¹Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

¹Aw sepaih hon tanu, tuin sepaih honin kikaikhawm inla: aman a hohumta ahi: Israelte vaihawmpa a biangah chiangin khen in.

²Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

²Himahleh nang Bethlehem Ephratha, Juda gama sang tampi laka tel din neu tawk le chin leng, nanga kipanin Israelte vai hawmpa ding kei din a hongpawt ding; a hongpawtna sawtpi, tangali nite akipan ahi.

³Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

³Huaijiakin nauveimiin a suahsak ma tenin amau a lehngat san ding: huchiin a unau om sunte Israel suante kiangah a kik nawn ding.

⁴Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

⁴Amah a ding dinga, TOUPA a Pathian min thupina ngeiin: huan, amau a om nilouhta ding ua: amah leh lei tawp phain a thupi sin ta ngal a.

⁵Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

⁵Huan, hiai mi kilepna ahi ding; Assuria mi gam ua a hong, i kumpipa uh inte a honsik hun chiangin, amah dou dingin belampu sagih leh mi thupi giat i kidok khe ding.

⁶som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

⁶Assuria gam bel namsauin a hihse ding ua, Nimrod gam a lutnaah a hihse lai ding uh: huan, aman, i gam ua Assuria mi honga, i gam chiang uh a hongsik hunin, amah akipanin a hohhon khe ding.

⁷Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

⁷Jakobte mi om sunte chi tampi lakah TOUPA akipana dai kia bang leh loupa tunga vuah ju bangin a om ding uh; huaiin mihing a ngak keia, mihing tapate a ngak sam kei hi.

⁸Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

⁸Jokobte mi om sunte namte lakah leh chi tampite lakah gamnuai sate laka humpinelkai bang leh belam hon laka humpinelkai lenlai bangin a om ding: aman, a pai suak peuhmah le, a sik den a, a bot nena, humbit ding leng kuamah a om kei uh.

⁹Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

⁹Na khut nang hon doute tungah likin om henla, na melma tengteng hihmanin om hen.

¹⁰På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

¹⁰Huai ni chaingin hichi ahi dinga, TOUPAN a chi, nanga kipanin na sakolte ka hihmang dinga, na kangtalaite ka hihse ding:

¹¹rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

¹¹Na khopite ka hihmang dinga, na kulh hat tengteng ka hihchim ding;

¹²rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

¹²Na khut akipan bumsiamnate ka hihmang dinga; aisansiamte ka hihmang dinga; aisansiamte na nei nawnta kei ding:

¹³jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

¹³Nang akipan na milim bawl tawmte leh na suang phuhte ka hihmang dinga; na khut suak thil na be nawnta kei ding.

¹⁴Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

¹⁴Nang akipan na Aser te ka bot khe dinga; na khopite ka hihse ding.Huan, thu ngaikhe lou namte tungah hehna leh thangpaihnain phu lakna ka piching sak ding.

¹⁵i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.

¹⁵Huan, thu ngaikhe lou namte tungah hehna leh thangpaihnain phu lakna ka piching sak ding.