¹Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Åbenbarelser fra Herren.

¹Musím sa chváliť, a nie je mi to užitočné, lebo prijdem k videniam a zjaveniam Pánovým.

²Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel.

²Znám človeka v Kristovi - pred štrnástimi roky, či v tele, neviem, či mimo tela, neviem; Bôh vie -, ktorý bol ako taký vytrhnutý až do tretieho neba.

³Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),

³A znám takého človeka - či v tele, či krome tela, neviem; Bôh vie -,

⁴at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.

⁴že bol vytrhnutý do raja a počul nevysloviteľné slová, ktoré nesmie človek hovoriť.

⁵Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.

⁵Za takého sa budem chváliť, ale sám za seba sa nebudem chváliť, iba svojimi slabosťami.

⁶Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.

⁶Lebo keby som sa chcel pochváliť, nebudem bezrozumným, lebo veď poviem pravdu; ale sa zdŕžam, aby niekto nemyslel o mne viac, ako čo vidí pri mne alebo čo odo mňa čuje.

⁷Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.

⁷A aby som sa prevelikosťou zjavení príliš nepovyšoval, daný mi je osteň do tela, anjel satanáš, aby ma pohlavkoval, aby som sa príliš nepovyšoval.

⁸Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;

⁸Za to som trikrát prosil Pána, aby odstúpil odo mňa,

⁹og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

⁹a povedal mi: Dosť ti je moja milosť. Lebo moja moc sa dokonáva v slabosti. Teda najradšej sa budem chváliť svojimi slabosťami, aby prebývala na mne moc Kristova.

¹⁰Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

¹⁰Preto mám záľubu v slabostiach, v pohaneniach, v tiesňach, v prenasledovaniach, v úzkostiach za Krista; lebo keď som slabý, vtedy som mocný.

¹¹Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de såre store Apostle, om jeg end, intet er.

¹¹Stal som sa bezrozumným chváliac sa; vy ste ma prinútili. Lebo vy ste mňa mali odporúčať, lebo som nebol, ako ani nie som o nič menší od tých prevelikých apoštolov, keď aj nie som ničím.

¹²En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.

¹²Znamenia apoštolov sú učinené medzi vami v celej trpezlivosti, divami, zázrakmi a mocami.

¹³Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!

¹³Lebo v čom ste boli za ostatnými sbory krome toho, že som vás ja sám neobťažil? Odpustite mi tú neprávosť!

¹⁴Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.

¹⁴Hľa, toto už po tretie som hotový prijsť k vám a nebudem vám na ťarchu, lebo nehľadám vašich vecí, ale vás. Lebo nie sú povinné deti shromažďovať poklady rodičom, ale rodičia deťom.

¹⁵Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?

¹⁵Ale ja veľmi rád vynaložím, i sám seba cele vynaložím za vaše duše, hoci aj väčšmi vás milujúc menej som milovaný.

¹⁶Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!

¹⁶Ale nech! Ja som na vás nepoložil bremena; ale súc chytrý ľsťou som vás dostal.-

¹⁷Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?

¹⁷Však som vás len neoškodil niekym z tých, ktorých som bol poslal k vám?

¹⁸Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de samme Fodspor?

¹⁸Prosil som Títa a poslal s ním toho brata. Či vás azda Títus oškodil? Či sme nechodili v tom istom duchu? Či nie v tých istých šľapajach?

¹⁹Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.

¹⁹Dávno sa domnievate, že sa pred vami bránime; pred Bohom v Kristovi hovoríme a to všetko, milovaní, pre vaše vzdelanie.

²⁰Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,

²⁰Lebo sa bojím, aby som vás, keď prijdem, nenašiel nejako takých, akých nechcem, a zase vy aby ste mňa nenašli takého, jakého nechcete; aby snáď nebolo svárov, závistí, hnevov, hašterení, pomlúv, pletích, nadúvaní sa, nepokojov.

²¹at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.

²¹Aby ma zase, keď prijdem, neponížil u vás môj Bôh, a žalostil by som nad mnohými z tých, ktorí prv hrešili a neurobili pokánia zo svojej neplechy a zo smilstva a z nestudatosti, ktoré popáchali.