¹På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

¹Huai laitakin kumpipa Herodin Jesu tanchin a na ja a, a sikhate kiangah.

²Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

²Tua tuh Baptispa Johan ahi ve; misi laka kipan thou nawn te ei ve; huaijiakin huai thilhihtheihnaten amah sem ei ve, a chi a.

³Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

³Herodin a unau Philip ji Herodia jiakin Johan a man a, a hena, suangkulh ah a na khumta hi.

⁴Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

⁴Johanin a kiangah, Amah na neih a siang kei e, a chihsak jiakin.

⁵Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

⁵Huan, Johan tuh hihlup ut mahleh mipi a kihta a, jawlneia a bawl jiak un.

⁶Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

⁶himahleh, Herod pianni a hongtunin Herodia tanu tuh a lai ah a lama, Herod a kipaksakta a.

⁷Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

⁷Huai a hihjiakin a ngetpeuh mah pe dingin kichiamin thu achiamta.

⁸Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

⁸Huan, aman tuh a nu hasotin, hiai ah kuangin Baptispa Johan lutang honpia in, achia.

⁹Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

⁹Huan, kumpipa tuh a lungkhamta a, himahleh a thuchiamte leh a ankuang umpihte jiakin piakding thu a pia a,

¹⁰Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

¹⁰Huchiin mi a sala, Johan lutang a tansak a.

¹¹Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

¹¹huan a lutang tuh kuangin a honla ua, numei naupang kiang ah a pia ua, amah tuh a nu kiang ah a paipihta.

¹²Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

¹²Huan, a nungjuite a luang a hongla ua, a vui ua, huan Jesu a vahilh uh.

¹³Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

¹³Huan, Jesun huai a jak in, hiai akipan longin gamkeu lamah a pai tuamta a. Himahleh, mipin a jak tak un khua a kipan khea paiin a juita ua

¹⁴Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

¹⁴Huchiin amah tuh a hongpai khiak leh mipi thupi tak a mu a, a hehpih mahmah a, a damlou uh a hihdam saka.

¹⁵Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

¹⁵Huan, nitak lam a honghihin nungjuite a kiangah a hongpai ua. Hiai mun gamkeu ahi a, ni lah a kaita ngala, khua khawngah paiin amau a ding nek ding a lei theihna ding un mipite paisak tanla, a chi ua.

¹⁶Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

¹⁶Jesun bel a kianguah, A pai mang uh kiphamoh kei, noumau nek ding pia un, a chi a.

¹⁷Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

¹⁷Huan, amau tuh a kiangah. Hiai ah tanghou phel nga leh nga nih kia i nei uh, a chi ua.

¹⁸Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

¹⁸Huan, aman tuh. Hiai ah ka kiangah honla un, a chi a.

¹⁹Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

¹⁹Huan, loupa tunga tu dingin mipite tuh thu a pia a, tanghou phel nga leh nga nih tuh a la a, van lam enin a vualjawl a, a balkhama, tanghoute tuh nungjuite kiangah a pia a, huan nungjuiten mipite kiangah a pia ua

²⁰Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

²⁰Huan, a vek un a ne ua, a vah chiatta ua; a nek val neng khawng uh leng bawmpi sawm leh nih dim a ngah uh.

²¹Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

²¹A nete tuh, numei leh naupang sim louhin, piching ngen leng sangnga khawng ahi uh.

²²Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

²²Huan, mipite a sawl mang khit in a pai maa gal khat lama napai masa dingin nungjuite longah a tuangsak teitei a.

²³Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

²³Huan, mipite tuh a sawl mang nungin thum dingin tang ah a tuamin a pai tou a, huan nitaklam a honghihin huai lai ah tuh amah kiain a omta a.

²⁴Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

²⁴Long tuh dil lai takah a omta a; huihin a hilou lama a sawn jiakin tuikihawtin a septa a.

²⁵Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

²⁵Huan, phalvak ding kuan laiin, dil tungah khein a paia a kiang lam uh a honjuan a.

²⁶Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

²⁶Huan, nungjuiten amah dil tunga khe a a pai a muh un, Sikha ahi; chiin a buai ua, lauin a kikou ta uh.

²⁷Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

²⁷Himahleh, Jesun amau a houpih paha, Khamuang takin om un, keimah ka hi, lau kei un, a chi a.

²⁸Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

²⁸Huan, Peterin a dawnga, Toupa, nang na hih leh, tui tungah nang kianga hongpai thu honpia in, a chi a.

²⁹Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

²⁹Huan aman, Hongpai ve, a chi a, Peter tuh longa kipan a kuma, Jesu kiang lam juanin tui tungah khein a paia.

³⁰Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

³⁰Himahleh, huih nung tuh a muhin a lau a, huan, tum din a kisa a. Toupa, honhondam in chiin a kikouta a.

³¹Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

³¹Huan, Jesun a sawk paha, amah a lena a kiang ah Nang gin tawm, bangdia ging lah na hia? achia.

³²Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

³²Huan longa a tuan uh leh huih tuh a daita maia.

³³Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

³³Huan, longa omten, Pathian Tapa na na hi taktak ve, chiin, amah a bia uh.

³⁴Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

³⁴Huan, gal khat lama a kai uleh, Genesaret gam a hongtung ua.

³⁵Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

³⁵Huan, huai muina miten amah a theih tak un, huai kim gam tengteng ah mi a sawl ua, damloutengteng a kiangah a honpi ua;Huan, a puan mong bek khoih theih a ngen ngutngut ua; huan a khoih peuhmah tuh a hongdam jel uh.

³⁶Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

³⁶Huan, a puan mong bek khoih theih a ngen ngutngut ua; huan a khoih peuhmah tuh a hongdam jel uh.