¹Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageråb, og Folket græd Natten igennem.

¹HUCHIIN omkhawmte tengteng aw suak hialin a kap ua; huai janin mite a kapkap uhi.

²Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

²Israel suante tengteng Mosi tung leh Aron tungah a phun ua: omkhawmte tengtengin a kiang uah, Aigupta gamah pathianin honhihlum geih hileh aw! Ahihkeileh gamdai ah honna hihlum geih hileh aw!

³Hvorfor fører HERREN os til dette Land, når vi skal falde for Sværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dog ikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?"

³Bangachia namsaua si maimah dinga Pathianin hiai gama honpi ahi de aw? I ji I tate lah mat maimah ding ahi ngal ua: Aigupta gama kik nawn eia dia hoihzo lou ding hia? a chi ua.

⁴Og de sagde til hverandre: "Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!"

⁴Huchiin a kihou khawm ua, Heutu bawl ni e, Aigupta gamah kik nawn ni, a chi ua.

⁵Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.

⁵Huchiin Mosi leh Aron Israel suante mipi omkhawm tengteng maah a khupboh uh.

⁶Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder

⁶Huan, Nun tapa Josua leh Jephune tapa Kaleb, gam vaenkhete laka telten a puan uh a botkek ua:

⁷og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land.

⁷Israel suante omkhawm tengteng kiangah, Enkhe dinga ka vavakna gam uh gam hoihtak ahi.

⁸Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.

⁸I tung ua TOUPA a kipah leh huai gamah a honpi ding, honpe ding: huai nawitui leh khuaiju luanna gam.

⁹Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!"

⁹TOUPA tungah hel kei phot leu chin, huai gama mite leng lau samkei un, I an ding uh ahi mai ua, a kihumbitna uh bangmah ahi kei; TOUPA I kiang uah a om hi, amau kihta kei un, chiin a gen uh.

¹⁰Hele Menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da kom HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved Åbenbaringsteltet.

¹⁰Himahleh omkhawmte tengtengin suanga den a sawm uh. Huchiin TOUPA thupina kihoupihna puanin Israel suante tengteng maah a honglangta hi.

¹¹Og HERREN sagde til Moses: "Hvor længe skal dette Folk håne mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?

¹¹Huchiin TOUPAN Mosi kiangah, Hiai mipiten bangtan ahia honthuseh louh dina ua, a lak ua chiamtehna ka hih sek nangawna leng bangtan ahia hontaksan sin louh uh?

¹²Jeg vil slå det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøre til et Folk, større og stærkere end det!"

¹²Hiin ka gawt dinga, ka in-gam sak dinga, nangmah ah a sang ua thupi leh thilhihthei jaw nam ka bawlkhe zo mai ding, a chi a.

¹³Men Moses sagde til HERREN: "Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem;

¹³Huan, Mosiin TOUPA kiangah, Aigupta miten a za kha ding uh; hiai mite lah a lak ua kipana na thilhihtheihnaa na pikhiak ahi ngal ua;

¹⁴og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, HERRE, er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, åbenbarer dig synligt, idet din Sky står over dem, og du vandrer foran dem om Dagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte.

¹⁴Hiai gama mite a hilh ding ua: hiai mipite lakah na om chih a zata uh; kimaituah hialin lah a honmuta ngal ua, na meipi a tunguah a om sek a; huan, sunin meipi ding, janin meiin a ma uh lah na pi jel ngala.

¹⁵Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har hørt dit Ry, sige:

¹⁵Hiai mipite na thahgam leh na minthangna ja namten.

¹⁶Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk til det Land, han havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen.

¹⁶TOUPAN hiai mite kichiama achiam gama a pi theihlouh jiakin gamdai ah a hihlum ahi, chiin a hon genkhe ding uh.

¹⁷Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, således som du forjættede, da du sagde:

¹⁷Tuin ka honngen ahi, ka TOUPA thilhihtheihna hihthupiin om hen, thu a na gentak dungjuiin,

¹⁸HERREN er langmodig og rig på Miskundhed, han forlader Misgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, og han hjemsøger Fædrenes Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led.

¹⁸TOUPA jaw lungnel tak, migitna hau, thulimlouhna te, tatlekna te ngaidam sek; moha sehte khah ngeiloupa, pate thulimlouhna jiaka tate, tate ta nawnte, suan thumna leh suan lina tana leng gawt sek ahi na na chih.

¹⁹Så tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store Miskundhed, således som du har tilgivet dette Folk hele Vejen fra Ægypten og hertil!"

¹⁹Na migitna a thupi bang ngei leh Aigupta gam akipana tutana na ngaihdam bangin mipite thulimlouhna ngaidam dih ve, a chi a.

²⁰Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem på din Bøn.

²⁰Huan, TOUPAN, Na thu bangin ka ngaidam hi:

²¹Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENs Herlighed:

²¹Himahleh ka hinna leh TOUPA thupinain a hondimsak ding lei tengteng louin ka gen hi;

²²Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har gjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang har fristet mig og ikke villet lyde min Røst,

²²Aigupta gam leh gamdaia ka thupina leh ka thillamdang hihte mu a, huchi pipia leng sawm vei tak honzeet lailaia, ka thu jui lou lai mi tengtengin;

²³ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen af dem, der har hånet mig, skal få det at se;

²³A pipute uh kianga kichiama ka chiam huai gam a mu kei hial ding uh; a lak ua kei honngaineute mawngmawngin leng a mu sam kei ding uh:

²⁴kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har været i, og hans Efterkommere skal få det i Eje, fordi han havde en anden Ånd og viste mig fuld Lydighed.

²⁴Ka sikha Kalebin bel lungsim dang a puta, a honzuih taktak jiakin, amah jaw a vahohna gamah ka pi ding, a suanten a luah ding uh.

²⁵Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!"

²⁵Khaile, Amelekte leh Kanante huai gamah a om ua: jingchiangin kihei unla, Tuipi san lampi lam gamdai ah lut un, a chi hi.

²⁶Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:

²⁶Huan, TOUPAN Mosi leh Aron a houpiha,

²⁷"Hvor længe skal jeg tåle denne onde Menighed, dem, som bestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israelitternes Knurren, hørt, hvorledes de knurrer imod mig.

²⁷Hiai mi thulimlou omkhawmte, ka tunga phunphunte bangtan ahia ka dohtheih ding? Israel suante phunna, ka tunga a phunnate uh ka ja hi.

²⁸Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har råbt mig i Øret, således vil jeg handle med eder!

²⁸A kiang uah, Ka hinna louin ka gen hi, ka bilbuk ngeia na gen bang un na tunguah ka hih ding:

²⁹I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev mønstret, så mange I er fra Tyveårsalderen og opefter, I, som har knurret imod mig.

²⁹Na luang uh gamdai ah a om dinga; na lak ua simsa mi tengteng, kum sawmnih akipan tunglam ka tunga phunphun teng,

³⁰Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Hånd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.

³⁰Banjak hiala, Ka honomsak ding, ka chih gamah Jephune tapa Kaleb leh Nun tapa Josua kia loungal na lut kei ding uh.

³¹Eders små Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,

³¹Ahihhangin, Mat ding lel ahi ding uh, na chih uh na tate uh ka pi lut dinga, na dihlouh gam uh a thei ding uh.

³²men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,

³²Noubel na luang uh hiai gamdai ah a om ding.

³³og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve År og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gået til Grunde i Ørkenen.

³³Na tate uh gamdai ah kum sawmli a tamvak ding uh, gamdaia na luangte uh a mawk man masiah na kijuakna uh amau a thuak loh ding uh.

³⁴Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, således skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve År, eet År for hver Dag, og således få mit Mishag at føle.

³⁴Gam na vaetkhiak ni zah uh, ni sawmli, ni khat tangin kumkhat jel, kum sawmli sung tak na tatlekna uh na thuak loh ding ua, huchiin ka tupdan ka hihlamdan na thei ding uh.

³⁵Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gå til Grunde, i den skal de dø!"

³⁵Kei TOUPAN mi ginalou omkhawm honnanga omkhawmte tungah hia ka hih ngei ding ka nachita a: hiai gamdai ah a mangthang ding ua. Huailaiah a si ding uh, TOUPAN a chi, chi un, chiin.

³⁶Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde fået hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,

³⁶Huan, gam enkhe dinga Mosi mi sawl hongkik nawnten, gam omdan a hoihlou lama genin amah tungah omkhawmte a phunsak hi,

³⁷de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for HERRENs Åsyn:

³⁷Huai gam omdan a hoihlou lama gente ngei TOUPA maah hiin a sita uh.

³⁸kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.

³⁸Gam enkhe dinga hohte laka Nun tapa Josua leh Jephune tapa Kaleb bel a si tei kei uhi.

³⁹Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

³⁹Huan, Mosiin huai thute Israel suante tengteng a hilha: huchiin mipite a lungkhamta mahmah uhi.

⁴⁰og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet."

⁴⁰Huchiin jingpiinn a thou ua, mual vum ah a hohtou ua, Ngaiin, ka hongpai uhi. TOUPAN a honchiamna mun ah ka hoh ding uhi, ka na khialta uhi, achi ua.

⁴¹Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtræde HERRENs Bud? Det vil ikke gå godt!

⁴¹Huan, Mosiin, Lamzanna ahi kei ding chih thei napia bangdinga TOUPA thupiak bohse himhim na hi ua?

⁴²Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!

⁴²Na lak uah TOUPA a om ngal keia, melmate hihlup lel dingin hohtou kei un.

⁴³Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!"

⁴³Na ma uah Amalekte leh Kanante a om uhi, namsaua hihlup na hi phet ding uh: TOUPA na lehngatsantak jiak un na kiang uah TOUPA a om kei ding, a chi a.

⁴⁴Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.

⁴⁴Himahleh mualvuma hoh a tum teitei ua: ahihhangin TOUPA thukhunnabawm leh Mosi jaw buk akipan a pawt kei uhi.Huchiin huai muala om Amalekte leh Kanante a hongkuan suk ua, a sual ua, Horma tanphain amau a sat puk phengphung maimah uhi.

⁴⁵Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der i Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.

⁴⁵Huchiin huai muala om Amalekte leh Kanante a hongkuan suk ua, a sual ua, Horma tanphain amau a sat puk phengphung maimah uhi.