¹Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.

¹Vangam tuh, in neipa grephuana semdingte chial ding a jinga pawt bang ahi.

²Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.

²Huan, aman tuh nasemte toh ni khata makhai loh dia a kituah tak un a grep huan ah a sawl chiat ta a.

³Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,

³Huan, dak thumna ding khawng in a vapawt a, midang dawl mun a ding maimaite a mu a;

⁴og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

⁴huan, a kiang uah, Nou leng grep huan ah va pai sam ve ua, a kilawm hun ka honpe de, a chi a.

⁵Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.

⁵Huchi in, a paita ua. Huan, dak gukna ding khawng in leh dak kuana ding khawng in a va pawt nawna, huchi bangmah in a hih nawn a.

⁶Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?

⁶Huan, dak sawm leh khatna khawng ding in a va pawt a, mi dang dingte a mu a; huan, a kiang uah, Bangdia ni tum ahiai lai a ding maimai na hi ua? A chi a.

⁷De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!

⁷Amau tuh a kiangah, Kuamahin a honchial louh jiakun, a chi ua. Aman tuh a kiang uah, Nou leng grep huan ah va hoh sam un, a chi a.

⁸Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

⁸Huan, nitaklam a honghih in, grep huan neipan, a sum kempa kiangah, Nasemte sam inla, a nanungpen a kipanin a masapen tan in aloh uh pia in, a chi a.

⁹Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

⁹Huan, dak sawm leh khatna ding khawng a achialte a hong uh leh makhai a mu chiat ua.

¹⁰Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.

¹⁰Huan, a masapente a hong un, muh tam deuh a kiging ua; himahleh amau leng makhai mah a mu chiat uh.

¹¹Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

¹¹Huan, a sum a san takun, in neipa tungah a phunta ua,

¹²Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.

¹²Hiai nanungpenten dak kal khat kia a sem ua, kou sun haksa leh khoul thuakte toh kibangin na bawla, chi in.

¹³Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

¹³Aman bel, a lak ua mi khat kiangah, Lawm, na tungah bangmah ka hihkhial sama; makhai loh dingin i kituak ka hia?

¹⁴Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

¹⁴Nanga la inla pai mai in; nang ka honpiak bangmah hiai nanungpen kiangah ka pe nuam ahi.

¹⁵Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

¹⁵Kei a hiven, ka utut a ka hih a siang ka hia? A hihkeileh, kei ka hoih jiakin nang na haja ahia? chi in, a dawng a.

¹⁶Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

¹⁶Huchi in, a nanungpente tuh a masapente a honghi ding ua, amasapente leng a nanungpente a honghi ding uh, a chi a.

¹⁷Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:

¹⁷Huan, Jesu Jerusalem khua a a hohtouh lai in nungjui sawm leh nihte a pituam a, lampi ah a kiang uah,

¹⁸"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

¹⁸Ngai dih uh, Jerusalem khua ah i pai tou dia, Mihing Tapa siampu lalte leh laigelhmite khut a matsak in a om ding; huan, amau tuh si ding in a tungah thu a hihpuk ding uh,

¹⁹og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

¹⁹nuihza bawl nadia zat ding leh kros a kilhden ding in Jentelte kiang ah a pe ding uh; huan, ni thum ni a kaihthoh in a om ding, a chi a.

²⁰Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

²⁰Huai laitak in, Zebedai tapate nu, a tate pi in, a kiang ah a hong a, chibai a buk a, thil bang hiam a ngen a.

²¹Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."

²¹Huan aman a kiang ah, Bang ahia na deih? A chi a. Huan, aman, Hiai ka tapate nih na gamah, na taklam ah khat, na veilam ah khat a tut theihna ding un thu pia in, a chi a.

²²Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."

²²Jesu'n bel, na nget theilou hi uteh. Ka nou dawn ding na dawn thei ua hia? a chi a, a dawng a. Amau a kiang ah, Thei e, a chi ua.

²³Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."

²³Aman a kiang uah, Ka nou tuh na dawn ngei ding ua; himahleh ka taklam leh ka veilam a tut ding thu jaw kei piak ding a hikei, ka Pa bawlsakte a ding ahi zo ding, a chi a.

²⁴Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.

²⁴Huan, sawmte'n tuh huai a na jak un unau nihte tungah a hehta ua.

²⁵Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

²⁵Jesu'n bel amaute a sam a, Jentelte vaihawmte tuh a tunguah a lal mahmah ua, a mi liante un a tunguah thu a nei mahmah lai uh chih leng na thei uh.

²⁶Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

²⁶Himahleh, nou lak ah jaw huchi a hikei ding; kuapeuh na lak ua mi lian hih ut tuh na nasem un a om zo ding ahi;

²⁷og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

²⁷kuapeuh na lak ua masapen hih ut tuh na nasem un a omlai ding ahi;

²⁸Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

²⁸Mihing Tapa nasepsak a om ding in a hongpai kei a, nasem ding leh mi tampi tatna dia a hin pe ding a hongpai ahi jaw, a chi a.

²⁹Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

²⁹Huan, Jeriko khua a kipan a pawt lai un mipi tampi tak in amah a jui ua.

³⁰Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

³⁰Huan, ngaidih, mittaw nih lam gei a tute'n Jesu a pai chih a jak tak un, TOUPA, nang David Tapa, ka tunguah zahngai in, chi in, a kikou ua.

³¹Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

³¹Huan, mipi'n dai ding in a tai ua; himahleh, amau tuh, Toupa, nang David Tapa, ka tunguah zahngai in, chi in, a kikou semsem ua.

³²Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"

³²Huan, Jesu a ding a, amau a sam a, Na tunguah bang chi a ka hih na ut ua? a chi a.

³³De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."

³³Amau tuh a kiang ah, Mit vak ka ut uh, a chi ua.Huchi in, Jesu'n a hehpih mahmah a, a mit uh a khoih a; huchi in, a mu thei pah ngal ua, amah tuh a juita uh.

³⁴Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

³⁴Huchi in, Jesu'n a hehpih mahmah a, a mit uh a khoih a; huchi in, a mu thei pah ngal ua, amah tuh a juita uh.