¹Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

¹Huan, dil gal, Gerasin mite gam, a hongtung ua

²Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.

²Huan, longa pat a pawt nungin mi khat, dawi nin pai, han akipana hongpawtin amah a natuak pah a

³Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

³huaimin tuh han ah te khawng omna a nei jela; kuamahin sikkhainiang nangawnin a hen theita kei uhi.

⁴Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

⁴kol khawng leh sikkhainiang khangin leng a na henhen ta ngal ua; himahleh, sikkhainiang khawng tuh a bottata, kol khawng leng a hihtan jela; kuamahin a hihnem zou kei uhi.

⁵Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.

⁵A sun a janin han khawng leh tang khawngah a kikoukou a, suang khawng bangin a ki-at jel hi.

⁶Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

⁶Huan, gamla taka kipana Jesu a muh takin a tai a, chibai a vabuk a

⁷og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."

⁷huan, aw ngaihtaka kikouin, Jesu, Pathian Tungnungpen Tapa, kei leh nang bang ahia i kizolhna om? Hon gimsak lou dingin Pathian minin nget chih takin ka honngen hi, a chi a.

⁸Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"

⁸Jesun, a kiang ah, Nang, dawi ninpa, huai mi sunga kipanin pawt in, a nachita ngala.

⁹Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."

⁹Huan, aman Na min bang ahia? chiin a donga, Huan, aman, a kiangah, Ka min Nuai ahi, tampi ka hih jiakun, a chi a.

¹⁰Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

¹⁰Huan, huai gama pat amau sawl khe lou dingin Jesu kiangah hahtangpiin a ngena.

¹¹Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

¹¹Huan, huailaia tang pangah vok hon tampi a ta ua.

¹²og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."

¹²Huan, dawi ninten, Vok sung khawngah honlutsak in, amaua ka lut theihna ding un, chiin, a kiangah a ngen ua.

¹³Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen

¹³Huan, aman thu a pia a, Huchiin, dawi ninte tuh a pawt ua, vok sung khawngah a lut ua; huan vok hon tuh, sang nih phial ahi ua, ken ah a tai suk duamduam ua, dil ah a tai lutta ua; huan dilah tuihakin a sita uh

¹⁴Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

¹⁴Huan, amau vok vulte a tai ua, khua ah leh lou ah khawng a gen ua, Huan, huai thil hongom bang ahia chih endingin mite a hong kheukhou ua,

¹⁵Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

¹⁵Huan, Jesu kiang a hongtung ua, dawi mat, nuai matpa, a lungsim ngei pu leh puan silha huaia tu a mu ua, huchiin a a lauta uh.

¹⁶Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

¹⁶Huan, ama ua muten, dawi mat tunga thil tundan leh vok tanchin khawng amaute a nahilh ua

¹⁷Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

¹⁷Huan, amau amah a gam ua kipan a pawt dingin a ngenta ua.

¹⁸Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

¹⁸Huan, longa tuang dia a kisak laitakin dawi matkhitpan Jesu kianga om a ngena,

¹⁹Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."

¹⁹Himahleh Jesun a phal keia, a kiangah, Na in ah na lawmte kiangah pai inla Toupan nang dia thila honhihsak a thupidan leh nang a honghehpihdan va hilh in, a chi zota a.

²⁰Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

²⁰Huan, a paia, Dekapoli khua khawng ah Jesun amah dia thil a hihsak thupidan a tangkou pihta. Huan mi tengtengin lamdang a sa mahmah uhi.

²¹Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

²¹Huan, Jesu longa gal khat lama a hongkai nawnin mipi tampi tak a kiangah hongpai khawm ua, huan, amah tuh dil geiah a om a.

²²Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

²²Huan, kikhopna in a vaihawmte laka mikhat, a min Jaira, a honga, Jesu a muh takin a khe bulah a khupboha.

²³Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"

²³Ka tanu naupang chik a si dekdek a; hong halha a hongdam theihna dingin, honga a tunga na khut koih dingin ka honngen hi, chiin, hahtangpiin a thum a.

²⁴Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

²⁴Huchiin, Jesu a kiangah a vahoha. Huan mipu thupi takin a jui ua, amah a boh lutlut ua.

²⁵Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

²⁵Huan, numei khat kum sawm leh kum nih si pawta china a oma,

²⁶og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

²⁶daktor tampi lakah nakpitakin a thuakta a, a neih tengteng leng a zangbei khinta a, phattuam naksangin a se zosop hi.

²⁷Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

²⁷Huai min tuh Jesu tanchin khawng anaja a, a nung ah mipi lakah a hongpaia, a puan a khoih a.

²⁸Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."

²⁸A puan kia leng khoih leng, hihdamin ka om mai ding, a lungsimin a chi a.

²⁹Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

²⁹Huan, thakhatin a si pawt tuh a kam pah ngala, a natna tuh hihdam ahi chih a saah a kitheita a.

³⁰Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"

³⁰Huan, Jesun, a sunga kipan thilhihtheihna pawt jel tuh a pawt chih a hontheia, mi lakah a kihei vialvial a, Kua ahia huai ka puan khoih? a chi a.

³¹Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"

³¹Huan, a nungjuiten, a kiangah, Mipin a honboh lutlut uh na mu ngala, Kua ahia honkhoih? bangchi dana chi na hia le? a chi ua.

³²Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.

³²Huan, aman tuh huai thil hihnu tuh muh tumina en vialviala.

³³Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

³³Huchiin, numeiin a tunga thil a hihsak theiin, lau leh ling kawmin a hongpaia, a maah khupbohin, a kiangah thudik a ngenta a hilh vek ta a.

³⁴Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"

³⁴Huan aman, a kiangah, Tanu na ginna dampih hi chia, khamuangtakin pai inla, na natna akipan na dam tawngtungta in, a chi a.

³⁵Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"

³⁵A pau lai takin kikhopna ina vaihawmpa in a kipan mi a hongpai ua, Na tanu sita hi, bang dia Sinsakpa hihbuai lailai ding na hiam? a chi uhi.

³⁶Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"

³⁶Jesun tuh a thugen uh ngeingaih louin, kikhopna in vaihawmpa kiangah, Lau ken, gingta mai in, a chi a.

³⁷Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

³⁷Huan, Peter toh Jakob toh, Jakob unau Johan toh chih louhngal midang uamahin amah a zuih uh a phal kei.

³⁸Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

³⁸Huan, kikhopna in vaihawmpa in a vatunga, Jesun ana buai vengvung uleh a nakap vengvung uleh a namau vengvung uh a vamu a,

³⁹Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."

³⁹Huan, a valuta, a kiang uah, Bang dia bilama, kap na hi ua? naupang si lou hi, a ihmu ahi jaw hi, a chi a.

⁴⁰Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.

⁴⁰Huan, amau amah a nuihsan maimah ua. Ahihhangin Aman, a vek un a delkhia a, naupang omna ah a valut a,

⁴¹Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"

⁴¹Huan, naupang khut a len a, a kiangah, Talitha Kumi, a chi a. Huai tuh, Nungak nou, thou in, ka honchi, chihna ahi.

⁴²Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede

⁴²Huan, numei naupang tuh a thou a, a paipah ngala; amah tuh kum sawm leh kum nih mi ahi ta him a. Huan, amau tuh lamdang a sa mahmah uh.Huan, aman, a kiang uah, Hiai kuamahin theikei heh, a chi bilbela, huan, nek ding piak ding thu a peta a.

⁴³Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.

⁴³Huan, aman, a kiang uah, Hiai kuamahin theikei heh, a chi bilbela, huan, nek ding piak ding thu a peta a.