¹Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

¹Huaijiakin, tun jaw Kris Jesu a omte adingin, siamlouh tansakna himhim a omta kei hi.

²Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.

²Kris Jesu a Hinna Kha dan in khelhna leh sihna dan akipan honsuakta sakta ngala.

³Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i Kødet,

³Sa jiaka dan a hat louh a, ahihtheih vual louh tuh, Pathianin, amah Tapa ngei, khelhna sa gilou bang puin, khelhna thoihna dia honsawlin, sa a khelhna om tuh siamlouh a tangsakta ahi,

⁴for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Ånden.

⁴Sa dan juilou a Kha dan jui zote eimaha danin a ngiat diktatna tuh tangtuna a om theihna dingin.

⁵Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Ånden, hige efter det åndelige.

⁵Sa dana omten sa lam thilte a lunggulh nak uh; Kha dana omten bel Kha lam thilte a lunggulh nak uhi.

⁶Thi Kødets Higen er Død, men Åndens Higen er Liv og Fred,

⁶Sa lam thilte deih jaw sihna ahi ngala, Kha lam thil deih bel hinna leh khamuanna ahi;

⁷efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

⁷Sa deihdan jaw Pathian douna a hih jiakin. Huai tuh Pathian danin a om ngal keia, om leng a om theikei himhim ahi.

⁸Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.

⁸Huchiin, saa omten Pathian a kipaksak theikei uh.

⁹I derimod ere ikke i Kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til.

⁹Himahleh, Pathian Kha noumaua a om taktak leh, saa om na hi kei ua, Khaa om na hi jaw uhi. Ahihhangin kuapeuh Kris Kha neilou jaw amaha ahi kei.

¹⁰Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt på Grund at Synd, men Ånden er Liv på Grund af Retfærdighed.

¹⁰Kris noumaua om ngal leh, khelhna jiakin pumpi a si ahi; kha tuh dikna jiakin a hing ahi.

¹¹Men om hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre også eders dødelige Legemer ved sin Ånd, som bor i eder.

¹¹Himahleh misi laka kipan Jesu kaithou nawnpa Kha nou maua a om leh, misi laka kipan Kris Jesu kaithou nawnpan, noumaua om a Kha pansanin na pumpi sitheite uh a hihhing sam ding hi.

¹²Altså, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, så at vi skulde leve efter Kødet;

¹²Huaijiakin, unaute aw, bat i nei; sa dana om dingin sa lakah bel ahi kei;

¹³thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom l ved Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

¹³Sa dana na om u leh, na si mahmah ding uhi; ahihhangin pumpi thilhihte Kha a na hihlup jel u leh na hing ding uhi.

¹⁴Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn.

¹⁴Pathian Kha pia om peuhmah te jaw, Pathian tate ahi ngal ua.

¹⁵I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!

¹⁵Laua om nawn dingin sikha hihna kha na tang uh ahi ngal keia; ta hihna kha na tang uh ahi jaw. Abba! Pa! chia, i kikou chiangin,

¹⁶Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn.

¹⁶Kha mahmahin, eimah kha toh, Pathian tate i hi chih hontheisak hi;

¹⁷Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham.

¹⁷Huan, tate i hih leh, gou luahpihte i hi hi; Pathian gouluahte, Kris luahpihte i hi a; a kianga pahtawia i om sam theihna dinga amah i thuakpih taktak leh.

¹⁸Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os.

¹⁸Tulai a thuaknate peuh denchianga i tunga thupina hihlat ding toh tehpihthamin kasep kei.

¹⁹Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.

¹⁹Thilsiam tengteng ten, lamen mahmah in, Pathian tate honglatna a ngaklah mahmah ngal ua.

²⁰Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

²⁰Thilsiam tengtengte thil thulimlou thuthua om sakin a omta uh; a ut ua om ahi kei ua, lametnaa a omsakpa jiak ahi jaw hi;

²¹med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

²¹Thilsiam tengteng leng siatna sikhaa kipan suahtaksakin a om ding ua, Pathian tate noplenna thupia lut ding ahi ngal ua.

²²Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

²²Thilsiam tengteng tu tanin thum leh nauveina thuakin a om uh chih i thei ngal ua.

²³Dog ikke det alene, men også vi selv, som have Åndens Førstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkårelse, vort Legemes Forløsning.

²³Thilsiamte kia hilou-in, eite ngei, Kha gahmasa tengte leng, ta hihna kilatna, i pumpi tatna ngakin i lungsimin i mau sam ngal ua.

²⁴Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke et Håb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det?

²⁴Hiai lametnaa hotdam i hi ngal ua. Himahleh muh theih gige lametna jaw lametna ahi kei. Kuan a muh theih gige a lamena?

²⁵Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

²⁵I muh louhpen i lamet lebel i ngak teitei hi.

²⁶Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.

²⁶Huchimahbangin, Khain i hatlouhna ah hon huh jel; bangchia thum ding ahia chih i thei ngal kei ua; himahleh Khain mauna gen vuallouhin honthum sak jel hi.

²⁷Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, at den efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.

²⁷Huan, Pathian deihlam bang jelin misiangthoute a thum sak jel jiakin, lungtang Enpan Kha deihlam a thei jel ahi.

²⁸Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

²⁸Huan, Pathian itte, aman a seh banga a sapte adin, a hoihna ding un bangkimin a sep sak chiat chih i thei hi:

²⁹Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.

²⁹A theih kholhte amah Tapa bang taka om dingin a sep khol ngala, a Tapa tuh unau tampite laka ta masapen a honghih theihna dingin.

³⁰Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.

³⁰Huan, a seh kholhte tuh a sam laia; huan a sapte tuh siam a tangsak laia; huan, siam a tansakte tuh a pahtawi lai hi.

³¹Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

³¹Huai thu ah bang i gen dia leh? Pathian ei lama a pan leh kuan ahia hondou thei ding?

³²Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke også med ham skænke os alle Ting?

³²Amah Tapa ngei leng hawi loua, i vek ua dinga pepan thil tengteng leng a thawnin a honpe tawk kei dia hia?

³³Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.

³³Pathian mi telte kuan ahia hek ding? Siamtangsakpapen Pathian ahi ngala.

³⁴Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Hånd, som også går i Forbøn for os.

³⁴Kuan ahia siamlouh tangsak ding? Si pen Kris Jesu ahi ngala; ahi, thou nawn zotaa, Pathian taklama oma hon-gensakpa ahi.

³⁵Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angst eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?

³⁵Kris itna akipan kuan ahia honkhen ding? Gimthuaknain hia, lungngaihnain hia, sawina in hia, tamin hia, vuaktanna in hia, lauhhuaina in hia, temsauin hia honkhen ding?

³⁶som der er skrevet: "For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefår."

³⁶Nangmah jiakin ni tumin thahin ka om uh; belam goh dingte banga sim ka hi uh, chih gelh bangin.

³⁷Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

³⁷Khen lou hial ding, huaite tengtengah, honitna jiakin, vualtungtuangte sanga tungtuang jaw i hi hi.

³⁸Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

³⁸Sihna hiam, hinna hiam, angelten hiam. Lalnate hiam. Thilomlelte hiam, thilhongomdingte hiam, thilhihtheihna hiam,Sanna hiam, thukna hiam, thilsiam dangte himhim hiamin leng, i Toupa Kris Jesua om Pathian itna akipan, honkhen theikei ding chih diktakin ka thei ngala.

³⁹eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

³⁹Sanna hiam, thukna hiam, thilsiam dangte himhim hiamin leng, i Toupa Kris Jesua om Pathian itna akipan, honkhen theikei ding chih diktakin ka thei ngala.