¹(En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

¹Ka awin, Toupa ka sama; ka awin Toupa kiangah hehpihna ka gen jel

²udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

²A maah ka mangbat thu ka gena; a maah ka buaina ka theisak jel.

³Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

³Ka kha ka sunga a bahlaiin, nangmah ngaiin ka lampi na theia. Ka paina lampi-ah ka awkna dingin thang a guk kam uhi.

⁴Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

⁴Ka taklamah om inla, en dih, kuamah honthei himhim a omta kei ua; ka kihumbitna a omta keia; kuamah himhimin ka hinna a limsakta kei uhi.

⁵HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

⁵Toupa aw, kon sama; nang ka kihumbitna, mihing gama ka tantuam na hi, ka chi a.

⁶Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

⁶Ka kikou husa ngaikhia in; nakpi taka hihniamin ka omta ngala. Honsimmohte lakah honhumbit in; kei sangin a hat zo ngalua.Na min ka phat theihna dingin, ka hinna suangkulh akipanin pi khia in: mi diktatten honum suak ding ua; nang hoihtaka non hih ding jiakin.

⁷udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

⁷Na min ka phat theihna dingin, ka hinna suangkulh akipanin pi khia in: mi diktatten honum suak ding ua; nang hoihtaka non hih ding jiakin.