¹Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de befæstede Byer i det Øjemed at bemægtige sig dem.

¹Po týchto veciach a po tejto vernosti prišiel Senacherib, assýrsky kráľ, a vtrhnúc do Judska položil sa táborom proti ohradeným mestám a povedal si, že ich prelomí a dobyje pre seba.

²Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at angribe Jerusalem,

²A keď videl Ezechiáš, že prišiel Senacherib, a že jeho tvár je obrátená do boja proti Jeruzalemu,

³rådførte han sig med sine Hærførere og tapre Folk om at stoppe for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hjælp.

³uradil sa so svojimi veliteľmi a so svojimi udatnými mužmi, že pozapchávajú a tak ukryjú vody studieň, ktoré sú vonku za mestom. A pomáhali mu.

⁴Så samledes en Mængde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og for Bækken, som løber midt igennem Landet, idet man sagde: "Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, når de kommer?"

⁴A shromaždilo sa mnoho ľudu, a pozapchávali všetky studne a zatarasili aj potok, ktorý sa lial prostredkom zeme povediac: Prečo by mali assýrsky kráľovia, keď prijdú, nájsť tak mnohé vody?!

⁵Derpå tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede Tårne på den, og han byggede den anden Mur udenfor og befæstede Millo i Davidsbyen og lod lave en Mængde Kastevåben og Skjolde.

⁵Pritom sa posilnil a vystavil celý múr, kde bol zborený, a vystúpil až na veže a vonku vybudoval ešte druhý múr a opraviac upevnil Millo, mesto Dávidovo. A narobil množstvo striel a malých štítov.

⁶Tillige indsatte han Hærtørere over Krigsfolket, samlede dem om sig på den åbne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til dem og sagde:

⁶A ustanovil vojenných veliteľov nad ľudom a shromaždil ich k sebe do ulice mestskej brány a hovoril k ich srdcu a riekol:

⁷"Vær frimodige og slærke; frygt ikke og forfærdes ikke for Assyrerkongen og hele den Menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham!

⁷Buďte zmužilí a smelí! Nebojte sa a nedeste sa tvári assýrskeho kráľa ani sa nedeste pred celým tým množstvom, ktoré je s ním, lebo s nami je väčší ako s ním.

⁸Med ham er en Arm at Kød, men med os er HERREN vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til Kong Ezekias af Judas Ord.

⁸S ním je rameno tela, ale s nami je Hospodin, náš Bôh, aby nám pomohol a vybojoval naše boje. A ľud sa spoľahol na slová Ezechiáša, judského kráľa.

⁹Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin Krigsmagt lå foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af Juda og alle Judæerne i Jerusalem og lod sige:

⁹Po tomto poslal Senacherib, assýrsky kráľ, svojich služobníkov do Jeruzalema, kým on sám táboril proti Lachišu a celé jeho kráľovské panstvo s ním, tedy poslal k Ezechiášovi, judskému kráľovi, a k celému Júdovi, ktorý bol shromaždený v Jeruzaleme, povediac:

¹⁰"Således siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?

¹⁰takto hovorí Senacherib, assýrsky kráľ: Na čože sa to vy nadejete a zostávate obľahnutí v ohrade, v Jeruzaleme?

¹¹Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af Hunger og Tørst, når han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Hånd!

¹¹Či vás to azda nenahovára Ezechiáš, aby vás vydal ta, aby ste pomreli hladom a smädom, hovoriac: Hospodin, náš Bôh, nás vytrhne z ruky assýrskeho kráľa?

¹²Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhøje og Altre bort og sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter må I tilbede, og på det skal I tænde Offerild!

¹²Či azda on sám, Ezechiáš, neodstránil jeho výšin a jeho oltárov a nepovedal Júdovi a Jeruzalemu: Pred jedným oltárom sa budete klaňať a na ňom budete kadiť.

¹³Ved I ikke, hvad jeg og mine Fædre har gjort ved alle Landenes Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af min Hånd?

¹³Či neviete, čo som ja urobil a moji otcovia všetkým národom zemí? Či azda mohli bohovia národov tých zemí vytrhnúť svoju zem z mojej ruky?

¹⁴Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, på hvilke mine Fædre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hånd? Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min Hånd!

¹⁴Kde ktorý to bol medzi všetkými bohmi tých národov, ktoré, zarieknuté na záhubu, docela zahubili moji otcovia, ktorý by bol mohol vytrhnúť svoj ľud z mojej ruky, že by vás mohol váš Bôh vytrhnúť z mojej ruky?

¹⁵Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den Måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse sit Folk af min Hånd eller af mine Fædres Hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Hånd!"

¹⁵Preto teraz nech vás neklame Ezechiáš ani nech vás nenahovára takým činom, ani mu neverte! Lebo veď nemohol niktorý boh niktorého národa alebo kráľovstva vytrhnúť svoj ľud z mojej ruky a z ruky mojich otcov, a tedy istá vec, že ani vaši bohovia nevytrhnú vás z mojej ruky!

¹⁶Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans Tjener Ezekias.

¹⁶A ešte i viac hovorili jeho služobníci proti Hospodinovi, Bohu, a proti Ezechiášovi, jeho služobníkovi.

¹⁷Han skrev også et Brev for at smæde HERREN, Israels Gud, og tale imod ham; heri stod der: "Så lidt som Landenes Folks Guder har frelst deres Folk af min Hånd, skal Ezekias's Gud frelse sit Folk af min Hånd!"

¹⁷Aj listy písal rúhajúc sa Hospodinovi, Bohu Izraelovmu, hovoriac v nich proti nemu a vravel: Ako bohovia národov zemí, ktorí nevytrhli svojho ľudu z mojej ruky, tak nevytrhne ani Bôh Ezechiášov svojho ľudu z mojej ruky.

¹⁸Og de råbte med høj Røst på Judæisk til Folkene i Jerusalem, som stod på Muren, for at indjage dem Angst og Skræk, i Håb om at kunne tage Byen.

¹⁸A volali veľkým hlasom židovsky na ľud Jeruzalema, ktorý bol na múre, aby pustili na nich strach a predesili ich, aby zaujali mesto.

¹⁹Og de talte om Jerusalems Gud på samme Måde som om Jordens Folkeslags Guder, der er Værker af Menneskehænder!

¹⁹A hovorili proti Bohu Jeruzalema, jako hovorili o bohoch národov zeme, o diele rúk človeka.

²⁰Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Søn, og råbte til Himmelen.

²⁰Vtedy sa modlil kráľ Ezechiáš a Izaiáš, syn Ámosov, prorok, o to a kričiac volali do neba.

²¹Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere, Høvedsmænd og Hærførere i Assyrerkongens Lejr, så han med Spot og Spe måtte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin Guds Hus, fældede nogle af hans kødelige Frænder ham der med Sværdet.

²¹A Hospodin poslal anjela, ktorý zahladil každého muža udatného i vojvodu i veliteľa vo vojsku assýrskeho kráľa. A navrátil sa s hanbou svojej tvári do svojej zeme. A keď vošiel do domu svojho boha, niektorí z tých, ktorí vyšli z jeho života, zabili ho tam mečom.

²²Således frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af Assyrerkongen Sankeribs Hånd og at alle andres og skaffede dem Ro på alle Kanter.

²²A tak zachránil Hospodin Ezechiáša a obyvateľov Jeruzalema z ruky Senacheriba, assýrskeho kráľa, a z ruky všetkých a vodil ich všade vôkol.

²³Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting til Kong Ezekias af Juda, så han siden blev højt anset blandt alle Hedningefolk.

²³A mnohí donášali Hospodinovi obilné obeti do Jeruzalema a drahocenné dary Ezechiášovi, judskému kráľovi, takže bol potom povznesený pred očami všetkých národov.

²⁴Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til HERREN, og han svarede ham og gav ham et Tegn.

²⁴V tých dňoch bol onemocnel Ezechiáš až na smrť a modlil sa Hospodinovi. A odpovedal mu a dal mu vidieť zázrak.

²⁵Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, der var vist ham; hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

²⁵Avšak Ezechiáš neodplatil podľa dobrodenia, ktoré mu bolo učinené; ale jeho srdce sa pozdvihlo, a preto povstal proti nemu prchký hnev i proti Júdovi i proti Jeruzalemu.

²⁶Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

²⁶Ale keď sa pokoril Ezechiáš pre pozdvihnutie sa svojho srdca, on i obyvatelia Jeruzalema, neprišiel na nich prchký hnev Hospodinov za dní Ezechiášových.

²⁷Ezekias var overmåde rig og æret. Han byggede sig Skatkamre til Sølv, Guld, Ædelsten, Høgelsestoffer, Skjolde og alle Hånde kostelige Ting

²⁷A Ezechiáš mal bohatstva a slávy veľmi mnoho a nadovážil si pokladov striebra a zlata i drahého kamenia i voňavých vecí i malých štítov a všelijakého vzácneho náradia.

²⁸og Forrådskamre til Afgrøden af Horn, Most og Olie, Stalde til alle Slags Kvæg og Folde til Hjordene;

²⁸A mal i skladištia pre úrodu obilia, vína a oleja a stáje pre všelijaké hovädá a mnohé stáda po chlievoch.

²⁹Byer byggede han sig også, og han havde Hjorde i Mængde af Hornkvæg og Småkvæg, thi Gud gav ham såre meget Gods.

²⁹A nadovážil si miest a stáda drobného dobytka i volov množstvo, pretože mu Bôh dal imania veľmi mnoho.

³⁰Samme Ezekias tilstoppede Gihons øvre Kilde og ledede Vandet mod Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for, lykkedes for ham.

³⁰Ten istý Ezechiáš pokryl horný výtok vody Gichona a viedol ju priamo dolu na západnú stranu do mesta Dávidovho. A šťastne sa vodilo Ezechiášovi vo všetkých jeho prácach.

³¹Derfor var det også, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene, der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at høre om det Under, der var sket i Landet; det var for at sætte ham på Prøve og således få Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.

³¹Ale tak aj pri posloch kniežat Babylona, ktoré poslaly k nemu opýtať sa na zázrak, ktorý sa bol stal v zemi, ho bol opustil Bôh zkúsiť ho, aby zvedel všetko, čo je v jeho srdci.

³²Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans fromme Gerninger, står jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Søns, Åbenbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.

³²A ostatné deje Ezechiášove a jeho zbožné skutky, tie hľa, sú napísané vo videní Izaiáša, syna Ámosovho, proroka, a v knihe kráľov Júdových a Izraelových.

³³Så lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham på Skråningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor Ære ved hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

³³A tak ľahol Ezechiáš a ležal so svojimi otcami, a pochovali ho na svahu hrobov synov Dávidových, a preukázali mu poctu, keď zomrel, všetok Júda aj obyvatelia Jeruzalema. A kraľoval Manasses, jeho syn, miesto neho.