¹I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.

¹A stalo sa v treťom roku Hozeu, syna Élu, izraelského kráľa, že začal kraľovať Ezechiáš, syn Achaza, judského kráľa.

²Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.

²Dvadsaťpäť rokov mal, keď začal kraľovať, a kraľoval dvadsaťdeväť rokov v Jeruzaleme. A meno jeho matky bolo Abia, dcéra Zachariášova.

³Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader David.

³A robil to, čo je spravedlivé v očiach Hospodinových, všetko tak, ako činil Dávid, jeho otec.

⁴Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.

⁴On odstránil výšiny, roztrieskal modlárske sochy, vysekal háje a roztĺkol medeného hada, ktorého bol spravil Mojžiš; lebo až do tých dní mu kadili synovia Izraelovi kadivo, a nazval ho Nechuštánom.

⁵Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.

⁵Nadejal sa na Hospodina, Boha Izraelovho, a nebolo po ňom jemu rovného medzi všetkými kráľmi Júdovými ani medzi tými, ktorí boli pred ním.

⁶Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.

⁶Lebo sa pevne držal Hospodina; neuhnul od neho, aby ho nebol nasledoval; a ostríhal jeho prikázania, ktoré prikázal Hospodin Mojžišovi.

⁷Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke stå under ham.

⁷A Hospodin bol s ním; všade, kamkoľvek išiel, a čokoľvek konal, rozumne konal a sprotivil sa assýrskemu kráľovi a neslúžil mu.

⁸Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både Vagttårnene og de befæstede Byer.

⁸On porazil Filištínov až po Gazu i jej kraje, a to od veže strážnych až po ohradené mesto.

⁹I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede

⁹A stalo sa vo štvrtom roku kráľa Ezechiáša, a to bol siedmy rok Hozeu, syna Élovho, izraelského kráľa, že vyšiel hore Salmanazar, assýrsky kráľ, proti Samárii a obľahol ju.

¹⁰og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsår, blev Samaria indtaget.

¹⁰A zaujal ju po troch rokoch, v šiestom roku Ezechiáša, ktorý to rok bol deviatym rokom Hozeu, izraelského kráľa; vtedy bola zaujatá Samária.

¹¹Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,

¹¹A assýrsky kráľ prestehoval Izraela so Assýrie a osadil ich v Chelachu a v Chábore pri rieke Gozane a v médskych mestách,

¹²til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtrådt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.

¹²pretože neposlúchali na hlas Hospodina, svojho Boha, ale prestupovali jeho smluvu, všetko to, čo prikázal Mojžiš, služobník Hospodinov, a neposlúchali ani nečinili.

¹³I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

¹³Potom v štrnástom roku kráľa Ezechiáša, vyšiel hore Senacherib, assýrsky kráľ, proti všetkým mestám Júdovým ohradeným a zaujal ich.

¹⁴Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 talenter Guld;

¹⁴A Ezechiáš, judský kráľ, poslal poslov k assýrskemu kráľovi do Lachiša povediac: Zhrešil som, obráť sa preč odo mňa; to, čo naložíš na mňa, ponesiem. A assýrsky kráľ uložil na Ezechiáša, judského kráľa, tristo hrivien striebra a tridsať hrivien zlata.

¹⁵og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.

¹⁵A Ezechiáš dal všetko striebro, ktoré sa našlo v dome Hospodinovom a v pokladoch domu kráľovho.

¹⁶Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENs Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.

¹⁶V tom čase olúpal Ezechiáš dvere chrámu Hospodinovho zo zlata i stĺpy, ktoré bol pokryl zlatom sám Ezechiáš, judský kráľ, a dal to assýrskemu kráľovi.

¹⁷Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

¹⁷Ale assýrsky kráľ jednako len poslal Tartána a Rab-sarísa a Rabsákeho z Lachiša ku kráľovi Ezechiášovi s velikým vojskom do Jeruzalema. A odíduc hore prišli k Jeruzalemu a vyjdúc hore prišli a zastáli pri struhe horného rybníka, ktorá je pri hradskej poľa valchárovho.

¹⁸Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.

¹⁸A keď volali na kráľa, vyšiel k nim Elijakim, syn Hilkiášov, ktorý bol nad domom, a Šebna, pisár, a Joach, syn Azafov, kancelár.

¹⁹Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?

¹⁹A Rabsáke im povedal: Nože povedzte Ezechiášovi: Takto hovorí ten veľký kráľ, assýrsky kráľ: Akáže je to nádej, na ktorú sa nadeješ?

²⁰Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

²⁰Povedal si iba slovo rtov, a to má byť rada a sila do boja! Na koho sa teraz nadeješ, že si sa mi sprotivil?

²¹Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

²¹Teraz hľa, spoľahol si sa na tú trstenú palicu nalomenú, na Egypt, ktorá, keď sa niekto oprie na ňu, vojde do jeho ruky a prebodne ju: taký je faraon, egyptský kráľ, všetkým, ktorí sa nadejú na neho.

²²Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!

²²A keď mi poviete: Na Hospodina, svojho Boha, sa nadejeme! Či nie je to ten istý, ktorého výšiny odstránil Ezechiáš i jeho oltáre, a riekol Júdovi a Jeruzalemu: Pred týmto oltárom sa budete klaňať v Jeruzaleme!?

²³Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

²³A teraz nože závoď s mojím pánom, s assýrskym kráľom, a dám ti dva tisíce koní, ak si môžeš dať na ne jazdcov.

²⁴Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

²⁴A jako potom odvrátiš tvár jediného vojvodcu, niektorého z najmenších služobníkov môjho pána? Ale pravda spoľahneš sa na Egypt, na vozy a na jazdcov!

²⁵Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

²⁵A krome toho, či som prišiel bez Hospodina hore proti tomuto miestu, aby som ho zkazil? Veď Hospodin mi povedal: Vyjdi hore proti tej zemi a zkaz ju!

²⁶Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"

²⁶Na to riekol Elijakim, syn Hilkiášov, a Šebna a Joach Rabsákemu: Hovor, prosíme, svojim služobníkom sýrsky, lebo veď rozumieme, a nehovor s nami židovsky pred ľudom, ktorý je na múre!

²⁷Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!"

²⁷Ale Rabsáke im povedal: A či azda proti tvojmu pánovi a k tebe ma poslal môj pán, aby som vám hovoril tieto slová? A či nie proti mužom, ktorí sedia na múre, aby jedli svoje vlastné lajná a pili svoj vlastný moč i spolu s vami?

²⁸Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

²⁸Potom sa postavil Rabsáke a volal veľkým hlasom židovsky, hovoril a riekol: Počujte slovo toho veľkého kráľa, assýrskeho kráľa!

²⁹Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!

²⁹Takto hovorí kráľ: Nech vás neklame Ezechiáš! Lebo vás nebude môcť vytrhnúť z jeho ruky!

³⁰Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!

³⁰Ani nech vás nenahovorí Ezechiáš nadejať sa na Hospodina hovoriac: Istotne nás vytrhne Hospodin, a nebude vydané toto mesto do ruky assýrskeho kráľa.

³¹Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

³¹Nepočúvajte na Ezechiáša, lebo takto hovorí assýrsky kráľ: Učiňte so mnou mier a nadobudnite požehnanie a tak vyjdite ku mne a jedzte každý zo svojho viniča a každý zo svojho fíka a pite každý vodu zo svojej studne,

³²indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!

³²dokiaľ neprijdem a nepoberiem si vás do zeme, podobnej vašej zemi, do zeme obilia a vína, do zeme chleba a viníc, do zeme olív, vydávajúcich dobrý olej, a medu, a žite a nepomrite! Ale nepočúvajte na Ezechiáša, lebo vás zvodí hovoriac: Hospodin nás vytrhne.

³³Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

³³Či azda vytrhli bohovia národov každý svoju zem z ruky assýrskeho kráľa?

³⁴Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?

³⁴Kde sú bohovia Chamatu a Arpádu? Kde bohovia Sefarvajima, Hény a Ivvy, aby boli vytrhli Samáriu z mojej ruky?!

³⁵Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"

³⁵Ktorí sú to medzi všetkými bohmi tých zemí, ktorí by boli vytrhli svoju zem z mojej ruky, aby Hospodin vytrhol Jeruzalem z mojej ruky?

³⁶Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

³⁶A ľud mlčal, a neodpovedali mu ani slova, lebo to bol rozkaz kráľov, ktorý povedal: Neodpovedajte mu!

³⁷Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

³⁷Potom prišiel Elijakim, syn Hilkiášov, ktorý bol nad domom, i Šebna, pisár, i Joach, syn Azafov, kancelár, k Ezechiášovi majúc roztrhnuté rúcho a oznámili mu slová Rabsákeho.