¹Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste.

¹Huan, hichi ahi a, Khawlni khatin buh lei khawngah a pai suaka, a nungjuiten buh vuite a khiak ua, a khutpek un a nuai siang ua, a ne ua.

²Men nogle af Farisæerne sagde: "Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre på Sabbaten?"

²Huan, Pharisai kuate hiamin, Bangdia Khawlnia hih sianglou hih na hi ua? a chi ua.

³Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?

³Huan, Jesun a dawnga, David a gilkial laia a lawmte toh a thil hih uh huai bangte leng na sim kei ua hia?

⁴hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste og gav også dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladt at spise dem uden Præsterne alene."

⁴Huchia Pathian ina a luta, siampute loungalin a nek siang louh tanghou koih a laka, a lawmte kianga a piak sam thu, a chi a.

⁵Og han sagde til dem: "Menneskesønnen er Herre også over Sabbaten."

⁵Huan, amahmahin, a kiang uah, Mihing Tapa jaw Khawlni Toupa ahi, a chi hi.

⁶Men det skete på en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og lærte. Og der var der en Mand, hvis højre Hånd var vissen.

⁶Huan, hichi ahi a, Khawlni dangin kikhopna in ah a luta, thu a hilha; huan, huai ah mi khat khut taklam jaw a na oma.

⁷Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare på ham, om han vilde helbrede på Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham for.

⁷Huan, laigelhmite leh Pharisaiten a hekna ding a muh theihna ding un, Khawlniin hihdam dingin a kisa hia kisa lou a simet ua.

⁸Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde den visne Hånd: "Rejs dig og stå frem her i Midten!" Og han rejste sig og stod frem.

⁸Himahleh, aman, a lungsim uh a theia, khutjaw kiang ah, Thou inla, a laiah ding khia in, a chi a. Huan a thou a, a ding khetaa.

⁹Men Jesus sagde til dem: "Jeg spørger eder, om det er tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at ødelægge det?"

⁹Huan, Jesun a kiang uah, Khawlniin hihhoih a sianga, hih siat? hotdam a sianga, hihlup? ka hondong ahi, a chi a.

¹⁰Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: "Ræk din Hånd ud!" Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som den anden.

¹⁰Huan, a vek un a en velvela, a kiangah, Na khut zan khia in, a chi a. Huan, a zan khiaa, a khut tuh a damta.

¹¹Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de skulde gøre ved Jesus.

¹¹Huchiin a heh lo mahmah ua, Jesu tunga hihdingdan a kihouta uh.

¹²Men det skete i disse Dage, at han gik ud på et Bjerg for at bede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.

¹²Huan, hichi ahi a, huailaiin, a pawta, thum dingin tang ah a kuana, Pathian kiangah jan khuain a thum a.

¹³Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv af dem, hvilke han også kaldte Apostle:

¹³Huan, khovak takin a nungjuite a sama; a lak uah nih a tela, a min uh leng sawltak a sa hi:

¹⁴Simon, hvem han også kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus

¹⁴Huaite tuh Simon Peter a chih leh a unaupa Andru, Jakob leh Johan, Philip leh Bartholomai,

¹⁵og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldes Zelotes,

¹⁵Matthai leh Thoma, Alphai tapa Jakob,

¹⁶Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.

¹⁶Simon, Zelot kichi leh Jakob tapa Juda leh a mansakpa Juda Iskariot ahi uh.

¹⁷Og han gik ned med dem og stod på et jævnt Sted, og der var en Skare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra hele Judæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,

¹⁷Huan, amau toh a pai khia a, mun jangah a dinga, a nungjuite mipite toh, Judia gam tengteng akipan leh, Jerusalem khua akipan leh, Tura leh Sidon kho lama tuipi gei akipan mipi tampitak a thu ngai nuam leh a damlouhnate uh hihdam utin a hongpai ua;

¹⁸som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme. Og de plagede bleve helbredte fra urene Ånder;

¹⁸Huchiin, dawi nin bawlgawpte leng damsakin omta uh.

¹⁹og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.

¹⁹Huan, a kianga kipan thilhihtheihna pawtkhiaa, mi chih a hidam jel jiakin mipi tengtengin amah khoih a tum ua.

²⁰Og han opløftede sine Øjne på sine Disciple og sagde: "Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.

²⁰Huan, a dak khia a, a nungjuite enin a gena: Nou gentheite aw, na hampha uhi; Pathian gam noua ahi ngala.

²¹Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

²¹Nou tua gilkialte aw, na hampha uhi, tai ding na hi ngal ua. Nou tua kapte aw, na hampha uhi, nui ding na hi ngal ua.

²²Salige er I, når Menneskene hade eder, og når de udstøde eder og håne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.

²²Mihing Tapa jiaka miten a honhuat ua, honpampaih ua, hontai ua, na min uh a hoih kei chia a honpaih mang chiang un, na hampha ding uh.

²³Glæder eder på den Dag og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved Profeterne.

²³Huai niin kipak unla, nuamin tawm un, ngai un, van ah na kipahman uh a om kikeih ngal a; huchi bangmahin a pipute un jawlneite tungah a hih uhi.

²⁴Men ve eder, I rige, thi I have allerede fået eders Trøst.

²⁴A hihhangin, nou mi haute aw, na tung uh a gik e; na khamuanna uh na mu khinta ngal ua:

²⁵Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.

²⁵Nou tua vahte aw, na tung uh a gik e; na gil uh hongkial ding ahi ngal a. Nou tua nuite aw; na tung uh a gik e; lungkhama kap ding na hi ngal ua;

²⁶Ve eder, når alle Mennesker tale godt om eder; thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.

²⁶Mi tengtengin a honphat chiang un na tung uh a gik ding hi; huchimahbangin a pipute un jawlnei takloute tungah a hih uhi.

²⁷Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;

²⁷Ka thu ngaikhete aw, konhilh ahi, Na melmate uh it unla, a honhote a hoihna ding uh hih un,

²⁸velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

²⁸Hamsia honlohte vualjawl unla, a honsimmohte thum sak un.

²⁹Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!

²⁹Biang langkhata honbengpa tuh a lehlam leng dohin; huan, na puan honlaksakpa kiangah na puannak leng it ken.

³⁰Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!

³⁰A honngen peuh kiangah pia un; huan, na van honlaksakpa kiangah ngen nawn ken.

³¹Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!

³¹Huan, min na tung ua a hih uh na deih ding bang jel un mi tungah leng hih sam un.

³²Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske.

³²Huan, a honitte kia na it un, pahtak bang na loh ding ua? mikhialten leng amau itte a it sam ve ua oi.

³³Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere gøre det samme.

³³Huan, na tung ua hoihte tung kiaa na hoih un, pahtak bang na loh ding ua? mikhialten leng huchibangmahin a hih jel ve ua oi.

³⁴Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen.

³⁴Huan, muh nawn lametnate kiang kiaa thil na leitawi sak un, pahtak bang na loh ding ua? mikhialten leng a ngeingei mu nawn dingin mikhialte kiangah a leitawisak sam ngal ua.

³⁵Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.

³⁵A hihhangin na melmate uh it unla, a hoihna ding un hih unla, leitawi sak un, lunglel het lou in; huchiin na kipah man uh a tam dia, Tungnungpen tate na hi ding uh; aman mi kipahnadantheiloute leh migiloute a hehpih naknak hi.

³⁶Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

³⁶Na Pa un mi a hehpih bangin mi hehpih sam un.

³⁷Og dømmer ikke, så skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, så skulle I ikke fordømmes; forlader, så skal der forlades eder;

³⁷Hawmsak kei un, huchiin hawmsakin na om kei ding uh; kuamah siamlouin sep dah un, huchiin siamlouhin na om kei ding uh; ngaidam un, huchiin ngaihdamin na om ding uh;

³⁸giver, så skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Mål skulle de give i eders Skød; thi med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder igen."

³⁸Pia un, huchiin, piakin na om ding uh, hoihtaka teha, hen gaka, sin gaka, let nawinawiin na angsung uah piakin na om ding uh. Noumau tehna ngei maha tehsaka piak hi ding na hi ngal ua, a chi a.

³⁹Men han sagde dem også en Lignelse: "Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?

³⁹Huan, a kiang uah, gentehnain a gen a, Mittawin mittaw mah a pi thei diam? a nih un kokhuk ah a ke khawm kei ding ua hia?

⁴⁰En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.

⁴⁰Nungjui tuh a heutupa tungah a om kei; himahleh mi chih a siamkim chiang un a heutupa bangin a om ding uh.

⁴¹Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?

⁴¹Huan, bangdia, na mita singtum om limsak loua, na unau mita ninneng neuchik om mu na hia?

⁴²Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.

⁴²Nangmah mita singtum om mu lou piin, na unau kianga, Unau, na mita ninneng neuchik om honla khesak ve, bangchia chi thei na hia? Mi lepchiah: na mit apat singtum la khe masa in, huchiin na unau mita ninneng neuchik lak khiak ding tuh chiantakin na mu thei ding.

⁴³Thi der er intet godt Træ, som bærer rådden Frugt, og intet råddent Træ, som bærer god Frugt

⁴³Sing hoih himhim gah siaa gah a om ngei kei; sing sia lah gah hoiha gah a om ngei sam kei.

⁴⁴Thi hvert Træ kendes på sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.

⁴⁴Sing chih amau gah chiatah a kithei hi. Min khau lingnei kungah theipi a lou ngei kei uh, lingnok lakah grep gah a loungei sam kei uh.

⁴⁵Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forråd, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forråd; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.

⁴⁵Mi hoihin a lungtang gou bawm hoih akipan thil hoihte a honla khe jela; mi gilouin a lungtang gou bawm sia akipan thil hoihloute a honla khe jel hi; a lungtanga dim val tuh a kamin a gen jel ngala.

⁴⁶Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?

⁴⁶Huan, nou bang dinga, ka gente hih loupi a, Toupa, Toupa, honchi nahi ua?

⁴⁷Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.

⁴⁷Mi chih ka kianga honga, ka thu jaa mang peuhmah kua bang ahi ua, ka honen sak ding:

⁴⁸Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden på Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.

⁴⁸In lammi, thukpia tou a, suangpi tou a, suangpi tunga suangphum lemmi bang ahi uh; huan, tui a hongkhanin, tui khauhin huai in tuha khoh a, a hihling theikeia, hoihtaka lam a hih jiakin.A hihhangin, jaa mang lou tuh, suangphum lou a, leitung maimaha in lammi ahi; huan, tui khauhin huai tuh a khoh a, a chim paha; huai in siatna tuh thupi tak ahi, a chi a.

⁴⁹Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus på Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort."

⁴⁹A hihhangin, jaa mang lou tuh, suangphum lou a, leitung maimaha in lammi ahi; huan, tui khauhin huai tuh a khoh a, a chim paha; huai in siatna tuh thupi tak ahi, a chi a.