¹Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",

¹Ale sám ja Pavel vás prosím krotkou tichosťou a prívetivosťou Krista, ktorý som, ako hovoria, do tvári pokorný medzi vami, ale neprítomný smelý voči vám.

²ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

²Ale vás prosím, žeby som sa prítomný nemusel osmeliť v sebadôvere, v ktorej myslím odvážiť sa na niektorých, ktorí myslia o nás, ako čo by sme chodili podľa tela.

³Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;

³Lebo pravda chodíme v tele, ale nevojujeme podľa tela -

⁴thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

⁴lebo zbrane nášho vojovania nie sú telesné, ale mocné Bohu na borenie pevností -,

⁵idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

⁵ktorí boríme úmysly a každú vysokosť, ktorá sa povyšuje proti známosti Božej, a zajímame v plen každú myseľ do poslušnosti Krista

⁶og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.

⁶hotoví súc pomstiť každý neposluch, keď sa naplní vaša poslušnosť.

⁷Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.

⁷Či na to, čo je pred očami, hľadíte? Jestli ktosi dôveruje v sebe, že je Kristov, nech zase to myslí u seba, že jako je on Kristov, tak sme aj my Kristovi.

⁸Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

⁸Lebo keby som sa i niečo viacej pochválil ohľadne našej moci, ktorú nám dal Pán - budovať a nie vás boriť, nebudem zahanbený,

⁹for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

⁹aby sa nezdalo, jako keby som vás chcel strašiť listami.

¹⁰thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

¹⁰Lebo vraj jeho listy sú ťažké a mocné, ale prítomnosť tela slabá a reč mizerná.

¹¹En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.

¹¹Taký človek nech myslí toto: že jakí sme v slove listami, keď sme neprítomní, takí budeme aj prítomní v skutku.

¹²Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

¹²Lebo sa neopovažujeme pripočítať seba alebo sa prirovnať niektorým z tých, ktorí sami seba odporúčajú. Ale oni sami seba sami sebou merajúc a sami seba sami so sebou porovnávajúc nerozumejú ničomu.

¹³Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.

¹³Ale my sa nebudeme chváliť do bezmierna, ale podľa miery meradla, ktorým nám Bôh nameral mieru, aby sme dospeli až i k vám.

¹⁴Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,

¹⁴Lebo sa nevystierame nad mieru, jako keby sme neboli dospeli po vás, lebo až i po vás sme prví stihli s evanjeliom Kristovým

¹⁵så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre

¹⁵nechváliac sa do bezmierna cudzími prácami, ale jako takí, ktorí máme nádej, že keď porastie vaša viera, budeme zveličení medzi vami podľa svojho meradla do hojnosti,

¹⁶og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

¹⁶aby sme zvestovali evanjelium aj v oblastiach ležiacich za vami, a nie aby sme sa chválili cudzím meradlom hotovým.

¹⁷Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

¹⁷Ale ten, kto sa chváli, nech sa chváli Pánom.

¹⁸Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.

¹⁸Lebo nie ten, kto sám seba odporúča, je dokázaný, ale ten, koho Pán odporúča.