¹På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde måtte få Adgang til Guds Menighed,

¹Huai niin mite jakin Mosi laibu sungah a sim ua; Amon mi leh Moab mi khantawnin Pathian khawmpi sungah a lut ding uh ahi kei chih, huai sunga kigelh a mu uhi;

²fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse.

²Tanghou leh tuia Israel tate dawn loua, amaute hamsiat dinga, amaute siatna dinga Balaam a lak jiak un: ahihhangin i Pathian in hamsia vualjawlna a suaksak hi.

³Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

³Dan a jak lai un, hichi ahi a, mipi kihel tengteng Israel akipan a kikhenkhe tuamta uhi.

⁴Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med Tobija,

⁴Huan hiai main, siampu Eliasib i Pathian in ua dantante tunga seha ompa, Tobia toh kizomin,

⁵ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne, Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.

⁵Amah dingin dantan thupi a bawlkhola huaiah a malamin anpiak thillatte, begawte leh tuiumbelsuante leh, buhlehbal, uain, leh thaute sawmakhatte a koih ua, huaite bel Levi mite leh lasamite leh kongkhakngakmite kianga thupiaka piak ahi a; huchiin vei thillatte siampute adingin.

⁶Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse,

⁶Himahleh hiai hunte khawngin, Jerusalem ah ka om kei: Babulon kumpipa Araksarsi kum sawmthum leh nih kumin kumpipa kiangah ka hoha, ni bangzah hiam nungin kumpipa phalna ka ngen ngala:

⁷og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus's Forgårde,

⁷Huchiin Jerusalem ah ka honga, huan Pathian in pisate sung dantan amah adia a bawlsakna ah, Eliasibin Tobia adia gilou a hih dan ka theisiam hi.

⁸harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret

⁸Huchiin kei a hondah sak mahmaha: huaijiakin dantana kipanin Tobia in dong tengteng ka lawn khiaa.

⁹og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.

⁹Huan thu ka piaa, dantante a hih siang ua: huan huailaiah anpiak thillatte leh begaw toh, Pathian ina tuiumbelsuante ka honla nawn hi.

¹⁰Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;

¹⁰Huan Levi mite tante amau kiang ah piak nailouhin a om chih ka thei a; huchiin Levi mite leh lasamite, nasep semte mi chih a loulam ah a taijak uhi.

¹¹så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og satte dem på deres Pladser.

¹¹Huan kei tuh vaihawmmite toh kakiselta ua, Bang dinga Pathian mangngilha om ahia? ka chi a. Huan amau ka kaikhawma, a mun uah ka koih a.

¹²Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forrådskamrene;

¹²Huan Juda tengteng in buhlehbal leh uain leh thau sawmakhat sumbawm ah a hontawi uh.

¹³og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden til deres Brødre.

¹³Huan sumbawm adingin sumkemmite ka bawla, Selemia siampu te, Zadok laigelhmi te leh, Levi mite lakah: Pedaia: huan amua zomin Hanan Zakkur tapate, Mattania tapa: muanhuai sim ahi ngal ua, a nasep uh a unaute uh kianga hawm ding ahi.

¹⁴Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der!

¹⁴Aw ka Pathian, hiai thu-ah hontheigige inla, ka Pathian in adinga ka nasep hoih ka hihte leh huaia zuihdingte nul khe ken.

¹⁵I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og andre så jeg bringe Horn i Hus eller læsse det på deres Æsler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte Levnedsmidler.

¹⁵Huai laiin Juda ah khawlnia kuate hiam uainsuknate chila, buhphalte hontawia, huaite toh a sabengtungte van guang ka mua; uain, grepgahte, theipite vanpuakgik chichih, khawlnia Jerusalem a hontawilut uhte leng: huan annekte a juak ni uh huai niin amaute demin thu ka gen hi.

¹⁶Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.

¹⁶Huaiah Tura mite leng a om ua, ngasa a hontawi ua, van chituamtuam toh, Juda tate kiang leh Jerusalem ah khawlniin a juak uhi.

¹⁷Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?

¹⁷Huchiin ken Judate miliante ka kiselpiha, a kiang uah, Bang thil gilou ahia hiai na hih ua, khawlni na hihnit uh?

¹⁸Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!

¹⁸Na pipute un huchibangin a hih kei ua hia, huan i Pathianin ei tung leh hiaikhopi tungah hiai hoihlou tengteng a hontun ahi kei maw? hinapi in nou lah khawlni hihninin Israel tungah thangpaihna tamsem na tun ua, ka chi a.

¹⁹Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på Sabbaten.

¹⁹Huan Jerusalem kongpite khawlni maa a mial pat lain, hichi ahi a, kongkhakte khak dingin thu ka piaa, khawlni khit matan kihong lou dingin thu ka piaa: huan ka sikhate laka a khen kongpi tungah ka pangsaka, huchia khawl nia puakgik a hongkilak lut louh na dingin.

²⁰Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,

²⁰Huchiin khatvei hiam nihvei hiam sumsinmite leh van chiteng juakmite Jerusalem polamah a giak uhi.

²¹advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.

²¹Huan amaute demin thu ka gena, a kiang uah, Bang dinga kulhbang kima giak na hi ua? na hih nawn uleh, na tunguah khut ka kha ding, ka chi a. Huan hun akipanin khawlni in a hong pai nawnta kei uhi.

²²Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed!

²²Huan kisiangsak ding leh hongkuana kongpite ngak ding, khawl ni siangsak dingin, Levi mite thu ka piaa. Aw ka Pathian, hiaiah leng kei hongtheigigein, na chitna letdan dungjuiin kei honhawiin.

²³På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,

²³Huai laiin Judate a Asdod, Ammon leh Moab numeite kitenpihte leng ka mua:

²⁴talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.

²⁴Huchiin a tate Asdod pau kimkhat a zang ua, Judate pauin a pau theikei uh, himahleh mi chih pau dungjuiin.

²⁵Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!

²⁵Huan amaute ka kiselpiha, ka hamsiat khuma, a lak ua kuate hiam ka khena, a mul uh ka bohkhiak saka, Pathian louin ka kichiam saka, Na tanute uh a tapate uh dingin na pe kei ding ua, na tapate uh ading hiam, noumau ading hiamin leng a tanute uh na la ding uh ahi kei, chiin.

²⁶Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!

²⁶Israel kumpipa Solomon hiaitein a khial kei maw? ninapiin lah nam tampite lakah amah bang kumpipa a om keia, a Pathian itin a om a, Israel tengteng tungah Pathianin kumpipain a bawl hi: himahleh amah nangawn numei lamdangten a khialsak uhi.

²⁷Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder?

²⁷Ahihleh hiai gilou mahmah khawng hih dingin, numei lamdangte kitenpiha i Pathian tunga talek dingin, na thu honjui ding ka hi umaw?

²⁸En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.

²⁸Huan Joiada tapate laka khat, siampu lian Eliasib tapa, Horon mi Sanballat tanu pasal ahia: huaijiakin keia kipan ka delh khia hi.

²⁹Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og Præsternes og Leviternes Pagt!

²⁹Aw ka Pathian, siamputna, siamputna thukhun, leh Levi mitea a hihnit jiak un, amau theigige in.

³⁰Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver især havde.

³⁰Huchiin mikhualte tengteng akipan in amaute ka sawpsianga, siampute a ding leh Levi mite adingin, mi chih a nasep uah, nasep dante ka sehsaka;Huan a hunte sehsaa sing thillat ading, leh gah masa adingin, Aw ka pathian, hoihna dingin kei hon theigige in.

³¹og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!

³¹Huan a hunte sehsaa sing thillat ading, leh gah masa adingin, Aw ka pathian, hoihna dingin kei hon theigige in.