¹Siden hændte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.

¹A potom sa stalo, že prišli synovia Moábovi a synovia Ammonovi a s nimi iní z Ammonovcov proti Jozafatovi do vojny.

²Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vældig Menneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet), fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"

²Vtedy prišli poslovia a oznámili Jozafatovi a riekli: Prišlo proti tebe veľké množstvo zo zámoria, zo Sýrie, a hľa, sú v Chacecon-támare, ktoré je En-gedi.

³Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og søgte ham og lod en Faste udråbe i bele Juda.

³A Jozafat sa bál a obrátil svoju tvár hľadať Hospodina a vyhlásil pôst na celé Judsko.

⁴Så samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; også fra alle Judas Byer kom de for at søge HERREN.

⁴Vtedy sa shromaždili synovia Júdu, aby hľadali pomoc od Hospodina, a prišli aj zo všetkých miest Júdových hľadať Hospodina.

⁵Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENs Hus foran den nye Forgård

⁵A Jozafat sa postavil v shromaždení Júdu a Jeruzalema v dome Hospodinovom, pred novým dvorom,

⁶og sagde: "HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hånd er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!

⁶a riekol: Hospodine, Bože našich otcov, či nie si ty Bohom na nebi? A veď ty panuješ nado všetkými kráľovstvami národov, a v tvojej ruke je sila a udatnosť, a nieto nikoho, kto by sa mohol postaviť proti tebe!

⁷Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?

⁷Či si ty azda, náš Bože, nevyhnal obyvateľov tejto zeme zpred svojho ľudu Izraela? A dal si ju semenu Abraháma, svojho milovaného priateľa, na veky.

⁸Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit Navn, idet de sagde:

⁸A bývali v nej a vystavili ti v nej svätyňu, tvojmu menu, povediac:

⁹Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød, vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Åsyn, thi dit Navn bor i dette Hus, og råbe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vil høre det og frelse os!

⁹Keby prišlo na nás zlé, meč súdu, mor a hlad, a keby sme sa postavili pred týmto domom a pred tebou, pretože je tvoje meno v tomto dome, a keby sme kričali k tebe zo svojej úzkosti, vyslyšíš a zachrániš.

¹⁰Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke,

¹⁰A teraz hľa, synovia Ammonovi a Moábovi a vrch Seir, cez ktorých prejsť si nedal Izraelovi, keď boli prišli z Egyptskej zeme, ale uhnuli od nich a nezahladili ich,

¹¹se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!

¹¹nuž hľa, oni sa nám odplácajú tým, že prišli, aby nás vyhnali z tvojho dedičstva, ktoré si nám dal večite.

¹²Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!"

¹²Náš Bože, či nebudeš súdiť nad nimi? Lebo v nás nie je sily, aby sme obstáli pred týmto veľkým množstvom, ktoré prišlo na nás, ani my nevieme, čo by sme mali robiť, ale jedine na teba hľadia naše oči.-

¹³Medens nu alle Judæerne stod for HERRENs Åsyn med deres Familier, Kvinder og Børn,

¹³A všetci synovia Júdovi stáli pred Hospodinom, aj ich drobné deti, ich ženy a ich synovia.

¹⁴kom HERRENs Ånd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en Søn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn af Mattanja, af Asafs Sønner,

¹⁴Vtedy prišiel na Jachaziela, syna Zachariáša, syna Benaiáša, syna Jehiela, syna Mattaniáša, Levitu zo synov Azafových, Duch Hospodinov prostred shromaždenia,

¹⁵og han sagde: "Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere og Kong Josafat! Så siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!

¹⁵a riekol: Pozorujte, všetok Júda a obyvatelia Jeruzalema, i ty kráľu Jozafate! Takto vám hovorí Hospodin: Nebojte sa vy ani sa nestrachujte pred tým velikým množstvom, lebo nie vám je boj, ale Bohu.

¹⁶Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og l vil træffe dem ved Enden af Dalen østen for Jeruels Ørken.

¹⁶Zajtra sídite na nich. Hľa, pojdú hore stráňou Cíc, a najdete ich na konci údolia pred púšťou Jeruel.

¹⁷Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv stående, så skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!"

¹⁷Nebude to vašou vecou bojovať v tomto boji. Postavte sa, stojte a vidzte spasenie Hospodinovo, ktorý je s vami, Júda a Jeruzalem. Nebojte sa ani sa nestrachujte! Zajtra vyjdite proti nim, a Hospodin bude s vami.

¹⁸Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;

¹⁸A Jozafat sa sklonil tvárou k zemi, a všetok Júda i obyvatelia Jeruzalema padli pred Hospodinom klaňajúc sa Hospodinovi.

¹⁹men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Sønner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.

¹⁹Potom vstali Levitovia zo synov Kehátovcov a zo synov Kórachovcov, aby chválili Hospodina, Boha Izraelovho, velikým hlasom, náramne.

²⁰Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: "Hør mig, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Tro på HERREN eders Gud, og l skal blive boende, tro på hans Profeter, og Lykken skal følge eder!"

²⁰A tak vstali skoro ráno a vyšli na púšť Tekoa. A keď vychádzali, Jozafat stál a povedal: Počujte ma, Júda a obyvatelia Jeruzalema! Verte v Hospodina, svojho Boha, a stojte verne; verte v jeho prorokov a konajte šťastne!

²¹Og efter at have rådført sig med Folket opstillede han Sangere til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de væbnede.

²¹A keď sa poradil s ľudom, postavil spevákov Hospodinovi, a to aby chválili okrasu svätosti idúc pred ozbrojencami a aby hovorili: Oslavujte Hospodina, lebo jeho milosť trvá na veky!

²²Og i samme Stund de begyndte med Jubelråb og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået.

²²A v tom čase, keď začali plesať a chváliť, dal Hospodin úkladníkov na synov Ammonových a Moábových a na obyvateľov vrchu Seira, ktorí boli prišli proti Júdovi, a boli porazení.

²³Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.

²³Lebo sa postavili synovia Ammonovi a Moábovi proti obyvateľom vrchu Seira, aby ich oddali úplnej záhube a aby ich zahladili. A keď dokončili proti obyvateľom Seira, pomáhali druh proti druhovi zahladiť.

²⁴Da så Judæerne kom op på Varden, hvorfra man ser ud over Ørkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da lå deres døde Kroppe på Jorden, ingen var undsluppet.

²⁴Medzitým prišiel Júda na výhľadisko na púšť a obrátiac sa pozreli na množstvo. A hľa, videli, že sú mŕtvolami, ležiacimi na zemi, a že ani nebolo toho, kto by bol ušiel.

²⁵Så kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvede så meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; så meget var der.

²⁵Vtedy prišiel Jozafat a jeho ľud pobrať ich korisť a našli jej u nich množstvo i majetku i klenotov u mŕtvol i vzácneho náradia, a nabrali si koristi každý toľko, že to až nemohli uniesť. A tri dni brali korisť, lebo jej bolo mnoho.

²⁶Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag.

²⁶Potom štvrtého dňa sa shromaždili do doliny Berácha, lebo tam dobrorečili Hospodinovi. Preto nazvali meno toho miesta Emek-berácha, a tak sa volá až do tohoto dňa.

²⁷Derpå vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERREN havde bragt dem Glæde over deres Fjender;

²⁷A vrátili sa všetci mužovia Júdovi aj mužovia Jeruzalema i Jozafat na ich čele, aby sa navrátili do Jeruzalema s radosťou, lebo im dal Hospodin radosť z porážky ich nepriateľov.

²⁸og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til HERRENs Hus.

²⁸A prišli do Jeruzalema s harfami, citarami a s trúbami do domu Hospodinovho.

²⁹Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, at HERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.

²⁹A strach Boží prišiel na všetky kráľovstvá tých zemí, keď počuli, že Hospodin bojoval proti nepriateľom Izraelovým.

³⁰Således fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til alle Sider.

³⁰A kráľovstvo Jozafatovo malo pokoj, a jeho Bôh mu dal odpočinutia zo všetkých strán.

³¹Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge over Juda, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var Datter af Sjilhi.

³¹A Jozafat kraľoval nad Júdom. Tridsaťpäť rokov mal, keď začal kraľovať, a kraľoval dvadsaťpäť rokov v Jeruzaleme. A meno jeho matky bolo Azuba, a bola dcérou Šilchiho.

³²Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne.

³²Chodil po ceste svojho otca Azu ani neuhol od nej robiac to, čo je spravedlivé v očiach Hospodinových.

³³Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres Fædres Gud.

³³Avšak výšiny neboly uhly, lebo ľud ešte nebol ustavil svojho srdca k Bohu svojich otcov.

³⁴Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst, står jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optaget i Bogen om Israels Konger.

³⁴A ostatné deje Jozafatove, prvé i posledné, tie hľa, sú napísané v dejinách Jehu-va, syna Chananiho, čo bolo vnesené do knihy kráľov Izraelových.

³⁵Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin Færd;

³⁵Potom sa spolčil Jozafat, judský kráľ, s Achaziášom, izraelským kráľom, ktorý páchal bezbožnosť.

³⁶han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.

³⁶Spolčil sa s ním preto, aby narobil lodí, ktoré maly ísť do Taršíša. A narobili lodí v Ecjon-gábere.

³⁷Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: "Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil HERREN gøre dit Værk til intet!" Og Skibene gik under og nåede ikke Tarsis.

³⁷Vtedy prorokoval Eliézer, syn Dodavahú-va z Maréše, proti Jozafatovi povediac: Za to, že si sa spolčil s Achaziášom, Hospodin rozborí tvoje práce. Aj stroskotaly lode a nemohly ísť do Taršíša.