¹(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,

¹TOUPA, kei hondoute pung hina mahmah u e! Kei honsualte tampi ahi uhi;

²mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" - Sela.

²Amaha dingin Pathian ah panpihna himhim a om kei, chi-a, ka hinna tungtang thu gente tampi a om uhi. Selah.

³Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.

³Himahleh, TOUPA aw, nang tuh ka kim ka velin ka phaw na hi a; ka lu dom kangpa na hi hi;

⁴Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. - Sela.

⁴Ka awin TOUPA tuh ka sama, a tang siangthou akipanin a hondawng jel hi. Selah.

⁵Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

⁵Kei ka lum tuh ka na ihmuta a; ka khanglou nawna; TOUPAN a honna len gige ahi;

⁶Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.

⁶Hondou a, hon um suakte, mi sing khat nangawn ka kihta kei ding.

⁷Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!

⁷TOUPA aw, thou inla; ka Pathian aw honhondamin: kei a hondoute tengteng tuh a biang guh uah na khen pahpaha; Pathian limsaklou mite ha tuh na kikhong saka;Hotdamna tuh TOUPA-a ahi: Na vualjawlna tuh na mite tungah om hen. Selah.

⁸Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

⁸Hotdamna tuh TOUPA-a ahi: Na vualjawlna tuh na mite tungah om hen. Selah.