¹Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle.

¹Huan ka dak nawna, ngaiin, laibujial leng ka mu hi.

²Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."

²Huan aman ka kiangah, Bang na mua? honchi a. Ken, Laibujial leng ka mu; huai dunglam tong sawmnih ahia, huai vailam tong sawm, ka chi.

³Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over hele Landet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, og alle, som sværger, er nu længe nok gået fri.

³Huan, aman ka kiangah. Hiai, gam pumpi tunga paikhia hamsia tuh ahi, huai dungjuiin kuapeuh guta tuh tua kipan sat khiakin a om ding ua; huai dungjuiin kuapeuh dikloupi a kichiam tuh tu-a kipan sat khiakin a om ding uh.

⁴Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at den skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mit Navn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem med Tømmer og Sten."

⁴Ka pai khesak ding, sepaihte TOUPAN achia, gutami in ah a lut ding, ka mina juaua hamsia zangmi in ah; huan, a in ah a om gige dia a negai ding, a sing a suang toh, a chi a.

⁵Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig: "Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!"

⁵Huchiin kei honhoupih angel a pai khiaa, ka kiangah, Tuin dak inla, bang ahi apai khia chih en in, a chi a.

⁶Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brøde i hele Landet."

⁶Huan ken, Bang ahia? ka chi a. Huan aman, Hiai a pai khai tuh Ephah ahi, a chi a, Huai louin, Hiai gamsung tengtenga a khelhna uh ahi.

⁷Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.

⁷Ngaiin, a ngen sin dop kangin a om; huan, Ephah sunga tu hiai numei ahi, a chi laia.

⁸Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så stødte han hende ned i Efaen og slog Blylåget i over Åbningen.

⁸Huan aman, Hiai Gitlouhna ahi; a chi a; huan Ephah sung ah a pai suka; huai a gong tungah ngen gil a nga suk hi.

⁹Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båret af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftede Efaen op mellem Himmel og Jord.

⁹Huchiin ka daka, ngaiin, numei nih a hongpai khia ua, a khate uah huih a om hi, tuivapi bangin kha a nei uh; huchiin huai Ephah lei leh van kikalah a dom tou uh

¹⁰Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor bærer de Efaen hen?"

¹⁰Huan kei honhoupih angel kiangah, Hiaiten Ephah koilama po ding uh ahia? ka chi a.Huan aman ka kiangah, Sinar gama a in ding lam dingin, huan bawlzoh a hih chiangin, huaiah amah mun takah koihin a om ding hi, a chi a.

¹¹Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og når det er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er."

¹¹Huan aman ka kiangah, Sinar gama a in ding lam dingin, huan bawlzoh a hih chiangin, huaiah amah mun takah koihin a om ding hi, a chi a.