¹I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Søn af Abiel, en Søn af Zeror, en Søn af Bekorat, en Søn af Afia, en Benjaminit, en formuende Mand.

¹A bol nejaký muž z Benjamina, ktorému bolo meno Kíš, syn Abiela, syna Cerora, syna Bechorata, syna Afiacha, syna muža Benjaminovho, udatný muž zámožný.

²Han havde en Søn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved højere end alt Folket.

²Ten mal syna, ktorému bolo meno Saul, bol to statný mládenec a pekného vzhľadu, ani nebolo krásnejšieho muža medzi synmi Izraelovými ako on; od svojho pleca hore bol vyšší od všetkého ľudu.

³Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs Æsler blevet borte, og Kisj sagde da til sin Søn Saul: "Tag en af Karlene med og gå ud og søg efter Æslerne!"

³A ztratily sa Kíšovi, Saulovmu otcovi, oslice. A Kíš povedal Saulovi, svojmu synovi: Nože pojmi so sebou jedného zo sluhov a zoberúc sa idi, hľadaj oslice!

⁴De gik så først gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derpå gik de gennem Benjamins Land, men fandt dem ikke.

⁴Tak prešiel vrch Efraimov a prešiel zem Šalíša, ale nenašiel. Prešli aj zem Šaalím, ale ich nebolo, a prešiel i zem Benjaminovu, a nenašli.

⁵Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham: "Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med at tænke på Æslerne og i Stedet blive urolig for os!"

⁵Keď potom prišli do zeme Cúfa, povedal Saul svojmu sluhovi, ktorý bol s ním: Poď a vráťme sa, aby neupustil môj otec od oslíc a neobával sa o nás.

⁶Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gå derhen, måske kan han give os Besked angående det, vi går om."

⁶A on mu povedal: Hľa, prosím, v tomto meste je muž Boží, a je to vysoko ctený človek; všetko, čokoľvek povie, sa aj stane. Nože poďme teraz ta; možno, že nám oznámi našu cestu, ktorou by sme mali ísť.

⁷Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os gå derhen! Men hvad skal vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brød i vore Tasker, og nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?"

⁷Na to riekol Saul svojmu sluhovi: Dobre, ale keď pojdeme, čo donesieme človekovi? Lebo chlieb sa už minul z našich kabiel, ani daru niet, ktorý by sme doniesli mužovi Božiemu. Čo máme?

⁸Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel Sølv, den kan du give den Guds Mand; så siger han os nok Besked om det, vi går om."

⁸A sluha zase odpovedal Saulovi a riekol: Hľa, našla sa u mňa štvrtina šekla striebra; dám to mužovi Božiemu, a oznámi nám našu cestu.

⁹Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: "Kom, lad os gå til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en Profet, kaldte man fordum en Seer.

⁹Predtým tak hovorieval človek v Izraelovi, keď išiel pýtať sa na niečo Boha: Poďte, a pojdeme k vidiacemu. Lebo prorokovi dnes hovorilo sa predtým: vidiaci.

¹⁰Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os gå derhen!" Så gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.

¹⁰A Saul riekol svojmu sluhovi: Dobrá je tvoja reč. Poď, ideme. A tak išli do mesta, v ktorom bol muž Boží.

¹¹Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger, der gik ud for at øse Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?"

¹¹A keď išli svahom hore do mesta, našli nejaké dievčatá, ktoré boly vyšly von brať vodu, a povedali im: Či je tu niekde vidiaci?

¹²De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu. Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer på Offerhøjen.

¹²A ony im odpovedaly a riekly: Je; hľa, hen pred tebou! Ponáhľaj sa teraz, lebo dnes prišiel do mesta, pretože dnes má ľud bitnú obeť na výšine.

¹³Når I blot går ind i Byen, kan I træffe ham, før han går op på Offerhøjen til Måltidet; thi Folket spiser ikke, før han kommer, da han skal velsigne Slagtofferet; så først spiser de indbudne. Gå nu op til Byen, thi netop nu kan I træffe ham!"

¹³Ako vojdete do mesta, hneď ho najdete, prv ako vyjde na výšinu jesť, lebo ľud nebude jesť, dokiaľ neprijde, lebo on požehná bitnej obeti, a len potom budú jesť pozvaní. A tak teraz iďte hore, lebo práve teraz ho najdete.

¹⁴De gik så op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom Samuel gående imod dem på Vej op til Offerhøjen.

¹⁴A išli hore do mesta. A keď prišli naprostred mesta, hľa, Samuel im vychádzal oproti idúc na výšinu.

¹⁵HERREN havde Dagen før Sauls Komme åbnet Samuels Øre og sagt:

¹⁵A Hospodin bol zjavil Samuelovi jeden deň prv, ako prišiel Saul, a riekol:

¹⁶"I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han skal frelse mit Folk fra Filisternes Hånd; thi jeg har givet Agt på mit Folks Nød, dets Klageråb har nået mig!"

¹⁶Zajtra o tomto čase pošlem k tebe muža zo zeme Benjaminovej, ktorého pomažeš za vojvodcu nad mojím ľudom Izraelom, a zachráni môj ľud vyslobodiac ho z ruky Filištínov, lebo som pohliadol na svoj ľud, pretože jeho krik prišiel ku mne.

¹⁷Og straks da Samuel fik Øje på Saul, sagde HERREN til ham: "Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!"

¹⁷A Samuel uvidel Saula. A Hospodin mu odpovedal: Hľa, to je ten muž, o ktorom som ti povedal. Tento bude panovať nad mojím ľudom.

¹⁸Da trådte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "Vær så god at sige mig, hvor Seerens Hus er!"

¹⁸Keď sa potom priblížil Saul Samuelovi vprostred brány, povedal: Povedz mi, prosím, kde je tu dom vidiaceho.

¹⁹Samuel svarede: "Seeren det er mig; gå i Forvejen op på Offerhøjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal jeg følge dig på Vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit Hjerte;

¹⁹A Samuel odpovedal Saulovi a riekol: Ja som ten vidiaci; vyjdi predo mnou na výšinu, a budete so mnou jesť dnes, a ráno ťa prepustím, a všetko, čo máš na srdci, ti oznámim.

²⁰for Æslerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem står alt Israels Begær uden til dig og hele dit Fædrenehus?"

²⁰A o oslice, ktoré sa ti ztratily toto dnes už tretí deň, sa nestaraj, lebo sa našly. A pre kohože je všetko najžiadostnejšie v Izraelovi? Či azda nie pre teba a pre celý dom tvojho otca?

²¹Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste Stamme? Og min Slægt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Slægter. Hvor kan du da tale således til mig?"

²¹Na to odpovedal Saul a riekol: Či nie som ja syn Benjaminovi, ktorý je z najmenších pokolení Izraelových? A moja čeľaď je najmenšia od všetkých čeľadí pokolení Benjaminových. Prečo mi potom hovoríš také slovo?

²²Men Samuel tog Saul og hans Karl, førte dem til Gildesalen og gav dem Plads øverst blandt de indbudne der var omtrent tredive Mænd

²²No, Samuel pojal Saula i jeho sluhu a doviedol ich do izby a dal im najprednejšie miesto medzi pozvanými, ktorých bolo asi tridsať mužov.

²³og Samuel sagde til Kokken: "Ræk mig det Stykke, jeg gav dig og sagde, du skulde lægge til Side!"

²³A Samuel povedal kuchárovi: Nože daj diel, ktorý som ti dal, o ktorom som ti povedal: Odlož ho u seba.

²⁴Da tog Kokken Køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: "Se, Kødet står for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." Så spiste Saul sammen med Samuel den Dag.

²⁴A kuchár zdvihol plece a to, čo bolo na ňom, a položil pred Saula. A Samuel riekol: Tu hľa, čo zostalo, polož pred seba, jedz, lebo je to zachované k tejto chvíli pre teba, jako som povedal: Povolal som ľud. A tak jedol Saul toho dňa so Samuelom.

²⁵Derpå steg de ned fra Offerhøjen fil Byen, og der blev redt til Saul på Taget.

²⁵A keď sišli s výšiny do mesta, hovoril so Saulom na postreší.

²⁶Så lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenrøden brød frem, råbte Samuel til Saul oppe på Taget: "Stå op, jeg vil følge dig på Vej!" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen,

²⁶A vstali skoro ráno. A stalo sa, keď vychádzala ranná zora, že zavolal Samuel na Saula na postrešie povediac: Vstaň, a prepustím ťa. Vtedy vstal Saul, a vyšli von obidvaja, on i Samuel.

²⁷Men da de på Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal gå i Forvejen! Men bliv du stående et Øjeblik, så vil jeg kundgøre dig Guds Ord!"

²⁷A keď prichádzali dolu na koniec mesta, povedal Samuel Saulovi: Povedz sluhovi, aby pošiel pred nami. A popošiel. A ty, doložil ešte, postoj tu chvíľu, aby som ti ohlásil slovo Božie.