¹og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"

¹Huan, Pathian biakina kipan a pai khiak laiin, a nungjuite laka mi khatin a kiangah, Sinsakpa, en dih, a suang leh a in khawng thupi mahmah hi a, a chi a.

²Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

²Huan, Jesun, a kiangah, Hiai in thupi tak na mu maw? hihchip louha, suang kichiang himhim hiaiah a om kei ding, a chi a.

³Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:

³Huan, Oliv tanga Pathian biakin jawna a tut laiin, Peter, Jakob, Johan leh Andru ten a kiangah,

⁴"Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"

⁴Huaite chikchiangin a hongom dia? huai tengteng a tunding chiangin chiamtehna bang a om dia: honhilh in, chiin a sim dot ua.

⁵Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"

⁵Huan, Jesun a kiang uah, Kuamahin honkhem louhna ding un, pilvang un.

⁶Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.

⁶Mi tampi, Kris tuh ka hi, chiin, keimah min louin a hong ding uh, mi tampi a khem ding uh.

⁷Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.

⁷Huan, kidou thu leh kidou thuthang khawng na jak hun chiang un mangbang kei un; huaite hongtung ding him ahi uh; himahleh, tawpna jaw ahi nai ta-dih kei ding.

⁸Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

⁸Nam tuam leh nam tuam a kidou ding ua, gam tuam leh gam tuam a kidou ding ua; mun tuamtuam ah jin a ling dia; kial a ke dia. Huai tuh nauvei kipatna ahi.

⁹Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

⁹Himahleh, pilvang un; vaihawmmite a honmansak ding ua; kikhopnain khawngah a honvo ding ua; keimah jiakin gam ukte leh kumpipate ma ah theihpihna pe ding na hongding ding uh.

¹⁰Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.

¹⁰Huan, Tanchin Hoih tuh nam tengteng kianga hilh masak ding ahi.

¹¹Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.

¹¹Huan, a honpi ua, a honmatsak hun chiang un, Bang ka gen de aw? chiin, ngaihtuah khol kei un; a hun taka theihsaka naom peuh uh, huai ngeingei gen jaw un; a genpen jaw noumau na hi kei ding uhi, Kha Siangthou ahi zo ding.

¹²Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.

¹²Huan, hihlup dingin unaupa leh unaupa a kimansak ding ua, pain leng tapa a mansak ding; taten leng a nu leh pate uh a dou ding uh, a hihlum sak ding uh.

¹³Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

¹³Keimah min jiakin mi tengteng huat na hi ding uh; himahleh, a tawp phaa thuakpa, huai mi mah tuh hotdamin a om ding.

¹⁴Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;

¹⁴Himahleh, hihmangbangpa kihhuai a din louhna dinga ding na muh chiang un, (a sim peuhin a omdan thei heh) huai hun chiangin Judia gama omte tangsang ah taimang uheh;

¹⁵men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;

¹⁵huan, in tunga om kum kei heh; a ina banghiam om tuh dingin zong lut sam kei heh;

¹⁶og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!

¹⁶huan, lou-a om a puan tuh dingin kik nawn kei heh.

¹⁷Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

¹⁷Huai niin gaite leh naunou pomte tung a gik ding.

¹⁸Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;

¹⁸Huan, huaite phalbia a hongtun louhna dingin thum un.

¹⁹thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.

¹⁹Huai nite banga gimthuakna thupi himhim Pathian bawl leilungpian tunga kipan tutanin a om ngei nai keia, chikchiangmahin a hongom ngei nawn kei ding hi.

²⁰Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage

²⁰Huan, Toupan huai nite hihtom keileh mi hing himhim hingin a pawt kei ding uh; himahleh, mi tel, a sehte jiakin nite tuh a hih tom a.

²¹Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.

²¹Huan, huai hun chiangin, kuapeuhin na kiang ua, En dih uh: Kris tuh hiailai ah a om, a hihkeileh, En dih uh: hua laiah, hiam a chih uh leh, um kei un;

²²Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.

²²Kris takloute leh jawlnei takloute a hongpawt ding uh ahi ngala, huaiten, chiamtehna leh thillamdang a hih ding uh, hithei lehouh, telte nangawn a khem theihna ding un.

²³Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.

²³Nou jaw pilvang un, ngai dih uh, bangkim ka honhilh khol khin ahi.

²⁴Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,

²⁴Himahleh, huai nitein, huai gimthuakna khitin, ni hihmialin a om dinga, kha a vak nawnta kei dia.

²⁵og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.

²⁵Van akipanin aksite a hongke ding ua, vana thilhihtheihna omte hihlinin a om ding uh.

²⁶Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

²⁶Huai hun chiangin Mihing Tapa Thilhihtheihna leh thupina lianpi toh mei laka hongpai a mu ding uh.

²⁷Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

²⁷Huai hun chiangin angelte a sawl khe dia, a telte lei ningli a pat-lei tawp akipana van tawp pha in a khawm khawm ding uh.

²⁸Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

²⁸Huchiin, theipi kungah a gentehna thu zil un: ahiang a hongnou a, a nah a hong selin nipi a nai chih na thei uh.

²⁹Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.

²⁹Huchi bangmahin, nou leng, huaite a hongtung na muh hun chiang un, amah a hongnaita a, kongkhak bul mahmah ah a om chih, thei un.

³⁰Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete

³⁰Chihtaktakin ka honhilh ahi, huai tengteng a tunkim masiah tulai khangthakte a mang kei ding uh.

³¹Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:

³¹Lei leh van a mang dia, ka thu a hihleh a mang kei ding.

³²Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.

³²Himahleh, huai ni leh a dak thu Pa kia loungal kuamahin, vana angelten leng, Tapain leng a theikei uh.

³³Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.

³³Pilvang unla, kiging gigea omin thum un; a hun lah na thei ngal kei ua.

³⁴Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,

³⁴Mi, a in pai sana, a sikhate thu nei saka, a nasep ding uh pe chiata, kongkhakveng leng kigin ding thu pe phota, gam danga vatam bang ahi.

³⁵våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;

³⁵Huaijiakin kiging gigein om un, inneipa hong ding hun, nitak lam hia, jan ah hia, akkhuanin hia, jingin hia hi ding chih na thei ngal kei ua;

³⁶for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!

³⁶Huchilou injaw, hongpai guih khaleh ihmuin a honmu khading.Huan, na kiang ua ka gen tuh mi tengteng kianga ka gen ahi, Kiging gigein om un, a chita a.

³⁷Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"

³⁷Huan, na kiang ua ka gen tuh mi tengteng kianga ka gen ahi, Kiging gigein om un, a chita a.