¹Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:

¹Huan, Jerusalem khua tung dinga a kisak ua, Oliv tanga Bethphage leh Bethani kho kiang a tun un, a nungjuite laka mi nih a sawla, a kiang uah,

²"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!

²Hua na majawn ua, khua ah vahoh unla; huan, na lut tung un sabengtung nou khih, kuamah tuan ngei louhna, na vamu ding ua; huai tuh phel unla, honkai un.

³Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."

³Huan, kuapeuhin, Huai bangdia hih? A honchih uleh, Toupan a deih ahi; hiai lai-ah a honkoihsak nawnpah ding, na chi ding uh, a chi a.

⁴Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.

⁴Huan, a hohta ua, kongzing ah kongkhak polama sabengtung nou khih a vamu ua; huan, huai tuh a phelta uh.

⁵Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"

⁵Huan, huaia ding kuate hiamin, a kiang uah, Sabengtung nou bangdia phel? a chi ua.

⁶Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.

⁶Huan, amau Jesu gen bang takin a kiang uah a gen ua; huchiin a phalta uh.

⁷Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.

⁷Huan, sabengtung nou tuh Jesu kiangah a honkai ua, a tungah a puante uh a phah ua; huan, a tungah a tuangta hi.

⁸Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.

⁸Huan, mi tampiin lampi ah a puan uh a phah ua; mi dangin leng gama sawlnah satin a phah ua.

⁹Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!

⁹Huan, a ma lama paite leh a nunglama honjuiten, Hosanna! Toupa mina hongpai a hampha!

¹⁰Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"

¹⁰Gam hongtung ding, i Pa David gam a hampha! Tungnungpen ah Hosanna! chiin a kikou ua.

¹¹Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.

¹¹Huan, Jerusalem khuaa Pathian biakin ah a valut a; huan, bangkim a et velvel khitin nitaklam leng a honghita a, a pawt a, sawm leh nihte toh Bethani ah a hohta ua.

¹²Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.

¹²Huan, a jingin Bethani akipan a pawt nungin a gil a hongkialta a.

¹³Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.

¹³Huan, theipi kung nah nei gamlapia a mu a, A gah ka muh khak leh, chiin a vajuana; huan, a vatunin a nah kia loungal bangmah a mu kei a; theipi gah hun ahi kei him a.

¹⁴Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det.

¹⁴Huchiin, Jesun sing tuh a houpihta a, Tuban khantawnin nang apat kuamahin gah ne nawnta kei hen, a chi a. A nungjuiten huai tuh a ja uh.

¹⁵Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

¹⁵Huan, Jerusalem khua a tung ua, Pathian biakin ah a valut-a, biakina banghiam juakmite leimite a delh khia-a, dangka khengmite dohkante leh vakhu juakmite tutphah khawng a sawn puk sak-a;

¹⁶Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.

¹⁶Huan, Pathian biakina kuamahin van a lut paisuak pih uh a phalta kei hi.

¹⁷Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."

¹⁷Huan, a kiang uah, Ka in nam chih adingin thumna in a chi ding uh, chih gelh ahi ka hia? Nou lah suamhatte khukin nabawl jaw ua, chiin, a hilhta.

¹⁸Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.

¹⁸Huan, siampu liante leh laigelhmiten huai a ja ua, huan amah a hihmanthat theihna ding a zongta ua; mipi tengtengin amah a lau ngal ua, a thuhilh lamdang a sak jiakun.

¹⁹Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.

¹⁹Huan, nitaklam a honghihin khopia kipanin a pawt khia uh.

²⁰Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.

²⁰Huan, jingsanga a pai kawm un theipi kung tuh a zung tan phaa vuai khin vekin a muta ua.

²¹Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."

²¹Huchiin, Peterin theikhiain, a kiangah, Heutupa, en dih: theipi kung hamsiat na loh a na vuai khin vekta, a chi a.

²²Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!

²²Huan, Jesun a kiang uah, Pathian gingta un.

²³Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.

²³Chihtaktakin ka honhilh ahi, kuapeuhmahin, hiai tang kiangah, Na kisuan inla, tuipi ah nakipai in, chia, a lungtanga ginglel loua a gen tuh a tung ngeingei ding chih gingta peuhmahin a gen bangbang a mu ding uh.

²⁴Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.

²⁴Huaijiakin ka honhilh ahi, bangkim na thum ua na nget peuhmah uh mu sain kiging unla huchiin, na mu ding uh.

²⁵Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.

²⁵Huan, thuma na din peuhmah chiang un kua tungah leng thupoi banghiam na neih uleh ngaidam un; na Pa uh vana omin leng na tatlekna uh a honngaihdam theihna dingin.

²⁶Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"

²⁶A hihhangin na ngaihdam kei uleh, na Pa uh vana omin leng na tatleknate uh honngaidam sam kei ding hi, a chi a, a dawnga.

²⁷Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.

²⁷Huan, Jerusalem khua a tung nawn ua; huan, Pathian biakina a vakvak laiin siampu liante, laigelhmite, upate a kiangah a hong ua,

²⁸Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"

²⁸A kiangah, Kua thuin ahia hiai thilte na hih? Hiai thilte hih dingin kuan ahia thu nang honpia? a chi ua.

²⁹Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁹Huan, Jesun a kiang uah, Ken leng thu kam khat ka hondong sam ding, hondawng le uchin, huchiin kua thuin ahia hiai thil ka hih chih ka honhilh ding.

³⁰Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"

³⁰Johan Baptisma vana kipan hia; mihing a kipan? hondawng un, a chi a.

³¹Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?

³¹Huan, a kingaihtuah ua, Vana kipan chi lehang, Bang achia a thu ging lou na hi ua leh? a honchi kha dia;

³²Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.

³²mihinga kipan, i chi dia eita maw? a ki chi ua. Himahleh mipi a kihta ua; mi tengtengin Johan lah jawlnei taktakin a bawl chiat ngal ua.Huchiin, Jesu a dawng ua, Thei kei ung, a chi ua. Huan, Jesun a kiang uah, Ken leng kua thuin ahia hiai thil ka hih, ka honhilh sam kei ding, achia.

³³Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."

³³Huchiin, Jesu a dawng ua, Thei kei ung, a chi ua. Huan, Jesun a kiang uah, Ken leng kua thuin ahia hiai thil ka hih, ka honhilh sam kei ding, achia.