¹Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.

¹Huan, Mippen TOUPA jakin phunhatte bangin thil hoihlou pipi a gen nak ua; huai TOUPAN a najakin a hehta hi; huchiin TOUPA mei a lak uah a hongkisaa, a giahna polam uh a kang juajua hi.

²Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Så dæmpedes Ilden.

²Huchiin mipiten Mosi a sam ua; huan, Mosi TOUPA kiangah a thuma, mei a mitta hi.

³Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brød løs iblandt dem.

³Huailai mun min Tabera a chi uh, TOUPA mei a lak ua a hongkak jiakin.

⁴Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kunde vi dog få Kød at spise!

⁴Huan, a lak ua nam dang toh kilaktenten sa lunggulhna a hon neita ua; Israel suan te leng a kap nawn ua, Kua ahia sa nek ding honpe ding?

⁵Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

⁵Ut leh daha Aigupta gama ngasa i nek jelte I theigigea, tangmaite, mazelte, phulun sialnek chite, vaiphulunte, phulun ngoute leng;

⁶og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna."

⁶Himahleh tuin I guhngek uh a keu khinta, bangmah lamet ding mahmah a omkei, manna lel loungal, a chi uh.

⁷Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium.

⁷Manna bel koriander tang bang, a latdain jaw tuikepsuang bang ahi.

⁸Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

⁸Miten a tom khawm ua, gawinelna ah a gawi nel ua, sumte bangah a su ua, belte bangin a huan ua, tanghoute bangin a bawl uh: nekin sathaua kan tanghou bang ahi.

⁹Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.

⁹Giahna muna jana dai a kiakin manna leng a hongkia.

¹⁰Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's Mishag.

¹⁰Huan, mipite a inkuankuan un a puanin kongkhak chiat uah a kap uh chih Mosiin a naja a; huan, TOUPA a heh mahmaha; Mosi leng a lungkimkei hi.

¹¹Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet så ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig?

¹¹Huchiin TOUPA kiangah, Bangjiakin ahia na sikha non sukgim, bangchidan ahia na mit ka tunlouhna, hiai mite tengteng puakgik ka tunga na ngak?

¹²Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

¹²Hiai mipite tengteng ka suan ahi uh maw? A pi leh pute uh kianga kichiama piak na chiam gama pi lut dingin, Naupommiin nawitui ne lai a pom bangin na angsungah pomin, na honchih dinga ka pikhiak hon?

¹³Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

¹³Hiai mipi tengteng piak ding koi akipanin ahia sa ka neih ding? Ka nek ding un sa honpiain, chia kapin lah a honsual ngal ua.

¹⁴Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

¹⁴Hiai mipi tengteng keimah kiain ka po zou kei, kei dingin a gik lua hi.

¹⁵Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"

¹⁵Hichibanga honhih ding na hihleh, honhehpih inla, honsisak vanglakin, honhihgenthei nawn kei mahmahin, a chi a.

¹⁶HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

¹⁶Huan, TOUPAN Mosi kiangah, Israelte upa, mipite upa leh a heutu uh hia na theih mi sawmsagihte ka kiangah honpi khawm inla, kihoupihna puanin ah nangmah toh ding khawm din honpiin.

¹⁷Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skal bære den.

¹⁷Huchiin ka hongpawt dinga, huailaiah ka hon houpih ding: huan, nang a kha pen a tunguah ka koih ding; nang kian po louin mipite puakgik a hon puakpih ding uh.

¹⁸Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder kød at spise;

¹⁸Huan, nang mipite kiangah, Jingchiang adingin kihihsiangthou vek unla; huchiin sa na ne tawk ding uh: Sa nek ding kuan ahia honpe sin? Aigupta gama nuam I saksak utoh, chiin TOUPA jakin na kap ua; huaijiakin TOUPAN sa nou a honpe ding hi, na ne tawk ding uh.

¹⁹og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

¹⁹Nikhat kia, ni nih kia, ni sawm kia, ii, ni sawmnih kia leng na ne kei ding ua;

²⁰men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!"

²⁰Himahleh kha khat pumlum, na nakvang ua a hongpawt khiaka nou dia kihhuai a honmghih matan na ne ding uh; na lak ua om TOUPA na deih louh ua, Aigupta gam akipan bangdia pai khia I hi ua? Chia, a maa na kah jiak un.

²¹Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned!

²¹Huan, Mosiin, ka ompih mipite khea pai thei ngen leng nuai guk ahi uh: kha khat pumlum nek ding sa ka pe ding, na chi a.

²²Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?"

²²Belam hon leh gan hon zong gohsak lehang, a kham ding ua hia? tuipia ngasa tengteng leng matsak vek leng zong, a khamzou ding ua hia? achi a.

²³HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."

²³Huan, TOUPAN, Mosi kiangah, TOUPA khut a tomta ahia? Na tungah ka thu banga a tun leh tun louh na thei mai ding, achi a.

²⁴Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

²⁴Huchiin Mosi a pawta, TOUPA thu mipite a hilh hi: huan, mipite upa sawmsagihte a sam khawma, Puan in kimah a dingsak hi.

²⁵Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

²⁵Huchiin, TOUPA meipi ah a hongsuka, a honghoupiha, amah a kha pen upa sawmsagihte tungah a koiha; huan, hichi ahia, kha a tung ua a koihtakin thu a gen bualbual ua; himahleh huchibang a hihhih nawnta kei uhi.

²⁶Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

²⁶Himahleh buk ah mi nih a om lai ua khat min Eldad ahi, khatpen min Medad ahi: kha a tunguah a oma, simte laka tel ahi uh, kihoupihna puanin ah bel a hoh tei kei uh: buk ah thu a gen bualbual uh.

²⁷Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."

²⁷Huchiin tangval khat a vataia, Mosi a vahilha, Eldad leh Medadin buk ah thu a gen bualbual mai uh, achi a.

²⁸Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"

²⁸Huan, Nun tapa Josua, a tuailai akipana Mosi nasempan a dawnga, Ka pu Mosi, kham ve, a chi a.

²⁹Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!"

²⁹Huan, Mosiin a kiangah, Kei jiakin thik na hi hia? Pathian mi tengteng jawlnei hi vek le uh, TOUPAN a tunguah tua kha koih chiat leh chih laitaka! A chi a.

³⁰Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

³⁰Huchiin Mosi buk ah a lut nawna, amah leh Israelte upate toh.

³¹Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

³¹Huan, TOUPA kiang akipanin huih a hongnunga, tuipi lam akipan vengkeng a honmut lenga, buk lehlamsang ni khat lam, a lehlamsang ni khat lam tuaktuak dimsuakin buk kima tong nih khawng dinga sangin a kesaka.

³²Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

³²Huan, mipiten huai nitum leh jankhua leh, a jing nitumin vengkeng a vatom khawm uh: a tom tawmpenin leng homer sawm a tom: buk kimah amau achiat a phou uhi.

³³Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hård Straf ramme Folket.

³³Huan, huai sa a nek lai uh, a nek khit ma un, mipite tungah TOUPA a heh mahmaha, mipite hipi thupi mahmahin TOUPAN a gawtta hi.

³⁴Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folk jordet.

³⁴Huaimun min dingin Kibrot-hattava a chi uh; huaiah sa duhgawlna neite a vui jiakun.Huan, Kibrot-hattava akipanin mipite Hazeroth ah a pai ua; Hazeroth ah a omta uh.

³⁵Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

³⁵Huan, Kibrot-hattava akipanin mipite Hazeroth ah a pai ua; Hazeroth ah a omta uh.