¹Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brøde? Og hvad er min Synd mod din Fader, siden han står mig efter Livet?"

¹A Dávid utiekol z Najota, v Ráme, a prijdúc vravel pred Jonatánom: Čo som urobil? Čo je mojou neprávosťou a čo mojím hriechom pred tvojím otcom, že hľadá moju dušu?

²Han svarede: "Det være langt fra! Du skal ikke dø! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller småt, uden at lade mig det vide; hvorfor skulde min Fader så dølge dette for mig? Der er intet om det!"

²A on mu povedal: To nech je preč od teba! Nezomrieš. Hľa, môj otec nerobí ničoho, ani veľkého ani malého, bez toho, aby mi toho nepovedal. A prečože by tedy skrýval môj otec túto vec predo mnou? Niet toho.

³Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet Godhed for mig, og tænker så: Det må Jonatan ikke få at vide, at det ikke skal gøre ham ondt; nej, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og Døden!"

³Ale Dávid ešte prisahal na to a riekol: Tvoj otec vie veľmi dobre, že som našiel milosť v tvojich očiach, a preto si povedal: Nech nezvie o tom Jonatán, aby ho to netrápilo. Ale jako že žije Hospodin, a jako že žije tvoja duša, tak isté je, že sotva je krok medzi mnou a medzi smrťou.

⁴Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!"

⁴Vtedy povedal Jonatán Dávidovi: Čokoľvek povie tvoja duša, všetko ti urobím.

⁵David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nymånedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig gå bort og skjule mig på Marken indtil Aften.

⁵A Dávid riekol Jonatánovi: Hľa, zajtra bude novmesiac, a ja mám sedieť s kráľom, aby som s ním jedol; ale ma pusti, aby som sa skryl na poli až do tretieho večera.

⁶Hvis din Fader savner mig, så sig: David har bedt mig om Lov til at skynde sig til Betlehem, sin Fødeby, da hele hans Slægt har sit årlige Slagtoffer der.

⁶Ak ma tvoj otec bude naozaj postrádať a bude sa pýtať po mne, povieš mu: Dávid ma veľmi prosil, že by smel zabehnúť do Betlehema, do svojho mesta, lebo je tam výročná obeť za celú jeho rodinu.

⁷Hvis han så siger: Godt! er der ingen Fare for din Træl; men bliver han vred, så vid, at han vil min Ulykke.

⁷Ak povie takto: Dobre, pokoj tvojmu služobníkovi. Ale keď sa nahnevá, vtedy vedz, že má pevne umienené vykonať zlé.

⁸Vis din Træl den Godhed, siden du er gået i Pagt med din Træl for HERRENs Åsyn. Men har jeg forbrudt mig, så slå du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"

⁸Ale učiníš milosť svojmu služobníkovi, lebo si uviedol svojho služobníka v smluvu Hospodinovu sám so sebou. No, ak je na mne nejaká neprávosť, zabi ma ty, lebo načo by si ma vodil až k svojmu otcovi?!

⁹Jonatan svarede: "Det være langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg så ikke lade dig det vide?"

⁹A Jonatán povedal: To nech je preč od teba! Lebo veď jestli sa istotne dozviem, že môj otec má naozaj umienené zlé, aby prišlo na teba, či ti toho azda neoznámim?

¹⁰Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et hårdt Svar?"

¹⁰A Dávid riekol Jonatánovi: A kto mi oznámi, čo povie alebo čo ti odpovie tvoj otec, tvrde?

¹¹Jonatan svarede David: "Kom, lad os gå ud på Marken!" Og de gik begge ud på Marken.

¹¹Na to povedal Jonatán Dávidovi: Poď, vyjdime von na pole! A tak vyšli obidvaja na pole.

¹²Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide?

¹²A Jonatán povedal Dávidovi: Hospodin, Bôh Izraelov, svedok, že prezkúmam svojho otca zajtra o tomto čase alebo pozajtre. A keď hľa, je dobrý na Dávida, nuž dobre vtedy pošlem k tebe a zjavím ti to.

¹³HERREN ramme Jonatan både med det ene og det andet: Hvis det er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hjælpe dig bort, så du kan fare i Fred. HERREN være med dig, som han har været med min Fader.

¹³Tak nech učiní Hospodin Jonatánovi a tak nech pridá: keby sa ľúbilo môjmu otcovi uviesť na teba zlé, zjavím ti to a pošlem ťa preč a pojdeš v pokoji, a potom nech je Hospodin s tebou tak, ako bol s mojím otcom.

¹⁴Og måtte du så, hvis jeg endnu er i Live, måtte du så vise HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg være død,

¹⁴A či azda i ty, ak ešte budem žiť, či ty neučiníš so mnou milosti Hospodinovej, aby som nezomrel?

¹⁵så unddrag ingen Sinde min Slægt din Godhed. Og når HERREN udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,

¹⁵A neutneš svojho milosrdenstva od môjho domu až na veky, a to ani vtedy, keď vytne Hospodin nepriateľov Dávidových, každého, s povrchu zeme.

¹⁶måtte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men bestå sammen med Davids Hus, og måtte HERREN kræve det af Davids Fjenders Hånd!"

¹⁶Tak učinil Jonatán smluvu s domom Dávidovým a povedal: Hospodin vyhľadá neprávosť z ruky nepriateľov Dávidových.

¹⁷Da svor Jonatan på ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sjæl.

¹⁷A ešte raz dal Jonatán prisahať Dávidovi vo svojej láske naproti nemu, lebo ho miloval ako svoju vlastnú dušu.

¹⁸Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nymånedag; da vil du blive savnet, når din Plads står tom;

¹⁸A Jonatán mu povedal: Zajtra bude novmesiac, a môj otec sa bude pýtať po tebe, keď bude tvoje miesto prázdne.

¹⁹men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; gå så hen til det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skændselsdåden skulde have fundet Sted, og sæt dig ved Jorddyngen der;

¹⁹A na tretí deň sídeš rýchle a prijdeš na miesto, na ktorom si sa bol skryl v deň činu a zostaneš pri kameni Ázele.

²⁰i Overmorgen vil jeg så skyde med Pile der, som om jeg skød til Måls.

²⁰A ja vystrelím tri šípy po jeho strane strieľajúc si do cieľa.

²¹Jeg sender så Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her på denne Side af dig, hent den! så kan du komme; thi da står alt vel til for dig, og der er ingen Fare, så sandt HERREN lever.

²¹A potom hľa, pošlem chlapca a poviem: Iď, najdi šípy! Ak poviem chlapcovi: Tu hľa, šípy sú sem bližšie od teba, vezmi to! vtedy prijdi, lebo ti je pokoj, a niet nijakého nebezpečenstva, jako že žije Hospodin.

²²Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger på den anden Side af dig, bedre frem! så fly,thi da vil HERREN have dig bort.

²²Ale ak takto poviem mládencovi: Tam hľa, šípy sú tam ďalej od teba, vtedy iď, lebo ťa prepustil Hospodin.

²³Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at HERREN står mellem mig og dig for evigt!"

²³A čo do veci, o ktorej sme hovorili, ja a ty, hľa, Hospodin bude svedkom medzi mnou a medzi tebou až na veky.

²⁴David skjulte sig så ude på Marken. Da Nymånedagen kom,satte Kongen sig til Bords for at spise;

²⁴A tak sa skryl Dávid na poli, a bola slávnosť novmesiaca, a kráľ si sadol k pokrmu jesť.

²⁵Kongen sad på sin vante Plads, på Pladsen ved Væggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom.

²⁵Kráľ sedel na svojej stolici jako inokedy, na stolici pri stene, a Jonatán povstal, a Abner si sadol vedľa Saula, a miesto Dávidovo zostalo prázdne.

²⁶Saul sagde intet den Dag, thi han tænkte: "Der er vel hændet ham noget, så han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."

²⁶Ale Saul nehovoril toho dňa ničoho, lebo si povedal: Niečo sa mu prihodilo, asi nie je čistý, dozaista nie je čistý.

²⁷Men da Davids Plads også stod tom næste Dag, Dagen efter Nymånedagen, sagde Saul til sin Søn Jonatan: "Hvorfor kom Isajs Søn hverken til Måltidet i Går eller i Dag?"

²⁷A stalo sa na druhý deň, na druhý deň slávnosti novmesiaca, keď zase len bolo prázdne miesto Dávidovo, že povedal Saul Jonatánovi, svojmu synovi: Prečo neprišiel syn Izaiho ani včera ani dnes k jedlu?

²⁸Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at gå til Betlehem;

²⁸A Jonatán odpovedal Saulovi: Dávid si veľmi prosil odo mňa, žeby smel zabehnúť až do Betlehema

²⁹han sagde: Lad mig gå, thi vor Slægt har Offerfest der i Byen, og mine Brødre har pålagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig så få fri, for at jeg kan besøge mine Slægtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"

²⁹a povedal: Pusti ma, prosím, lebo máme rodinnú obeť bitnú v meste, a sám môj brat mi prikázal, aby som prišiel, a tedy ak som našiel milosť v tvojich očiach, dovoľ, prosím, aby som odbehol a videl svojich bratov. Preto neprišiel ku stolu kráľovmu.

³⁰Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham; "Du Søn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs Søn til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?

³⁰Vtedy sa zapálil hnev Saulov na Jonatána a povedal mu: Ty synu prevrátenej matere zpurnej, či ja neviem, že si si zvolil syna Izaiho na svoju hanbu a na hanbu, nahotu svojej matere?

³¹Thi så længe Isajs Søn er i Live på Jorden, er hverken du eller dit Kongedømme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er dødsens!"

³¹Lebo po všetky dni, dokiaľ len žije syn Izaiho na zemi, nebudeš stáť pevne ani ty ani tvoje kráľovstvo. Preto teraz pošli hneď a doveď ho ku mne, lebo je synom smrti.

³²Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han dræbes? Hvad har han gjort?"

³²A Jonatán odpovedal Saulovi, svojmu otcovi, a riekol mu: Prečo má zomrieť, čo urobil?

³³Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. Så skønnede Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dræbe David.

³³Vtedy hodil Saul kopiju do neho, aby ho zabil. A Jonatán poznal, že jeho otec má pevne umienené zabiť Dávida.

³⁴Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet den anden Nymånedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havde smædet ham.

³⁴A Jonatán vstal od stola rozpálený hnevom, a nejedol pokrmu toho druhého dňa slávnosti novmesiaca, pretože bolestil pre Dávida, že ho potupil jeho otec.

³⁵Næste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den Tid han havde aftalt med David.

³⁵A stalo sa nasledujúceho rána, že vyšiel Jonatán na pole, na čas, dohovorený s Dávidom, a malý chlapec išiel s ním.

³⁶Derpå sagde han til Drengen, han havde med: "Løb hen og led efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen løb, skød han Pilen af over hans Hoved,

³⁶A povedal svojmu chlapcovi: Nože bež a najdi šípy, ktoré vystrelím. A chlapec bežal, a on vystrelil šíp tak, aby zaletel pred neho.

³⁷og da Drengen nåede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, lå, råbte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo på den anden Side af dig, bedre frem!"

³⁷A keď prišiel chlapec až k miestu šípa, ktorý vystrelil Jonatán, volal Jonatán za chlapcom a vravel: Veď je šíp tam ďalej od teba!

³⁸Derpå råbte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke stående!" Så tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin Herre den.

³⁸A ešte volal Jonatán za chlapcom: Ponáhľaj sa, utekaj rýchle, nestoj! A chlapec Jonatánov posbieral šípy a prišiel k svojmu pánovi.

³⁹Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte Sammenhængen.

³⁹A chlapec nevedel o ničom: len Jonatán a Dávid vedeli o veci.

⁴⁰Jonatan gav derpå sin Dreng Våbnene og sagde til ham: "Tag dem med til Byen!"

⁴⁰Potom dal Jonatán svoje zbrane chlapcovi, ktorého mal so sebou, a povedal mu: Iď, zanes do mesta.

⁴¹Da Drengen var gået, rejste David sig fra sit Skjul ved Jorddyngen og faldt til Jorden på sit Ansigt og bøjede sig ned tre Gange. Og de kyssede hinanden og græd bitterlig sammen.

⁴¹A hneď, ako odišiel chlapec, vstal Dávid od poludnej strany a padol na svoju tvár na zem a poklonil sa trikrát, a bozkajúc jeden druhého plakali spolu, až Dávid veľmi plakal.

⁴²Derpå sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, gælder, at HERREN står mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!" Så brød David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.

⁴²Potom povedal Jonatán Dávidovi: Idi v pokoji, a to, čo sme my obidvaja prisahali, v mene Hospodinovom, že Hospodin bude svedkom medzi mnou a medzi tebou a medzi mojím semenom a medzi tvojím semenom, nech stojí až na veky.

⁴³A Dávid vstal a išiel. A Jonatán sa navrátil do mesta.