¹Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.

¹A stalo sa, keď už mal Hospodin vziať Eliáša vo víchrici hore do neba, že odišiel Eliáš s Elizeom z Gilgala.

²Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Betel!" Men Elisa svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.

²A Eliáš riekol Elizeovi: Zostaň tu, prosím, lebo Hospodin ma poslal až do Bét-ela. Ale Elizeus odpovedal: Ako že žije Hospodin, a jako žije tvoja duša, že ťa neopustím. A tak sišli dolu do Bét-ela.

³Så kom Profetsønnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"

³Vtedy vyšli synovia prorokov, ktorí boli v Bét-ele, k Elizeovi a povedali mu: Či vieš, že dnes vezme Hospodin tvojho pána zponad tvojej hlavy? A odpovedal: Viem i ja, mlčte!

⁴Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have mig til Jeriko!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.

⁴Potom mu riekol Eliáš: Elizee, zostaň tu, prosím, lebo Hospodin ma poslal do Jericha. Ale on povedal: Ako že žije Hospodin, a jako žije tvoja duša, že ťa neopustím. A tak prišli do Jericha.

⁵Men Profetsønnerne i Jeriko trådte hen til Elisa og sagde til ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"

⁵A pristúpili synovia prorokov, ktorí boli v Jerichu, k Elizeovi a povedali mu: Či vieš, že dnes vezme Hospodin tvojho pána zponad tvojej hlavy? A odpovedal: Viem i ja, mlčte.

⁶Derpå sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til Jordan!" Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Så fulgtes de ad.

⁶Vtedy mu zase riekol Eliáš: Zostaň tu, prosím, lebo Hospodin ma poslal k Jordánu. Ale on povedal: Ako že žije Hospodin, a jako žije tvoja duša, že ťa neopustím. A tak išli obidvaja spolu.

⁷Men halvtredsindstyve af Profetsønnerne gik hen og stillede sig et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.

⁷A išli aj päťdesiati mužovia zo synov prorokov a postavili sa naproti zďaleka, a oni dvaja stáli pri Jordáne.

⁸Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med den; da skiltes det ad, og de gik begge over på tør Bund.

⁸A Eliáš vezmúc svoj plášť svinul ho a uderil vodu, ktorá sa rozdelila sem i ta, a prešli obaja po suchu.

⁹Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal gøre for dig, før jeg tages bort fra dig!" Elisa svarede: "Måtte to Dele af din Ånd komme over mig!"

⁹A stalo sa, keď prešli, že Eliáš riekol Elizeovi: Žiadaj, čo ti mám učiniť, prv ako budem vzatý od teba. A Elizeus povedal: Nech je, prosím, dvojnásobný diel tvojho ducha na mne.

¹⁰Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med! Dersom du ser mig, når jeg tages bort fra dig, skal det blive dig til Del, ellers ikke!"

¹⁰Na to mu riekol: Ťažkú vec si žiadal; ale ak ma uvidíš, keď budem vzatý od teba, nech ti je tak, a jestli nie, nebude.

¹¹Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.

¹¹A stalo sa, jako tak išli pozvoľna a shovárali sa, že hľa, ohnivý voz a ohnivé kone ich oddelily jedného od druhého, a tak vystúpil Eliáš vo víchrici hore do neba.

¹²Og Elisa så det og råbte: "Min Fader, min Fader, du Israels Vogne og Ryttere!" Og han så ham ikke mere. Så greb han sine Klæder og sønderrev dem.

¹²A Elizeus to videl a hľadiac na to kričal: Môj otče, môj otče! Vozy Izraelove a jeho jazdcovia! A viacej ho nevidel. A pochytiac svoje rúcho roztrhnul ho na dva kusy.

¹³Derpå tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,

¹³Potom zdvihol plášť Eliášov, ktorý bol spadol s neho a vrátiac sa zastál na brehu Jordána.

¹⁴og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde slået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.

¹⁴A vzal plášť Eliášov, ktorý spadol s neho, uderil vodu a riekol: Kdeže je Hospodin, Bôh Eliášov? Áno, on! A vtedy uderil vodu, ktorá sa rozdelila sem i ta, a Elizeus prešiel.

¹⁵Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: "Elias's Ånd hviler på Elisa!" Og de gik ham i Møde og kastede sig til Jorden for ham.

¹⁵Keď ho potom uvideli synovia prorokov, ktorí boli v Jerichu, naproti, povedali: Duch Eliášov spočinul na Elizeovi, a prijdúc mu vústrety poklonili sa mu k zemi.

¹⁶Derpå sagde de til ham: "Se, her hos dine Trælle er der halvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter din Herre; måske HERRENs Ånd har taget ham og kastet ham hen på et af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke sende dem af Sted!"

¹⁶A povedali mu: Hľa, prosíme, je medzi tvojimi služobníkmi päťdesiat mocných mužov; nech idú, prosíme, a hľadajú tvojho pána, aby ho snáď nebol nejako odniesol Duch Hospodinov a nepohodil ho na niektorom vrchu alebo na niektorej doline. A on povedal: Neposielajte!

¹⁷Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: "Så send dem da af Sted!" Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledte efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.

¹⁷Ale keď len dlho dobíjali do neho, riekol: Pošlite. A tak poslali päťdesiatich mužov, ktorí hľadali tri dni, ale pravda ho nenašli.

¹⁸Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?"

¹⁸A keď sa navrátili k nemu, keďže býval v Jerichu, riekol im: Či som vám nepovedal: Nechoďte!?

¹⁹Mændene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min Herre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler i Egnen."

¹⁹A mužovia mesta povedali Elizeovi: Hľa, prosím, bývať v tomto meste je dobre, jako vidí môj pán, ale voda je zlá, a preto zem pustne sirobou.

²⁰Da sagde han: "Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!" Og de hentede den til ham.

²⁰A riekol: Doneste mi novú šialku a dajte do nej soli. A doniesli mu.

²¹Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet han sagde: "Så siger HERREN: Jeg gør dette Vand sundt, så at der ikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!"

²¹Vtedy vyšiel k prameňu vody a vysypúc do neho soľ povedal: Takto hovorí Hospodin: Uzdravujem túto vodu. Nebude viacej odtiaľ smrti ani siroby.

²²Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det den Dag i dag.

²²A voda je uzdravená až do tohoto dňa podľa slova Elizeovho, ktoré hovoril.

²³Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, kom nogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: "Kom herop, Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"

²³Potom odišiel odtiaľ hore do Bét-ela. A keď išiel hore cestou, vyšli malí chlapci z mesta, posmievali sa mu a povedali mu: Iď hore, plešivý! Iď hore, plešivý!

²⁴Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han dem i HERRENs Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev to og fyrretyve af Drengene.

²⁴A on obzrúc sa nazpät a uvidiac ich zlorečil im v mene Hospodinovom. Na to vyšly dve medvedice z lesa a roztrhaly z nich štyridsaťdva detí.

²⁵Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han tilbage til Samaria.

²⁵A odišiel odtiaľ na vrch Karmel a zase odtiaľ sa navrátil do Samárie.