¹Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.

¹Huan, kikhopna in ah a lut nawna; huaiah mi khat khutjaw a na om a

²Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.

²Huan, amah a hek theihna ding un Khawlniin a hihdam nop leh nop louh a ensim ua.

³Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"

³Huan, aman khutjaw kiangah, Hongding khia in, a chi a.

⁴Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.

⁴Huan a kiang uah, Khawlniin hihhoih hia siang, hihsiat? hotdam hia siang, hihlup? chiin, a donga. Himahleh a dai dide ua.

⁵Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.

⁵Huan a lungtang uh tak jiaka lungkham mahmah leh heh kawma amaute a et velvel nungin, huai mi kiangah, Na khut zan in, a chi a, Huan, a zan kheta a, a khut tuh a damta.

⁶Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

⁶Huan, Phaisaite a pawt khia ua, amah a hihlup theihna dan ding uh ngaihtuahin Herod pawl a mite toh a kihou khawm pah ua.

⁷Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa

⁷Huan, Jesu tuh a nungjuite toh dil lamah a pai mang ua; huan, Galili gam a kipanin mipi tampitakin a jui ua;

⁸og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.

⁸Huan, a thilhih thupidan a jak un Judia gama kipan, Jerusalem khua akipan, Idumai gam akipan, Jordan gal a kipan, Tura leh Sidon khokim akipan bangin mipi tampitak a kiangah a hong ua.

⁹Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.

⁹Huan mipi jiakin amah a dia long neu mansaa na om dingin a nungjuite a hilha. Huchilou in jaw honum lutlut kha ding uh, a chi a.

¹⁰Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.

¹⁰Mi tampi a hihdamta ngala, huchiin natna nei peuhmahin amah a khoih theihna ding un a boh huthut ua.

¹¹Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."

¹¹Dawi ninten leng amah a muh tengun a maah khupbohin, Nang Pathian Tapa na hi, chiin, a kikou nak uh.

¹²Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.

¹²Huan, aman, a tanchin than louh ding a kiang uah a chi bikbek jel a.

¹³Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.

¹³Huan, tangah a vahoh tou a, aman a ngaihngaih a sam a; huan, amau tuh a kiangah a hoh tou ua.

¹⁴Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike

¹⁴Huan, a kianga a om ding leh, thu gen dia a sawl khiak dingin sawm leh nihte a sepa.

¹⁵og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.

¹⁵daite delh khiakna thunei dingin leng.

¹⁶Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;

¹⁶Huaite tuh Simon, Peter a chih bang

¹⁷fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;

¹⁷Zebedai tapa Jakob leh Jakob unau Johan, huai mite tuh Baonerges a chih te bang, huai tuh vanging tapate chihna ahi.

¹⁸og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren

¹⁸Andru, Philip, Bartholomai, Matthai, Thoma, Alphai tapa Jakob, Thaddai, Kanan mi Simon,

¹⁹og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

¹⁹leh a mansapa Juda Iskariot te bang ahi uh. Huan, in ah a paita.

²⁰Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.

²⁰Huan, mipi a a hong khawm nawn ua, huchiin an nangawn leng a ne theikei ua.

²¹Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."

²¹Huan, a lawmten huai a jakunm A hai ahi, chiin amah mat tumin a kisa uh.

²²Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"

²²Huan, laigelhmite Jerusalem khua a kipana hong sukten, Beelzibul a jawl ahi, dawi lal jiakin ahi, dawite a delh khiak nak, a chi ua.

²³Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?

²³Huan, Jesun laigelhmite a sama, gentehna thuin a kiang uah, Setan in Setan mah bangchin a delh khe theia?

²⁴Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.

²⁴Gam leng amah a kidou leh, huai gam a ding khe theikei ding.

²⁵Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.

²⁵Inkuan khat leng amau a kidou uleh, huaite inkuan a ding khe theikei kei ding uh.

²⁶Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.

²⁶Setan mah leng amah kidou a, a kilan in tuh, a ding khe theikei dinga, amangthang zo mai ding.

²⁷Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.

²⁷Kuamahin mi hat ina lutin a sum a lak sak theikei uh, mi hatpa tuh a hen masak phot kei uleh, huai nungin tuh a in a lohsak mai ding uh.

²⁸Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

²⁸Chihtaktakin ka honhilh ahi, mihing tate, a khelhna tengteng uah leh Pathian a gensiatnalam bangpeuh uah leng a gensiatnate uah, ngaihdam ahi ding ua

²⁹men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd."

²⁹Kuapeuh Kha siangthou hilhial gansia jaw bangchik chiang mahin ngaihdamna a mu kei dinga, khantawn khelhna siamlouin a hongom zo ding, a chi a.

³⁰De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."

³⁰Dawi nin a jawl ahi, a chih jiakun huai tuh a gen ahi.

³¹Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.

³¹Huan, a nu leh a unaute a hong ua, inpua ah a ding ua; amah sam din mi a sawl ua.

³²Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."

³²Huan a kim ah mipi a natu diamduam ua; huan, a kiangah, Ngaidih, inpua ah na nu leh na sanggampaten a hongzong uh, a chi ua.

³³Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"

³³Huan, aman a kianguah, Ka nu leh ka samgampate kuate ahi ua? chiin a dawnga

³⁴Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

³⁴Huan, a kiang khawnga tute a en velvel a, En un, ka nu leh ka sanggampatekuapeuh Pathian deihlam hih photphot, huai mite tuh ka sanggampate, ka sanggampate, ka sanggamnute, ka nute ahi uh, a chi a.

³⁵Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."

³⁵kuapeuh Pathian deihlam hih photphot, huai mite tuh ka sanggampate, ka sanggampate, ka sanggamnute, ka nute ahi uh, a chi a.