¹Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.

¹Huan, tanga kipana a hongpai suk nungin mipi thupitakin amah a juita ua,

²Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om du vil, så kan du rense mig."

²Huan, ngaiin, a kiangah phak a hongpai a, Toupa, na ut leh na honhih siangthou thei hi, chiin, chibai a buk a.

³Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed

³Huan, Jesun a sawka, a khoih a, Ka ut hi, na siangthouta in, a chi a. Huan, thakhatin a phak tuh a hongsiangthou pah ngala.

⁴Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."

⁴Huan, Jesun a kiangah, Kuamah hilhlou dingin pilvang in, ahihhangin siampu kiangah vakilak inla, Mosiin thilpiak ding a chihte lan in a theihchet na ding un, a chi a.

⁵Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:

⁵Huan, Kapernaum khua a lut in, a kiangah sepaihzaheutu a hongpai a

⁶"Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."

⁶Toupa, ka naupang jawin in ah a lum maimaha, nakpitaka hihnatin a om a, chiin hahtangpiin a ngena.

⁷Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."

⁷Huan, aman tuh akiangah, Ka ongpai dia, ka hihdam ding, a chi a.

⁸Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.

⁸Huan, sepaihzaheutun, Toupa, ka in sung na lutna tak ahi kei, thu kia gen lechin, ka naupang a dam na ding.

⁹Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."

⁹Kei leng mi thu a om ka hi a, ka nuaiah sepaihte a om ua, nang, Pai in, ka chihleh, a pai jel; mi dang kiangah len, Nang hongpai aw, ka chih leh, a hongpai jel; ka sikha kiangah leng, Hiai hih in, ka chih leh, a hih jel, chiin a dawnga.

¹⁰Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.

¹⁰Huan, Jesun huai thu a jakin lamdang a sa a, amah juite kiangah, Chihtaktakin, ka honhilh ahi, Israelte lakah leng hichitela ginna thupi ka mu kei.

¹¹Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

¹¹Ka honhilh ahi, Suahlam leh tumlam apat mi tampi a hongpai ding ua, vangamah Abrahamte, isaakte, Jakobte kiangah a tu ding ua;

¹²Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel."

¹²gam tate jaw polam mialah paihkhiakin a om ding uh; huai ah tuh kah leh hagawi a om ding, a chi a.

¹³Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

¹³Huan, Jesun sepaihzaheutu kiangah, Paita in; na gin bangin na tungah hongtung heh, a chi a. Huchiinm naupang a hongdamta.

¹⁴Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber.

¹⁴Huan, Jesu tuh Peter in ah a lut a, a ji nu tuh khosika lum a mu a.

¹⁵Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.

¹⁵Huan a khut a khoihsaka, a khosik tuh a daita; huan, a thoua a na a sep sakta a.

¹⁶Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;

¹⁶Huan, nitaklam a honghihin a kiangah dawimatte tampi a honpi ua; huan thuin dawite tuh a delh khiaa, damlo tengteng tuh a hihdam a;

¹⁷for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."

¹⁷jawlnei Isaiin, Amah ngeiin, i hatlouhnate a la a, i natnate a pua a, chia a gen tuh a hongtun theihna dingin.

¹⁸Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.

¹⁸Huan, Jesun mipi thupitak a kima a muhin, gal khat lama pai dingin thu a pia a.

¹⁹Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

¹⁹Huan, laigelhmi khat a hongpaia, a kiangah, Heutupa, na paina peuhah ka honjui ding, a chi a.

²⁰Og Jesus siger til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

²⁰Huan, Jesun a kiangah, Sehalten kua a nei ua, tungleng vasaten leng bu a nei uh, himahleh Mihing Tapain jaw a lu ngakna ding mun a neikei, a chi a.

²¹Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig først at gå hen og begrave min Fader."

²¹Huan, a nungjuite laka mi dangin, a kiangah, Toupa, ka pa honvui sak photin, a chi a,

²²Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!"

²²Himahleh, aman tuh a kiangah, Honjui in; misiin amau misi kivui uheh, a chi a.

²³Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.

²³Huan, longah a tuanga, a nungjuiten a jui ua

²⁴Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

²⁴Huan, ngaiin, dil ah huihpi thupi tak a hongnunga, huchin, tuikihawtin long tuh a honvuk noinoi a; amah lah a ihmu a.

²⁵Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå."

²⁵Huan, a kiangah a hong pai ua, a phawng ua, Toupa, hon hondamin, mangthang ding ka kei uhiam; a chi ua.

²⁶Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganske blikstille.

²⁶Huan, aman tuh a kianguah, Gin tawmte aw, bangdia lau na hi ua? a chi a. Huai nungin a thou a, huihte leh dil tuh a tai a; huan a hongdai sipsipta.

²⁷Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"

²⁷Huan, miten tuh lamdang a sa mahmah ua. Hiai mi, mi bang ahia, huih leh dil nangawnin a thu a man uh? a chi ua.

²⁸Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej.

²⁸Huan, gal khat lam Gadara mite gam tuh a tunin dawi mat nih, han a kipana hongpawtin, a hontuak ua; a hang mahmah ua, huchiin, huai lampi ah tuh kuamah a pai theikei uh.

²⁹Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"

²⁹Huan, ngaiin, amau tuh, PAthian Tapa, kou leh nang bang ahia i kizolhna? Hun chiam tun maa kou honggawl dia hiai a hong pai na hi maw? chiin, a kikou ua.

³⁰Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.

³⁰Huan, a omna ua kipata gamla khopah vok hon tampi a ta ua.

³¹Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!"

³¹Huan, dawiten tuh, Na hondelh khaika leh hua vokhon sungah honlutsak in, chiin, a kiangah hahtangpiin a ngen ua.

³²Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.

³²Huan, aman tuh a kianguah, Pai ve ua, a chi a. Huchiin, a hongpawt ua, vok sung khawngah a valut ua; huan, ngaiin, vok hon tengteng tuh tuigei ken ah a tai suk ua, dil ah a tai lut ua, tui ah a mangthangta uh.

³³Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.

³³Huan, a vulte a tai ua, khua ah a pai ua, bangkim ahilhta ua, dawi matte tunga thil hongtungte khawng.Huan, ngaiin, a khuain Jesu dawn dingin a hongpawt ua; huan amah a muh tak un a gam ua kipana pawt dingin hahtangpiin a ngen uh.

³⁴Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.

³⁴Huan, ngaiin, a khuain Jesu dawn dingin a hongpawt ua; huan amah a muh tak un a gam ua kipana pawt dingin hahtangpiin a ngen uh.