¹I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"

¹Huai laitakin nungjuite Jesu kiangah a hongpai ua, Vangamah kua a thupipen dia le? A chi ua.

²Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

²Huan, aman tuh naupang neu chik a sama; a lak uah a ding saka.

³og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

³Chihtaktakin ka honchi ahi, Na lamdan ua, naupang neuchik bang na honghih kei uleh, vangam ah na lut kei hial ding uh.

⁴Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

⁴Huchi in, kuapeuh hiai naupang neu chik banga kingainiam, huai mi tuh vangam ah a thupipen ding.

⁵Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

⁵Huan kuapeuh ka min jiaka hichi bang naupang neu chik khat kipahpih tuh keimah honkipahpih ahi ding.

⁶Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

⁶Himahleh, hiai hongingta neu chikte laka khar leng hihpuk tuh, a ngawng uah buh gawijanna suang lianpi ok sakin tupi thuk lai ah khe mang le uh amau a dingin a phatuam zo ding.

⁷Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

⁷Puknate jiak in khovel tung a gik hi; puknate bel hongom ding him ahi a; himahleh pukna omsakpa tung a gik.

⁸Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild.

⁸Huan, na khutin hiam, na khein hiam, a honhihpuk leh, tan inla, pai mang in; khut nih hiam khe nih hiam neia khantawn meia paih a om sang in, piangsualin hiam khebaiin hiam hinna a lut nanga ding in a hoihjaw.

⁹Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild.

⁹Huan, mitin a honhihpuk leh khel khia inla, pai mang in; mit lang nih neia Gehenna meia paiha om sangin, mit lang khat neia hinna a lut nanga ding in a hoihjaw.

¹⁰Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

¹⁰Hiai mineute lak a khat leng simmoh lou ding in pilvang un, a angelte un van ah ka Pa van a om mel a mu gige uh chih ka hon hilh ahi.

¹¹Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.

¹¹Mihing Tapa tuh mangthangte zong ding a hongpai ahi ngal a.

¹²Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?

¹²Bangchi na sa ua? Mi kuapeuh in belam za nei henla, a lak ua khat vak mang taleh, sawmkua leh kuate tuh nusia in, tang a pai in, a mangpen a zongkei dia hia?

¹³Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

¹³Chihtaktak in ka hon hilh ahi, a muh nawn zenzen in tuh, sawmkua leh kua vak mang loute tungah sang in, a tungah a kipak zo ding.

¹⁴Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.

¹⁴Huchibang mah in hiai mineute lak a khat manthat leng na Pa uh van a om deihlam a hikei hi.

¹⁵Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

¹⁵Huan, na unau in na tungah thil ahihkhelh leh, pai inla, amah leh nang kia theih in a khelhna ah hilh in; a hon ngaih khiak leh na unau tuh na zou ahi ding.

¹⁶Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."

¹⁶A hon ngaihkhiak kei leh mi dang khat hiam nih hiam na kiang ah na pi dia, huchi in thu chiteng theihpih mi nih hiam thum hiam kam a hihkip a a om theihna ding in.

¹⁷Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

¹⁷Huan amau leng a ngaihkhiak nopkei a leh, saptuamte kiang ah tun in; huan, saptuamte leng a ngaihkhiak nopkei leh, amah tuh nang ding in Jentel leh siahkhonmi bang hi heh.

¹⁸Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.

¹⁸Chihtaktakin ka hon hilh ahi, leitung ah bangpeuh na hen uh tuh, van ah hen ahi ding. Huan leitung a na phel peuhmah uh, van ah leng phel ahi ding.

¹⁹Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

¹⁹Chihtaktak in ka hon hilh nawn ahi. Leitung ah na lak ua mi nih a thil ngetlam ua a kithutuah uleh, ka Pa van a om hihsak in a om ding uh.

²⁰Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."

²⁰Mi nih hiam thum hiam ka min a a kikhopna peuh uah a lak uah ka omzel ngal a, a chi a.

²¹Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"

²¹Huailai in Peter a hongpai a, a kiang ah, Toupa, ka unau in bangzahvei ahia ka tungah khial leh ka ngaihdam ding? sagihvei tan in ahi diam? A chi a.

²²Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

²²Jesu'n a kiang ah, Sagihvei tan in ka hon chikei, Sagihvei mun sawmsagih tan in, ka honchi jaw ahi.

²³Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

²³Huaijiak in, vangam tuh kumpipa kua hiam a sikhate kiang a a sum thu hihchet tum toh tehpih ahi.

²⁴Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

²⁴Huchia a hihchet pat tak in, mi khat talent singkhat ba a kiang ah a honpi uh.

²⁵Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

²⁵Huan piak ding a neihlouh jiak in, a pu in amah toh, a ji toh, a tate toh, a neih tengteng toh zuak a dit ding thu a pia a.

²⁶Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.

²⁶Huchi in, sikha in tuh, Toupa, ka tungah zahngai tadih inla, a vek in ka hon pe ding, chi in khupboh in chibai a buk a.

²⁷Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

²⁷Huan, huai sikhapa pun a hehpihta mahmah a, a khah a, a bat a ngaidamta.

²⁸Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

²⁸Himahleh, huai sikha tuh a paikhia a, a sikha hihpihte lak a khat a makhai za ba a vamu a; huan, amah a man a, Na bat hon pia in, chi in a gawl a mek a.

²⁹Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.

²⁹Huchi in a sikha hihpihpan tuh khupboh in, Ka tungah zahngai tadih inla, ka hon pe ding, chi in a ngen ngutngut a.

³⁰Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

³⁰Himahleh a utkei a; a bat a piak zoh masiah suangkulh ah a vakhumta a.

³¹Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

³¹Huchi in, a sikha hihpihte'n a thil hih tuh a muh un, a lungkham mahmah ua. A thil hih tengteng a Toupa uh a vahilhta uh.

³²Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

³²Huaitak in a Toupa'n amah tuh a sam a, a kiang ah, Sikha gilou, non nget ngutngut jiak a, na hon bat tengteng hon ngaidam hi ing a;

³³Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

³³ka hon hehpih bang in nang leng na sikha hihpih na hehpih sam ding hilou hia? A chi a.

³⁴Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.

³⁴Huan, a Toupa tuh a thangpaita a, a bat tengteng a piak zoh masiah migawtte kiang ah a peta a.Mi chin in na lungtang tak ua na unaute uh na ngaihdam kei uleh ka Pa van a om in leng huchi bangmah in na tunguah a hih sam ding, a chi a.

³⁵Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."

³⁵Mi chin in na lungtang tak ua na unaute uh na ngaihdam kei uleh ka Pa van a om in leng huchi bangmah in na tunguah a hih sam ding, a chi a.