¹Ve den genstridige, urene, grumme By!

¹Helhat leh ninnu, nuaisiahhat khopi tung a gik hi;

²Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.

²Aw tuh amang keia, bawlhoihna leng a kipahpih kei; TOUPa ah a muang keia; a Pathian a naih kei hi.

³Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;

³A laka a lalte humpinelkai humham ahi ua, a vaihommite nitaklam ngia ahi uh; ajingchiang phain bangmah a nuse kei uh.

⁴Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.

⁴A jawlneite mi juau leh lepchiah ahi uh; a siamputen munsiangthou a hihbuah ua, dan tungah ahiamgam uhi.

⁵HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.

⁵A laka TOUPA tuh a diktata; thulimlou a hih kei ding; jingsang tengin a vaihawm khovakah a laka, a vuaksuak ngal keia; himahleh diklouten zum chih a theikei uh.

⁶I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.

⁶Namte ka sat khetaa, a insangte uh a kisegawp; a kongzingte uh ka susiaa, kuamah a pai kei uh; a khopite uh hihsiatin a oma, huchiin mi a omkei ua a teng a om kei uh.

⁷Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.

⁷Chihtaktakin kei non kihta ding, bawlhoihna na kipahpih ding, ka chi a; huchiin a tenna sat khiakin a om kei dia, amah tungtanga sehsa tengteng bangin; himahleh beltakin a thou ua a hih tengteng uh a sesak uh.

⁸Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN, på Dagen, jeg fremstår som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.

⁸Huaijiakin matding juana ka thoh ni a tun masiah honnangak un TOUPAN a chi; namte kaihkhom ka tup ahi ngala, lalgamte ka suktuaha a tung ua ka hehna ka sunbuak theihna dingin, ka thangpaihna lauhuai tengteng; ka mullitna meia lei tengteng nekgaiha om ding lah ahi ngala.

⁹Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.

⁹Huai hun chianga mite kianga muk siangthou leh ding ka hih jiakin. TOUPa min a loh ua, thukhat sata amah na a sep theihna ding un.

¹⁰Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.

¹⁰Ethiopia luite khenlam akipan ka gimlim halmite, dalhsa ka mite tanu mahmahin ka thillat a hontawi ding hi.

¹¹Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.

¹¹Huai ni chiangin ka tunga na tatlekna, na thil hihte tengteng jiakin na zahlak kei ding; huai hun chianga na laka na mi kisathei uangte lakhe ding ka hih jiakin, huchiin ka tang siangthou ah na kiuangsak nawnta kei ding.

¹²Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide på HERRENs Navn.

¹²Himahleh na lakah mi gimthuak leh genthei ka nuse dinga, TOUPA min ah a muang ding uh.

¹³Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.

¹³Israel omsunten gilou a hih kei ding ua, juau a gem sam kei ding uh; a kam uah leng lei khemhat a kimu kei ding hi; ne a, lum dinga, amaute kuamahin a hihlau louh ding jiakin.

¹⁴Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!

¹⁴Lasain, Aw Zion tanu; kikouin, aw Israel; na lungtang tengteng toh kipakin nuamsain, Aw Jerusalem tanu.

¹⁵HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.

¹⁵TOUPAN na vaihomnate a lamang ta, na melma a delh kheta; na lakah Israel kumpipa, TOUPA ngei, a om hi; gilou na lau nawn kei ding.

¹⁶På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!

¹⁶Huai ni chiangin, Lau ken, Jerusalem kianga chih ahi ding; Aw Zion, ka khutte zeol sakken.

¹⁷I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som på Festens Dag;

¹⁷Na lakah TOUPa na Pathian a om, hondam ding mi hat; na itnaah a khawl ding, lasain na tungah a nuam ding hi.

¹⁸den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.

¹⁸Khawmpi kulmut jiaka dahte ka kaikhawm dinga; a tunga puakgik amau dia gensiatna hite.

¹⁹Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og Ry på hele Jorden.

¹⁹Ngaiin, huai hun chiangin, nang hihgimte tengteng ka bawl dinga; panpih kiphamohnu ka hondam dinga, hawl manga omnu ka la khawm ding; huchiin phatna leh minin a mau ka bawl ding, lei tengtenga a zahlakna uh a na omkhinte,Huai hun chiangin ka honla lut dinga, huai hun chiangin ka honkai khawm ding; leia mite tengteng laka min leh phatnaa nou ka honbawl ding jiakin, na mitmuh ua na saltanna ua kipana ka honpi nawn chiangin, TOUPAN a chi.

²⁰På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, når jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.

²⁰Huai hun chiangin ka honla lut dinga, huai hun chiangin ka honkai khawm ding; leia mite tengteng laka min leh phatnaa nou ka honbawl ding jiakin, na mitmuh ua na saltanna ua kipana ka honpi nawn chiangin, TOUPAN a chi.