¹(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

¹TOUPA, honpanpih in; Pathian limsak mi lah a om nawnta ngal kei ua; mihing tate lak akipan mi ginom lah a mangta ngal ua.

²de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

²Mi chihin a innvengte kiangah thu bangmahlou maimai a gengen uhi: maitang phatna leh khemna lungtang puin thu a gen nak uhi.

³Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

³TOUPAN maitang phatna muk tengteng a atkhe dinga, thu kisathei genna lei toh:

⁴dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

⁴Amau tuh, I leiin I zou ding ua; I mukte tuh eimaha ngei a ka, kua ahia I tunga lal om? a chi uh.

⁵"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

⁵TOUPAN tuh, Gentheite a simmoh jiak uleh, tagahte thum jiakin, ka thou pah ngal dia; a nuihsan tak uh bit takin ka omsak ding, a chi a;

⁶HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

⁶TOUPA thute tuh thu siangthou tak ahi a; dangka leitunga haltuina meia etkhiaka, sagih vei hih siangthou zohsa bang ahi.

⁷HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

⁷TOUPA aw, nang tuh amau na kem hoih dinga, hiai khangthakte lakah chiklai peuhin leng na humbit ding.Mihing tate lakah khelhna pahtawia a omin, mi gilou-salou a vialvak nak uhi.

⁸De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

⁸Mihing tate lakah khelhna pahtawia a omin, mi gilou-salou a vialvak nak uhi.