¹Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Søn Salomo disse Befalinger:

¹A keď sa priblížily dni Dávidove, aby zomrel, prikázal Šalamúnovi, svojmu synovi, a riekol:

²"Jeg går nu al Kødets Gang; så vær nu frimodig og vis dig som en Mand!

²Ja odchádzam cestou celej zeme, preto buď silný a buď mužom!

³Og hold HERREN din Guds Forskrifter, så du vandrer på hans Veje og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose Lov, for at du må have Lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for,

³A ostríhaj príkazy Hospodina, svojho Boha, chodiac po jeho cestách a ostríhajúc jeho ustanovenia, jeho prikázania, jeho súdy a jeho svedoctvá, jako je napísané v zákone Mojžišovom, aby si rozumne konal všetko, čo budeš činiť a rozumne si počínal všade, kamkoľvek sa obrátiš,

⁴for at HERREN kan opfylde den Forjættelse, han gav mig, da han sagde: Hvis dine Sønner vogter på deres Vej, så de vandrer i Trofasthed for mit Åsyn af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, skal der aldrig fattes dig en Efterfølger på Israels Trone!

⁴aby Hospodin postavil svoje slovo, ktoré hovoril o mne povediac: Ak budú ostríhať tvoji synovia svoju cestu tak, aby chodili predo mnou v pravde celým svojím srdcom a celou svojou dušou, tak povedal: Nebude ti vyplienený muž s trónu Izraelovho.

⁵Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas Søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to Hærførere, Abner, Ners Søn, og Amasa, Jeters Søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i Fredstid hævnede Blod, der var udgydt i Krig, og besudlede Bæltet om min Lænd og Skoene på mine Fødder med uskyldigt Blod;

⁵A vieš aj ty, čo mi urobil Joáb, syn Ceruje, čo urobil dvom veliteľom vojsk Izraelových, Abnerovi, synovi Nérovmu, a Amazovi, synovi Jeterovmu, že ich zavraždil a vylial vojnovú krv v pokoji a dal vojnovú krv na svoj opasok, ktorý je na jeho bedrách, i na svoju obuv, ktorá je na jeho nohách.

⁶gør derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå Hår stige ned i Dødsriget med Fred.

⁶A učiníš podľa svojej múdrosti a nedáš jeho šedinám sostúpiť v pokoji do hrobu.

⁷Men mod Gileaditen Barzillajs Sønner skal du vise Godhed, og de skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi på den Måde kom de mig i Møde, da jeg måtte flygte for din Broder Absalom.

⁷A synom Barzillaja Gileádskeho učiníš milosť, a budú medzi jediacimi z tvojho stola, lebo tak prišli ku mne, keď som utekal pred Absalomom, tvojím bratom.

⁸Og se, så har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke slå dig ihjel med Sværd!

⁸A hľa, je u teba aj Šimei, syn Géru, syn Jeminiho, z Bachuríma, ktorý mi ukrutne zlorečil toho dňa, keď som išiel do Machnaima, a ktorý mi potom prišiel vústrety dolu k Jordánu, a ktorému som vtedy prisahal na Hospodina povediac: Nezabijem ťa mečom.

⁹Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå Hår blodige ned i Dødsriget."

⁹A tak teraz nedaj, aby bol bez viny; lebo si múdry muž a budeš vedieť, čo mu máš učiniť a spôsobíš to, aby jeho šediny sostúpily v krvi do hrobu.

¹⁰Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen.

¹⁰Potom usnul Dávid a ležal so svojimi otcami a bol pochovaný v meste Dávidovom.

¹¹Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.

¹¹A dní, ktoré kraľoval Dávid nad Izraelom, bolo štyridsať rokov; v Hebrone kraľoval sedem rokov a v Jeruzaleme kraľoval tridsaťtri rokov.

¹²Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hans Herredømme blev såre stærkt.

¹²A tak sedel Šalamún na tróne Dávida, svojho otca, a jeho kráľovstvo sa upevnilo a stálo veľmi pevne.

¹³Men Adonija, Haggits Søn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg gør!"

¹³Potom prišiel Adoniáš, syn Chaggity, k Bat-šebe, matke Šalamúnovej, ktorá povedala: Či je tvoj príchod pokojný?! A povedal: Pokojný.

¹⁴Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun svarede: "Så tal!"

¹⁴Potom povedal: Mám k tebe slovo. A ona riekla: Hovor!

¹⁵Da sagde han: "Du ved at Kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde Blikket rettet på mig som den, der skulde være Konge; dog gik Kongeværdigbeden over til min Broder, thi HERREN lod det tilfalde ham.

¹⁵A povedal: Ty vieš, že moje bolo kráľovstvo, a že na mňa boli obrátili, celý Izrael, svoju tvár, aby som kraľoval; ale potom sa zvrtlo kráľovstvo a dostalo sa môjmu bratovi, lebo od Hospodina sa mu dostalo.

¹⁶Men nu har jeg een eneste Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Hun svarede: "Så tal!"

¹⁶A tak teraz len jednu vec žiadam od teba, neodby ma! Na to mu riekla: Hovor!

¹⁷Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til Ægte!"

¹⁷A povedal: Povedz, prosím, kráľovi Šalamúnovi, lebo teba neodbyje, aby mi dal Abizagu Sunamitskú za ženu.

¹⁸Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"

¹⁸A Bat-šeba riekla: Dobre, ja budem hovoriť o tebe s kráľom.

¹⁹Derpå begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin Trone og lod også en Trone sætte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre Side.

¹⁹Tak vošla Bat-šeba ku kráľovi Šalamúnovi, aby mu hovorila o Adoniášovi. A kráľ jej povstal vústrety a keď sa jej poklonil, posadil sa na svojej stolici a dal postaviť stolicu i matke kráľovej, ktorá si sadla po jeho pravici.

²⁰Så sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bøn, Moder, jeg vil ikke afvise dig!"

²⁰A riekla: Jednu malú vec žiadam od teba, neodby ma! A kráľ jej povedal: Žiadaj, moja matko, lebo ťa neodbyjem.

²¹Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til Hustru!"

²¹A riekla: Nech sa dá Abizaga Sunamitská Adoniášovi, tvojmu bratovi, za ženu!

²²Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om Kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre Broder, og Præsten Ebjatar og Joab, Zerujas Søn, står på hans Side!"

²²Na to odpovedal kráľ Šalamún a riekol svojej matke: A prečože ty žiadaš Abizagu Sunamitskú pre Adoniáša? Ale žiadaj pre neho kráľovstvo, lebo on je môj brat, starší odo mňa! Áno pre neho a pre Ebiatára, kňaza, a pre Joába, syna Ceruje!

²³Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!

²³A kráľ Šalamún prisahal na Hospodina a riekol: Tak nech mi učiní Bôh a tak nech pridá, že proti svojej duši hovoril Adoniáš toto slovo.

²⁴Så sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads på min Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu i Dag skal Adonija miste Livet!"

²⁴A tak teraz ako že žije Hospodin, ktorý ma upevnil a dal, aby som sedel na tróne Dávida, svojho otca, a ktorý mi učinil dom, tak ako hovoril, že dnes zomrie Adoniáš!

²⁵Derpå gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Søn, Ordre til at hugge ham ned; således døde han.

²⁵Vtedy poslal kráľ Šalamún po Benaiášovi, synovi Jehojadovom, vykonať rozsudok, a uderil na neho, a zomrel.

²⁶Men til Præsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og når jeg ikke dræber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"

²⁶A Ebiatárovi, kňazovi, povedal kráľ: Iď do Anatota na svoje pole, lebo si mužom smrti, ale ťa nezabijem tohoto dňa, lebo si nosil truhlu Panovníka Hospodina pred Dávidom, mojím otcom, a preto, že si znášal všetky útrapy, ktoré znášal môj otec.

²⁷Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Præst for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.

²⁷A tak zahnal Šalamún Ebiatára, aby nebol kňazom Hospodinovi, aby naplnil slovo Hospodinovo, ktoré hovoril o dome Éliho v Síle.

²⁸Da Rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,

²⁸A prišla zvesť o tom až k Joábovi. Lebo Joáb bol postúpil po Adoniášovi, hoci po Absalomovi nebol postúpil. Vtedy utiekol Joáb do stánu Hospodinovho a chytil sa rohov oltára.

²⁹og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde søgt Tilflugt i HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, derhen og sagde: "Gå hen og hug ham ned!"

²⁹A bolo oznámené kráľovi Šalamúnovi, že Joáb utiekol do stánu Hospodinovho a že hľa, stojí vedľa oltára. A Šalamún poslal Benaiáša, syna Jehojadovho, a riekol: Idi, obor sa na neho!

³⁰Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Således siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg dø!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham.

³⁰A keď prišiel Benaiáš do stánu Hospodinovho, riekol mu: Takto hovorí kráľ: Vyjdi! A on povedal: Nie, ale tu zomriem. A Benaiáš doniesol kráľovi odpoveď a riekol: Takto hovorí Joáb a takto mi odpovedal.

³¹Men Kongen sagde til ham: "Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgydt;

³¹A kráľ mu povedal: Učiň tak, ako hovoril, obor sa na neho a pochovaj ho, a odpraceš krv, vyliatu bez príčiny, ktorú vylial Joáb, so mňa a s domu môjho otca.

³²HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters Søn, Judas Hærfører;

³²A Hospodin navráti jeho krv na jeho hlavu, pretože sa oboril na dvoch mužov, spravedlivejších a lepších, ako je sám, a zavraždil ich mečom, ale môj otec Dávid nevedel o tom, Abnera, syna Nérovho, veliteľa vojska Izraelovho, a Amazu, syna Jeterovho, veliteľa vojska Júdovho.

³³så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!"

³³A ich krv sa navráti na hlavu Joábovu a na hlavu jeho semena až na veky. Ale Dávid a jeho semeno, jeho dom a jeho trón nech majú pokoj až na veky od Hospodina.

³⁴Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.

³⁴Vtedy odišiel Benaiáš, syn Jehojadov, hore a oboriac sa na neho zabil ho, a bol pochovaný vo svojom dome na púšti.

³⁵Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.

³⁵A kráľ dal Benaiáša, syna Jehojadovho, miesto neho, aby bol nad vojskom, a Cádoka, kňaza, dal kráľ miesto Ebiatára.

³⁶Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;

³⁶Potom poslal kráľ a povolal Šimeiho a riekol mu: Vystav si dom v Jeruzaleme, a budeš bývať tam a nevyjdeš odtiaľ ani sem ani ta.

³⁷thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"

³⁷A bude, že toho dňa, ktorého vyjdeš a prejdeš cez potok Kidron, vedz istotne, že zomrieš, tvoja krv bude na tvoju hlavu.

³⁸Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger, således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem.

³⁸A Šimei povedal kráľovi: To je dobré slovo. Jako hovoril môj pán kráľ, tak učiní tvoj služobník. A tak býval Šimei v Jeruzaleme mnoho dní.

³⁹Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle til Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Trælle var i Gat,

³⁹Ale stalo sa po troch rokoch, že utiekli Šimeimu dvaja sluhovia k Achišovi, synovi Maachu, kráľovi Gátu. A oznámili Šimeimu: Hľa, tvoji sluhovia sú v Gáte.

⁴⁰brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trælle med hjem fra Gat.

⁴⁰A Šimei vstal, osedlal svojho osla a odišiel do Gátu k Achišovi hľadať svojich sluhov. A tedy odišiel Šimei a doviedol svojich sluhov z Gátu.

⁴¹Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,

⁴¹A Šalamúnovi bolo oznámené, že Šimei odišiel z Jeruzalema do Gátu a že sa navrátil.

⁴²lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?

⁴²Vtedy poslal kráľ, povolal Šimeiho a riekol mu: Či som ťa nezaviazal prísahou na Hospodina a neosvedčil som proti tebe povediac, že toho dňa, ktorého vyjdeš a pojdeš niekam sem alebo ta, vedz istotne, že zomrieš? A povedal si mi: To je dobré slovo, ktoré som počul.

⁴³Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?"

⁴³Nuž prečože si neostríhal prísahy Hospodinovej a prikázania, ktoré som ti prikázal?

⁴⁴Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;

⁴⁴A taktiež povedal kráľ Šimeimu: Ty vieš všetko to zlé, o ktorom vie tvoje srdce, ktoré si učinil Dávidovi, môjmu otcovi, a tak teraz navráti Hospodin tvoje zlo na tvoju hlavu.

⁴⁵men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå urokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"

⁴⁵Ale kráľ Šalamún bude požehnaný, i trón Dávidov bude stáť pevne pred Hospodinom až na veky.

⁴⁶Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han.

⁴⁶A kráľ rozkázal Benaiášovi, synovi Jehojadovmu, ktorý vyšiel a oboril sa na neho, a zomrel. A kráľovstvo stálo pevne v ruke Šalamúnovej.