¹Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,

¹A oznamujem vám, bratia, evanjelium, ktoré som vám zvestoval, ktoré ste aj prijali, v ktorom aj stojíte,

²ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.

²skrze ktoré i spasení bývate, ak držíte v pamäti, jakým slovom a v akom smysle som vám ho zvestoval, iba ak by ste boli nadarmo uverili.

³Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter Skrifterne;

³Lebo medzi prvým som vám vydal, čo som aj prijal, že Kristus zomrel za naše hriechy podľa písem

⁴og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

⁴a že bol pochovaný a že v tretí deň vstal z mŕtvych podľa písem

⁵og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

⁵a že sa ukázal Kéfašovi, potom dvanástim,

⁶derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.

⁶potom sa naraz ukázal viac ako päťsto bratom, z ktorých väčšina žije až doteraz, ale niektorí tiež zosnuli.

⁷derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

⁷Potom sa ukázal Jakobovi, potom všetkým apoštolom.

⁸men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;

⁸Naposledy od všetkých sťa nedochodčaťu sa ukázal i mne.

⁹thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

⁹Lebo ja som najmenší z apoštolov, ktorý nie som hoden volať sa apoštolom, pretože som prenasledoval cirkev Božiu.

¹⁰Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.

¹⁰Ale milosťou Božou som, čo som, a jeho milosť, mne preukázaná nebola nadarmo, ale som hojnejšie pracoval než oni všetci, avšak nie ja, ale milosť Božia, ktorá je so mnou.

¹¹Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.

¹¹A tedy či ja či tamtí, všetko jedno: tak kážeme, a tak ste uverili.

¹²Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

¹²Ale ak sa káže o Kristovi, že vstal z mŕtvych, akože potom hovoria niektorí medzi vami, že nieto zmŕtvychvstania?

¹³Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

¹³Ale ak nie je zmŕtvychvstania, vtedy ani Kristus nevstal z mŕtvych.

¹⁴Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.

¹⁴No, ak Kristus nevstal z mŕtvych, tak je márna i naša kázeň, a márna je i vaša viera.

¹⁵Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.

¹⁵A potom sme najdení tiež ako falošní svedkovia Boží, pretože sme svedčili proti Bohu, že totiž vzkriesil Krista, ktorého nevzkriesil, ak tedy mŕtvi nevstávajú z mŕtvych.

¹⁶Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

¹⁶Lebo ak mŕtvi nevstávajú z mŕtvych, ani Kristus nevstal z mŕtvych,

¹⁷Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;

¹⁷a jestli Kristus nevstal z mŕtvych, márna ja vaša viera, ešte ste vo svojich hriechoch.

¹⁸da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

¹⁸A tak aj tí, ktorí zosnuli v Kristovi, zahynuli.

¹⁹Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

¹⁹Ak len v tomto živote nadejeme sa na Krista, vtedy sme biednejší od všetkých ľudí.

²⁰Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

²⁰No, ale Kristus vstal z mŕtvych, prvotina tých, ktorí zosnuli.

²¹Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

²¹Lebo pretože skrze človeka smrť, skrze človeka i zmŕtvychvstanie mŕtvych.

²²Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.

²²Lebo jako v Adamovi všetci zomierajú, zrovna tak i v Kristovi všetci budú oživení.

²³Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.

²³Ale jeden každý vo svojom vlastnom poriadku: prvotina Kristus, potom tí, ktorí sú Kristovi, za jeho príchodu.

²⁴Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.

²⁴potom koniec, keď oddá kráľovstvo Bohu a Otcovi, keď zruší každé kniežatstvo a každú vrchnosť a moc.

²⁵Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.

²⁵Lebo on musí kraľovať, dokiaľ mu nepoloží všetkých nepriateľov pod jeho nohy.

²⁶Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.

²⁶Ako posledný nepriateľ bude zničená smrť.

²⁷Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -

²⁷Lebo, je napísané, všetko podrobil pod jeho nohy. Ale keď povie, že je všetko podrobené, je zrejmé, že krome toho, ktorý mu to všetko podrobil.

²⁸når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.

²⁸A keď mu bude všetko podrobené, vtedy sa i sám Syn podrobí tomu, ktorý mu všetko podrobil, aby bol Bôh všetko vo všetkom.

²⁹Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

²⁹Lebo veď ináče čo urobia tí, ktorí sa krstia za mŕtvych, ak len vôbec mŕtvi nevstávajú z mŕtvych? Načo sa aj potom krstia za nich?

³⁰Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?

³⁰Načo sme potom aj my v nebezpečenstve každú hodinu?

³¹Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.

³¹Každý deň zomieram, na vašu chválu, bratia, ktorú mám v Kristu Ježišovi, v našom Pánovi!

³²Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."

³²Ak som sa po ľudsky boril so šelmami v Efeze, jaký mi z toho osoh, ak mŕtvy nevstávajú z mŕtvych? Jedzme a pime, lebo zajtra zomrieme.-

³³Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

³³Nedajte sa zvádzať! Zlé reči kazia dobré mravy.

³⁴Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

³⁴Vytriezvejte spravedlivo a nehrešte, lebo niektorí neznajú Boha; na vaše zahanbenie to hovorím.

³⁵Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"

³⁵Ale niekto povie: Ako vstanú mŕtvi z mŕtvych? A v akom tele prijdú?

³⁶Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.

³⁶Blázon. To, čo ty seješ, nebude oživené, iba keď zomrie;

³⁷Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.

³⁷a čo seješ, neseješ tela, ktoré bude, ale holé zrno, už ako prijde, pšeničné alebo nejaké iné,

³⁸Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

³⁸a Bôh mu dáva telo tak, ako to chcel, a jednému každému zo semien jemu vlastné telo.

³⁹Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.

³⁹Nie každé telo je to isté telo; ale iné je telo ľudí, a iné je telo hoviad; iné telo vtákov a iné rýb.

⁴⁰Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

⁴⁰A sú nebeské telá, a sú zemské telá; ale inakšia je sláva nebeských tiel a inakšia zemských.

⁴¹Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

⁴¹Iná je sláva slnca, iná sláva mesiaca a iná sláva hviezd, lebo hviezda od hviezdy je rozdielna v sláve.

⁴²Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

⁴²Tak aj vzkriesenie mŕtvych. Seje sa v porušenosti, vstane v neporušiteľnosti;

⁴³det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

⁴³seje sa v nečesti, vstane v sláve; seje sa v slabosti, vstane v moci;

⁴⁴der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.

⁴⁴seje sa duševné telo smyselné, vstane duchovné telo. (Ak) je duševné telo, je i duchovné telo.

⁴⁵Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.

⁴⁵Tak je aj napísané: Prvý človek, Adam, stal sa živou dušou, posledný Adam oživujúcim duchom.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.

⁴⁶Ale nie prv duchovné, ale duševné, potom duchovné.

⁴⁷Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

⁴⁷Prvý človek zo zeme zemský, z hliny, druhý človek - Pán z neba.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.

⁴⁸Jaký bol ten zemský, takí aj všetci zemskí, a jaký ten nebeský, takí aj všetci nebeskí.

⁴⁹Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!

⁴⁹A jako sme niesli obraz zemského, tak ponesieme aj obraz nebeského.

⁵⁰Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

⁵⁰Ale to hovorím, bratia, že telo a krv nemôžu zdediť kráľovstvo Božie, ani porušenosť nezdedí neporušiteľnosti.

⁵¹Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles

⁵¹Hľa, tajomstvo vám hovorím. Všetci nezosneme, ale všetci budeme premenení, razom, v okamihu, pri zatrúbení poslednej trúby.

⁵²i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

⁵²Lebo zatrúbi, a mŕtvi vstanú neporušiteľní, a my budeme premenení.

⁵³Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

⁵³Lebo toto porušiteľné musí obliecť neporušiteľnosť a toto smrteľné obliecť nesmrteľnosť.

⁵⁴Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."

⁵⁴A keď toto porušiteľné oblečie neporušiteľnosť, a toto smrteľné oblečie nesmrteľnosť, vtedy sa naplní slovo, ktoré je napísané: Smrť je pohltená vo víťazstvo.

⁵⁵"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"

⁵⁵Smrť, kde je tvoj osteň? Kde, peklo, tvoje víťazstvo?

⁵⁶Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

⁵⁶Osteň smrti je hriech, a moc hriechu je zákon.

⁵⁷Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

⁵⁷Ale vďaka Bohu, ktorý nám dáva víťazstvo skrze nášho Pána Ježiša Krista.

⁵⁸Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.

⁵⁸A tak, moji milovaní bratia, buďte pevní, nepohnuteľní, rozhojňujúci sa vždycky v diele Pánovom vediac, že vaša práca nie je márna v Pánovi.