

⁵huan, a lau ua a khupboh lai un, amau a kianguah, Bang dia misi laka mi hing zong?

⁶Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,

⁶Hiai ah a omta kei hi, a thou nawnta; Galili gama a om laia na kiang ua a thu gen thei un,

⁷at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."

⁷Mihing Tapa mikhialte khuta mat sakin a om dinga, kros ah a kilhden ding uh, ni thum niin a thou nawn ding ahi, a chih, a chi ua.

⁸Og de kom hans Ord i Hu.

⁸Huan, a thu a honthei nawnta ua,

⁹Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.

⁹han akipan a pai nawnun, sawm leh khatte leh mi dang tengtengte kiangah huai thil tengteng a hilh uh.

¹⁰Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.

¹⁰Mari Magdalini te, Mari te, Joanna te, Jakob nu Mari te leh a kiang ua numei dangte ahi uh, sawltakte kiangah huai thu hilh te.

¹¹Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.

¹¹Himahleh, huai thu tuh thu maimai bangin a sep ua, a taksan sak kei uhi.

¹²Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.

¹²Himahleh Peter a thou a, han ah a taita a; huan, a kun a, a en a, puan mal ngat omte kia a mu a, huchiin, thil omdan tuh lamdang sa takin a in lamah a paita hi.

¹³Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.

¹³Huan, ngai in, huai ni mahmahin a lak ua mi nih khua khat Emmau a chi uah a hoh dek ua, huai khua tuh Jerusalem khua a patin ching sawmguk ahi a.

¹⁴Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.

¹⁴Huan, thil hongtung tengteng a gen khawm jel ua.

¹⁵Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.

¹⁵Huan, agen ua, a kisel lai un, Jesu ngeiin a honjuana, a kianguah a pai samta a.

¹⁶Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.

¹⁶Himahleh, amah a theihtheihlouhna ding un, a mit uh hihvaihin a om hi.

¹⁷Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.

¹⁷Huan, a kiang uah, Pai kawma na gen khawm uh, bang thu ahia? a chi a. Huan, dah takin a ding kinken ta ua.

¹⁸Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

¹⁸Huan, a min Kleopa penin, a kiangah, Jerusalem khua ah nangmah kiain hia na ten, tulaia thil omdan na theih louh? a chi a, a dawng a.

¹⁹Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;

¹⁹Huan, aman, a kiang uah, Bang thil eita? a chi a. Huan, amau a kiangah, Nazaret Jesu, Pathian leh mi tengteng mitmuha a thu leh a thilhiha jawlnei minthangtak tanchin thu:

²⁰og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

²⁰Siampu liante leh ka heutute un thah thu piak dingin a pi ua, krosa a kilhden thute khawng uh.

²¹Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.

²¹Kou Israelte tanpading a hih ka lametet utoh, Abangabang hita leh, huai thil tunnung siah tuni toh ni thum a hita.

²²Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

²²Huailou leng kapawlte uh numei kuate hiam jingsangin, a hanah a vahoh ua, honghihmangbang uh;

²³og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

²³a luang mu lou piin, Pathian angelte kilak ka mu uh, huai miten a hing nawnta chih a gen uh, a hongchi ua.

²⁴Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."

²⁴Huan, ka ompih lak ua kuate hiam hanah a hoh ua, numeite genbang ngeiin a mu ua; himahleh, amah a mu sam kei uh, a chi ua.

²⁵Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

²⁵Huan, aman, a kianguah, Mi haite aw: jawlneite thu gen tengteng gintak thu-a ngongte aw:

²⁶Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"

²⁶Krisin huai thil thuakin a thupinaa a lut ding him ahi ka hia? a chi a.

²⁷Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

²⁷Huan, Mosi leh jawlneite tengteng a panin, laisiangthou tengtenga amah tanchin gelh peuhmah, amau a hilhchian jel hi.

²⁸Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

²⁸Huan, a hohna ding khua uh atung dek ta ua; huan, amah gam la deuha hoh tum bangin a om a.

²⁹Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.

²⁹Huan, kamin a khou ua, Ka kiang uah tam tanla; nitaklam leng hi ding hita a, ni leng tum dekta aka, chiin. Huan a kiang ua tam dingin a lutta hi.

³⁰Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

³⁰Huan, hichi ahi a, a kiang ua an uma a tutin tanghou a la a, a vualzawla, a balkhama, a kiang uah a pia a.

³¹Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

³¹Huan, a mit uh a hongvakta a, a mel a hontheita uh. Huan, amah a mangta mai hi.

³²Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"

³²Huan, amau, Lampi a honhoupih laia laisiangthou thute honhilhchet lai in i lungtang a vak huai him hilou hia? a kichi ua.

³³Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

³³Huan, huai laitakin, a thou ua, Jerusalem khua ah a kik nawn ua, sawm leh khatte leh a lawmte om khawm a mu ua,

³⁴"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."

³⁴Toupa a na thou nawn taktak ahi, Simon kiangah leng a kilakta, a na chi ua.

³⁵Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

³⁵Huan, amau leng lampia thil hongtung leh, tanghou a balkhapa, a mel a natheih takdante uh a hilh sam uh.

³⁶Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"

³⁶Huan, huai thu a gen lai un amah mah a lak uah a hongdinga, a kiang uah, Na tunguah khamuanna om heh, a chi a.

³⁷Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.

³⁷Himahleh, mulkimhuai a sa mahmah ua, a lau ua, sikha mu hiin a kingaihtuah ua.

³⁸Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?

³⁸Huan, aman, a kiang uah, Bang achia mangbang na hi ua? Bangdia na lungsim ua ginlahna hongom ahia?

³⁹Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."

³⁹Ka khutte ka khepekte en un, kei mahmah ka hi a keihiam! honkhoih unla, thei un; sa leh guh neia non muh bang un khain jaw sa leh guh a nei ngal keia, a chi a.

⁴⁰Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

⁴⁰Huan, huai a gen khitin a khutte a khepekte amau a laka.

⁴¹Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"

⁴¹Huan, a kipah luat jiak ua a gin ngam louh a, lamdang a sak lai un, a kiang uah, Hiai ah banghiam nek ding na nei uhia? a chi a.

⁴²Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.

⁴²Huan, nga hou, bak khat a pia ua.

⁴³Og han tog det og spiste det for deres Øjne.

⁴³Huan, a la a, a ma uah a neta hi.

⁴⁴Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."

⁴⁴Huan, a kiang uah, Hiaite ka thu ahi, Mosi Dan khawngah, Jawlnei Laibu khawngah ka tanchin gelh peuhmah a hongtun dingdan na kiang ua ka om laia ka honhilhhilhte, a chi a.

⁴⁵Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.

⁴⁵Huchiin, laisiangthou thu theihna din a lungtang uh a vaksakta hi;

⁴⁶Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,

⁴⁶huan, a kiang uah, Hichibanga gelh ahi, Krisin gim a thuak dinga, ni thum niin misi lak a kipan a thou nawn ding a,

⁴⁷og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

⁴⁷Amah minin lungsim kikhekna thu leh khelh ngaihdamna thu Jerusalem khua apatin, nam chih kiangah hilh ahi ding, chiin.

⁴⁸I ere Vidner om disse Ting.

⁴⁸Huai thil tengteng a theihpihte na hi uh.

⁴⁹Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

⁴⁹Huan, ngai un, ka Pa thil chiam na tunguah ka honsawl dinga; himahleh, tunglam akipan thilhihtheihnaa silhsaka naom masiah uh khopi ah om kinken un, a chi a.

⁵⁰Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

⁵⁰Huan, Bethani phain a mau a pi khia a; huan, a ban a jak a, a vualjawl a,

⁵¹Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

⁵¹Huan, hichi ahi a, a vualjawl lai takin amau a paisanta a, van ah pi touhin a omta hi.

⁵²Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

⁵²Huan, amah a bia ua, kipak petpetin Jerusalem khua ah a kik nawnta uh;huan, Pathian biakin ah Pathian phatin a omom uhi.

⁵³Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

⁵³huan, Pathian biakin ah Pathian phatin a omom uhi.