¹Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!"

¹A zase prišli Zífänia k Saulovi do Gibee a povedali: Či sa neskrýva Dávid na vŕšku Hachile naproti púšti?

²Da brød Saul op og drog ned til Zifs Ørken med 3000 udsøgte Mænd af Israel for at søge efter David i Zifs Ørken;

²A Saul vstal a sišiel na púšť Zíf, a s ním tri tisíce mužov, vybraných z Izraela, aby hľadal Dávida na púšti Zífe.

³og han slog Lejr i Gibeat-Hakila østen for Jesjimon ved Vejen, medens David opholdt sig i Ørkenen. Da David erfarede, at Saul var draget ind i Ørkenen for at forfølge ham,

³Saul sa rozložil táborom na vŕšku Hachile, ktorý je proti púšti pri ceste, a Dávid sa zdržoval na púšti a videl, že Saul prišiel za ním na púšť.

⁴udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til Nakon.

⁴Preto poslal Dávid vyzvedačov a zvedel, že Saul prišiel cele iste.

⁵Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul havde lejret sig, og David fik Øje på det Sted, hvor Saul og hans Hærfører Abner, Ners Søn, lå; det var i Vognborgen, Saul lå, og hans Folk var lejret rundt om ham.

⁵A Dávid vstal a prišiel k miestu, na ktorom táboril Saul. A Dávid videl miesto, na ktorom ležal Saul aj Abner, syn Nérov, veliteľ jeho vojska. A Saul ležal na mieste, otočenom vozmi, a ľud táboril vôkol neho.

⁶Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og til Joabs Broder Abisjaj, Zerujas Søn: "Hvem vil følge mig ned til Saul i Lejren?" Abisjaj svarede: "Det vil jeg!"

⁶Vtedy odpovedal Dávid a riekol Achimelechovi Hetejskému a Abišajovi, synovi Ceruje, bratovi Joábovmu, a riekol: Kto pojde so mnou dolu do tábora k Saulovi? A Abišaj povedal: Ja pojdem dolu s tebou.

⁷Så kom David og Abisjaj om Natten til Hæren, og se, Saul lå og sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit Hovedgærde, medens Abner og Krigerne lå rundt om ham.

⁷A tak prišiel Dávid a Abišaj k ľudu vnoci. A hľa, Saul ležal a spal medzi vozmi a jeho kopija bola zabodnutá v zemi pri jeho hlave, a Abner a ľud ležali vôkol neho.

⁸Da sagde Abisjaj til David: "Gud har i Dag givet din Fjende i din Hånd! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, så jeg ikke skal behøve at gøre det om!"

⁸Vtedy riekol Abišaj Dávidovi: Bôh zavrel dnes tvojho nepriateľa do tvojej ruky. Preto teraz dovoľ, aby som ho prebodnul kopijou až do zeme jedným razom, a nebude treba, aby som ho bodnul druhý raz.

⁹Men David svarede Abisjaj: "Gør ham ikke noget ondt! Thi hvem lægger ustraffet Hånd på HERRENs Salvede?"

⁹Ale Dávid riekol Abišajovi: Nezahub ho! Lebo ktože by vystrel svoju ruku na pomazaného Hospodinovho a bol by bez viny?!

¹⁰Og David sagde endvidere: "Nej, så sandt HERREN lever, HERREN selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet bort, når han drager i Krigen.

¹⁰A ešte riekol Dávid: Ako že žije Hospodin, že len ak by ho uderil Hospodin, alebo ak by prišiel jeho deň, a zomrel by alebo ak by odišiel dolu do vojny a tam by zahynul,

¹¹HERREN lade det være langt fra mig at lægge Hånd på HERRENs Salvede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedgærde og Vandkrukken, og lad os så gå vor Vej!"

¹¹ale ináče nech ma Hospodin chráni od toho, aby som mal vystrieť svoju ruku na pomazaného Hospodinovho. Preto teraz vezmi, prosím, kopiju, ktorá je pri jeho hlave, i krčah na vodu, a pojdeme svojou cestou.

¹²Så tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgærde, og de gik deres Vej, uden at nogen så eller mærkede det eller vågnede; thi de sov alle, eftersom en tung Søvn fra HERREN var faldet over dem.

¹²A tak vzal Dávid kopiju i krčah na vodu pri hlave Saulovej, a išli svojou cestou, a nevidel nikto ani nezvedel ani sa nezobudil, lebo všetci spali, pretože tvrdý spánok od Hospodina padol na nich.

¹³Derpå gik David over på den anden Side og stillede sig langt borte på Toppen af Bjerget, så at der var langt imellem dem.

¹³Potom prešiel Dávid na druhú stranu a postavil sa na temene vrchu zďaleka, takže bolo veľké miesto medzi nimi.

¹⁴Så råbte han til Krigerne og Abner, Ners Søn: "Svarer du ikke, Abner?" Abner svarede: "Hvem er det, som kalder på Kongen?"

¹⁴A Dávid volal na ľud a na Abnera, syna Nérovho, a vravel: Či sa neozveš, Abner? A Abner odpovedajúc riekol: Kto si ty, ktorý voláš na kráľa?

¹⁵David sagde til Abner: "Er du ikke en Mand? Og hvem er din Lige i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af Krigerne kom for at gøre din Herre Kongen Men.

¹⁵A Dávid riekol Abnerovi: Či nie si ty muž? A kto je tebe rovný v Izraelovi? Nuž prečože si neostríhal svojho pána, kráľa? Lebo prišiel jeden z ľudu, aby zahubil kráľa, tvojho pána.

¹⁶Der har du ikke båret dig vel ad! Så sandt HERREN lever: I er dødsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENs Salvede! Se nu efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans Hovedgærde?"

¹⁶Nie je to dobrá vec, ktorú si vykonal! Ako že žije Hospodin, istotne ste synmi smrti, pretože ste nestrážili nad svojím pánom, nad pomazaným Hospodinovým! A tak teraz pozri, kde je kopija kráľova a krčah na vodu, ktoré boly pri jeho hlave?

¹⁷Da kendte Saul Davids Røst, og han sagde: "Er det din Røst, min Søn David?" David svarede: "Ja, Herre Konge!"

¹⁷Vtedy poznal Saul hlas Dávidov a povedal: Či je to tvoj hlas, môj synu, Dávide? A Dávid riekol: Je to môj hlas, môj pane, kráľu.

¹⁸Og han føjede til: "Hvorfor forfølger min Herre dog sin Træl? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg øvet?

¹⁸A ďalej povedal: Prečo prenasleduje môj pán svojho služobníka? Lebo veď čo som urobil, alebo čo zlého je v mojej ruke?

¹⁹Måtte min Herre Kongen nu høre sin Træls Ord! Hvis det er HERREN, der har ægget dig imod mig, så lad ham få Duften af en Offergave. Men er det Mennesker,da være de forbandet for HERRENs Åsyn, fordi de nu har drevet mig bort, så at jeg er udelokket fra HERRENs Arvelod, og fordi de har sagt til mig: Gå bort og dyrk fremmede Guder!

¹⁹Preto teraz počuj, prosím, môj pane, kráľu, slová svojho služobníka: Ak ťa Hospodin naviedol na mňa, nech mu tedy príjemne vonia obetný dar! Ale ak synovia človeka, zlorečení sú pred Hospodinom, pretože ma zahnali dnes, aby som sa nemohol pridružiť k dedičstvu Hospodinovmu, a hovoria u seba: Idi, slúž iným bohom!

²⁰Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod væde Jorden fjernt fra HERRENs Åsyn! Israels Konge er jo draget ud for at stå mig efter Livet, som når Ørnen jager en Agerhøne på Bjergene!"

²⁰A preto teraz nech nepadne moja krv na zem voľakde preč od tvári Hospodinovej, lebo vyšiel kráľ Izraelov, aby hľadal jednu blchu, aby ju honil, ako niekto honí jarabicu na vrchoch.

²¹Da sagde Saul: "Jeg har syndet; kom tilbage, min Søn David! Thi jeg vil ikke mer gøre dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var dyrebart i dine Øjne. Se, jeg har handlet som en Dåre og gjort mig skyldig i en såre stor Vildfarelse!

²¹Na to povedal Saul: Zhrešil som, navráť sa, môj synu, Dávide, lebo ti už viacej neurobím zlého, za to, že dnes bola drahá moja duša v tvojich očiach. Hľa, bláznive som robil a blúdil som náramne.

²²David svarede: "Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme herover og hente det.

²²A Dávid odpovedajúc riekol: Tu hľa, kopija kráľova, nech prejde sem jeden z mládencov a vezme ju.

²³Men HERREN vil gengælde enhver hans Retfærdighed og Troskab; HERREN gav dig i Dag i min Hånd, men jeg vilde ikke lægge Hånd på HERRENs Salvede!

²³A Hospodin nech odplatí každému jeho spravedlivosť a jeho vernosť. Lebo ťa dnes bol vydal Hospodin do mojej ruky, ale nechcel som vystrieť svoju ruku na pomazaného Hospodinovho.

²⁴Men som dit Liv i Dag var agtet højt i mine Øjne, måtte således mit Liv være agtet højt i HERRENs Øjne, så at han frier mig fra al Nød!"

²⁴A hľa, jako bola dnes veľkou tvoja duša v mojich očiach, tak nech je veľkou moja duša v očiach Hospodinových, a nech ma vytrhne zo všetkého súženia!

²⁵Da sagde Saul til David: "Velsignet være du, min Søn David! For dig lykkes alt, hvad du tager dig for!" Derpå gik David sin Vej, og Saul vendte tilbage til sit Hjem.

²⁵Vtedy povedal Saul Dávidovi: Buď požehnaný ty, môj synu, Dávide! Istotne aj učiníš aj istotne zmôžeš. A tak išiel Dávid svojou cestou, a Saul sa vrátil na svoje miesto.