¹På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.

¹Huchihlaiin, Jesun tuh Khawlniin buhlei khawng kanin a paia; a nungjuite tuh a gil uh a kiala, buhvui khawng a khiak ua, a neta uh.

²Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."

²Huan, Pharisaiten a muh un, a kiangah, En dih, na nungjuiten Khawlniin hih sianglou a hih uh, a chi ua.

³Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?

³Aman bel a kiang uah, Davidin a gilkial laia a lawmte toh a thil hih uh na sim kei ua hia?

⁴hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

⁴Huchia Pathian in a a lut a, amah leh a lawmten nek sianglouh, siampute kia nek siang tanghou koih a nek thu uh?

⁵Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?

⁵Ahihkeileh, Khawlniin Pathian biakina siampu omten Khawlni a hihthang ua leng siamtanin a om jel uh chih dan thu ah na simkei ua hia?

⁶Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.

⁶Abang abang hileh, Pathian biakin sanga thupijaw hiai ah a om chih ka honhilh ahi.

⁷Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.

⁷Himahleh, Kithoihna deih louin, zahngaihna ka deih, chih, a omdan na natheita hi le uchin, mi siamtangte tuh siam louh tangsak lou ding hive uchin.

⁸Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."

⁸Mihing Tapa jaw Khawlni Toupa ahi ngala, a chi a.

⁹Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.

⁹Huan, huaia kipanin a paia, a kikhopna in uah a valuta.

¹⁰Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.

¹⁰Huan, ngaidih, mi khat khut jaw a na oma, Huan a hek theihna ding un. Khawlnia hihdam a siang hia? chiin Jesu a dong ua.

¹¹Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?

¹¹Huan, aman tuh a kiangah uah, Noute lakah kuapeuhin belam khat nei unla, huai tuh Khawlniin kokhuk ah keta leh, kua ahia lena kaikhe lou ding?

¹²Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."

¹²Belam khat sangin mihing khat tuh bangchi lela manpha jaw ahia? Huaijiakin Khawlniin hihhoih a siang hi, a chi a.

¹³Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.

¹³Huaitakin, huai mi kiangah tuh, Na khut zanin, a chi a. Huchiin, a zana, alangkhat bangin a dam siangta.

¹⁴Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

¹⁴Huchiin Pharisaite tuh a pawt ua, amah a hihlup theihna dan ding uh ngaihtuahin a kihou ua.

¹⁵Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

¹⁵Himahleh, Jesun huai a theihin huaia kipanin a kihemmangta. Huan, mitampiin amah a jui ua.

¹⁶Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;

¹⁶a nahihdam vek a, a tanchin than het louh ding a kiang uah a chi a.

¹⁷for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

¹⁷Jawlnei Isaiin,

¹⁸"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

¹⁸En dih, ka sikha ka tel, ka deih tak ka lungsimin a pahtak mahmah, a tungah ka Kha ka koih dia, huchiin, Jentelte kiang ah dika vaihawmna thu a gen ding.

¹⁹Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.

¹⁹A sel keidinga, a kikou sam keidinga, kongzing khawng ah leng kuamahin a aw a za sam kei ding uh.

²⁰Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.

²⁰Dika-vaihawmna a vualzohsak mateng sialluang gawp a hihtan khe kei dinga, thaumei kuang liakliak a hihmit sam kei ding.

²¹Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."

²¹Amah min ah Jentelten lametna a nga ding uh, chia a gen a hongtun theihna dingin.

²²Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.

²²Huchihlaiin dawi mat mittaw pautheilou khat a kiangah a honpi ua; huan, aman a na hihdama, huchiin, pautheilou tuh hongpau theiin, a honmu thei ta a.

²³Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"

²³Huan, mipi tengtengin lamdang a sa mahmah ua, Hiai mipa David Tapa hilou ahi maw? a chi ua.

²⁴Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."

²⁴Himahleh, Pharisaiten huai a jak phet un, Hiai min dawi lal Beezibul jiaklou in dawite a delhkhe kei ding, a chi ua.

²⁵Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.

²⁵Huan, Jesun a ngaihtuahte uh a natheia, a kiang uah, Koi gam leng amah kidoua mangthang nak; koi khua leng, hiam, koi inkuan khat leng amah kidou tuh, a ding khosuak kei ding.

²⁶Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?

²⁶Huan, Setanin Setan mah a delhkhiakin amah kidou hi ding hi a; a gam tuh bangchin a ding dia le?

²⁷Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

²⁷Huan, kei Beelzibul jiaka dawite delhkhia ka na hih leh, na tate un kua jiakin ahia leh a delhkhiak uh? Huaijiakin amaute tuh noute tunga thukhenmite ahi ding uh.

²⁸Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.

²⁸A hihhangin, kei Pathian Kha jiaka dawite delhkhia ka na hih leh, Pathian gam na kiang uah hongtungta ahi ding.

²⁹Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.

²⁹Huchi a hih keingalin, min mi hat tuh a gak masak phot kei leh bangchin ahia mi hat ina a lut dia a sum a laksak theih ding? huai nungin tuh a in tuh a lohsak mai ding ahi.

³⁰Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

³⁰Kuapeuh ka lama pang lou tuh, hon dou ahi; kuapeuh honlak khawm pih lou tuh, a hihjak ahi.

³¹Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.

³¹Huai jiakin ka honhilh ahi, mi a khelhna chiteng uah leh Pathian a gensiatna chiteng ua ngaihdam a hin dinguh: Kha hilhial gensiatna tuh ngaihdamsak ahi kei ding.

³²Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.

³²Huan, kuapeuh Mihing Tapa kalh tuh a kalhna uh ngaihdamsak ahi ding: kuapeuh Kha Siangthou hilhial kalh jaw huai a kalhna uh, tu damsung in leng, hun hongtung ding ah leng, ngaihdamsak a hikei ding.

³³Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.

³³Sing tuh a hoih, a gah leng a hoih, na chih kei ngal uleh, sing tuh a sia, a gah leng a sia, chi vanglak un: sing tuh a gaha a kitheih ngal jiakin,

³⁴I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

³⁴Gul suante aw, now gilou napiin bangchin ahia thu hoih na gan thieh ding uh? Lungtang a dim val tuh kamin a gen jel ahi.

³⁵Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.

³⁵Mi hoihin a goubawm hoih a kipan thil hoihte a honla khia a, mi gilou in a gou bawn hoihlou akipan thil hoihlou a honlakhe jel.

³⁶Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.

³⁶Huan, ka honhilh ahi. Miten thu gina lou a gen peuh mah uh, huai thu tanchin tuh vaihawm ni chiah a gen ding uh.

³⁷Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."

³⁷Na thuin siam a hontangsak dia, na thu mahin siam louh a hontangsak ding hi, a chi a.

³⁸Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."

³⁸Huailaiin laigelhmite leh Pharisaite laka mi kuate hiamin amah a houpih ua, a kiangah. Heutupa, na kiang akipan chiamtehna muh ka ut uh a chi ua.

³⁹Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.

³⁹Aman tuh a kianguah. Khangthak gilou tak leh angkawnhat takten chiamtehna a zong ua, himahleh, jawlnei Jona chiamtehna loungal tuh a kiang uah chiamtehna himhim piak ahi kei ding.

⁴⁰Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.

⁴⁰Jona ni thum leh jan thum ngapi gilsunga a om bangin. Mihing Tapa ni thum leh jan thum lei gil sungah a om sam ding.

⁴¹Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

⁴¹Ninevi khuaa mite tuh thukhen ni chiangin tulai khangthakte kiangah a ding sam dingua, siam louh a tangsak ding uh. Jona thu gen jiakin a kisik ngal ua: ngai dih ua. Jona sanga thupijaw hiai ah a om.

⁴²Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

⁴²Sim lam kumpinu tuh thukhen ni chiangin tulai khangthakte kiangah a thou sam ding, siam louh a tangsak ding, Solomon pilna ngaikhe dingin bawn kawlmonga kipan a hongpai ngalin bawn kawlmonga kipan a hingpai ngala; ngai dih ua, Solomon sanga thupijaw hiaiah a om hi.

⁴³Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.

⁴³Huan, dawi nin mi sunga kipan a pawtin, khawlna zongin tui om louhna mun bangah a vak vak a, a mu ngal kei a.

⁴⁴Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.

⁴⁴Huan, Ka pawtna in mahah ka kiknawn mai ding, a chi a: huan, a vatun leh, a vuaka, zep hoih sain a va mu a.

⁴⁵Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."

⁴⁵Huai takin a vapaia, amah sanga gilou jaw dawi dang sagih a honpi a, huaiah a lut ua, a tengta ua: huai mihing omdan nanung tuh a masa sangin a honghoih kei zo nak ahi. Tuamah bangin, tulai kangthak giloutakte tunga a hongom ding, chiin a dawnga.

⁴⁶Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.

⁴⁶Mipite kianga thu a gen laiin ngai dih, a nu leh a unaute tuh amah houpih tumin, inpua ah a ding ua.

⁴⁷Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."

⁴⁷Huan, mi khatin a kiangah. Ngaidih. na ni leh na unaute nang hohhoupih tumin inpua ah a ding nilouh uh, a chi a.

⁴⁸Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"

⁴⁸Aman tuh a hilhpa kiangah. Ka nu kua ahia? Ka unaute leng kuate ahia ua? chiin a dawnga.

⁴⁹Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

⁴⁹Huan, a nungjui lamah a khut zan a. En un, ka nu leh ka unaute:Kuapeuh ka Pa vana om deihlam hih phot tuh ka unaute ka sanggam nute, ka nute ahi uh a chi a.

⁵⁰Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."

⁵⁰Kuapeuh ka Pa vana om deihlam hih phot tuh ka unaute ka sanggam nute, ka nute ahi uh a chi a.