¹En Kvinde, som var gift med en af Profetsønnerne råbte til Elisa: "Din Træl, min Mand, er død; og du ved, at din Træl frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav på ham, for at tage mine fo Drenge til Trælle!"

¹A nejaká žena zo žien synov prorokov kričiac volala na Elizea a vravela: Tvoj služobník, môj muž, zomrel, a ty vieš, že tvoj služobník sa bál Hospodina. A tu prišiel veriteľ, aby vzal dvoje mojich detí sebe za sluhov.

²Da sagde Elisa til hende: "Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?" Hun svarede: "Din Trælkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie."

²A Elizeus jej povedal: A čo ti mám učiniť? Povedz mi. Čo máš v dome? A ona riekla: Nemá tvoja dievka ničoho v dome okrem nádoby oleja.

³Da sagde han: "Gå ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke, ikke for få!

³Na to jej povedal: Idi, vyžiadaj si nádoby z vonku od všetkých svojich súsedov, prázdne nádoby, a nedones ich málo!

⁴Så lukker du dig inde med dine Sønner og fylder på alle disse Dunke, og når de er fulde, sætter du dem til Side!"

⁴Potom vojdeš a zamkneš dvere za sebou a za svojimi synmi a budeš nalievať do všetkých tých nádob, a tú, ktorá bude plná, dáš odstaviť.

⁵Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Sønner; og de rakte hende Dunkene, medens hun fyldte på.

⁵A tak odišla od neho a zamkla dvere za sebou a za svojimi synmi. Oni je podávali, a ona nalievala.

⁶Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Sønnen: "Ræk mig een Dunk til!" Men han svarede: "Der er ikke flere Dunke!" Da holdt Olien op at flyde.

⁶A stalo sa, keď boly nádoby plné, že riekla svojmu synovi: Podaj mi ešte nádobu! Ale on jej povedal: Už niet viacej nádoby. A olej zastál.

⁷Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: "Gå hen og sælg Olien og betal din Gæld; og lev så med dine Sønner af Resten!"

⁷Potom prišla a oznámila to mužovi Božiemu, ktorý povedal: Iď, predaj olej a zaplať svojmu veriteľovi a ty so svojimi synmi sa budeš živiť z ostatku.

⁸Det skete en Dag, at Elisa på sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.

⁸Potom stalo sa jedného dňa, že prišiel Elizeus do Sunema, kde bola nejaká veľká žena, ktorá ho nasilu zdržala, aby jedol chlieb. A bolo od toho času, že kedykoľvek išiel tade, uchýlil sa ta, aby jedol chlieb.

⁹Hun sagde nu til sin Mand: "Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand., der stadig kommer her forbi;

⁹A riekla svojemu mužovi: Hľa, prosím, viem, že je to muž Boží, svätý, ktorý to ustavične chodieva popri nás.

¹⁰lad os mure en lille Stue på Taget og sætfe Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!"

¹⁰Spravme mu, prosím, murovanú izbičku na postreší a postavme mu tam posteľ a stôl a stoličku a svietnik, aby keď prijde k nám, mohol sa ta uchýliť.

¹¹Så kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.

¹¹A tak stalo sa jedného dňa, že prišiel ta, a uchýlil sa do izby hore a ležal tam.

¹²Og han sagde til sin Tjener Gehazi: "Kald på Sjunemkvinden!" Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham.

¹²A riekol Geházimu, svojmu služobníkovi: Zavolaj tú Sunemänku. A zavolal ju, a zastála pred ním.

¹³Da sagde han til Gehazi: "Sig til hende: Se, du har Itaft al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hærføreren?" Men hun svarede: "Jeg bor midt iblandt mit Folk!"

¹³Vtedy mu riekol: Nože jej povedz: Hľa, ty si vynaložila na nás všetku tú starosť. Čo ti učiniť? Či máš nejakú vec, aby som za teba hovoril kráľovi alebo veliteľovi vojska? Ale ona riekla: Bývam prostred svojho ľudu.

¹⁴Da sagde han: "Hvad kan jeg da gøre for hende?" Gehazi sagde: "Jo, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel."

¹⁴A zase riekol: A čo tedy učiniť pre ňu? Na to odpovedal Geházi: Ale ona nemá syna, a jej muž je starý.

¹⁵Da sagde han: "Kald på hende!" Og han kaldte på hende, og bun tog Plads ved Døren.

¹⁵Vtedy povedal: Zavolaj ju. A zavolal ju, a zastála vo dveriach.

¹⁶Da sagde han: "Om et År ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!" Men hun sagde: "Nej dog, Herre! Den Guds Mand må ikke narre sin Trælkvinde!"

¹⁶A riekol: Na rok o tomto čase, podľa času života, budeš objímať syna. A ona riekla: Nie, môj pane, mužu Boží, neklam svojej dievky!

¹⁷Men Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter ved samnme Tid, således som Elisa havde sagt hende.

¹⁷Ale žena počala a porodila syna v určený čas, podľa času života, na čas, ktorý jej predpovedal Elizeus.

¹⁸Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos Høstfolkene.

¹⁸A dieťa rástlo. Ale stalo sa jedného dňa, že vyšlo za svojím otcom k žencom

¹⁹Da sagde han til sin Fader: "Mit Hoved, mit Hoved!" Og hans Fader sagde til en Karl " "Bær ham hjem til hans Moder!"

¹⁹a povedalo svojmu otcovi: Moja hlava, moja hlava! A riekol služobníkovi: Zanes ho k jeho matke!

²⁰Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad på hendes Skød til Middag; så døde han.

²⁰A vzal ho a zaniesol ho k jeho matke, a sedel na jej kolenách až do poludnia a zomrel.

²¹Men hun gik op og lagde ham på den Guds Mands Seng, og derefter lukkede hun Døren og gik.

²¹A ona vyjdúc hore položila ho na posteľ muža Božieho, zamkla ho a vyšla.

²²Så kaldte hun på sin Mand og sagde: "Send mig en af Karlene med et Æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!"

²²Potom zavolala svojho muža a riekla: Pošli mi, prosím jedného zo sluhov a jednu oslicu, aby som zabehla až k mužovi Božiemu a navrátim sa zase.

²³Han spurgte: "Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken Nymånedag eller Sabbat!" Men hun sagde: "Lad mig om det!"

²³A on povedal: Prečo chceš ísť k nemu dnes? Veď nie je ani nový mesiac ani sobota. Ale ona odpovedala: Maj pokoj o to.

²⁴Derpå sadlede hun Æselet og sagde til Karlen: "Driv nu godt på! Stands mig ikke i Farten, før jeg siger til!"

²⁴A osedlajúc oslicu riekla svojmu služobníkovi: Ponáhľaj a iď, nezdržuj pre mňa v jazde, len keby som ti povedala.

²⁵Så drog hun af Sted og kom til den Guds Mand på Kamels Bjerg. Da den Guds Mand fik Øje på hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: "Se, der er Sjunemkvinden!

²⁵Tak išla a prišla k mužovi Božiemu na vrch Karmel. A stalo sa, keď ju uvidel muž Boží zďaleka, že riekol Geházimu, svojmu služobníkovi: Hľa, tamto je Sunemänka!

²⁶Løb hende straks i Møde og spørg hende: Har du det godt? Har din Mand det godt? Har Drengen det godt?" Hun svarede: "Ja, vi har det godt!"

²⁶Nože jej teraz bež vústrety a opýtaj sa jej: Či ti pokoj? Či pokoj tvojmu mužovi, a či pokoj i tvojmu dieťaťu? A ona odpovedala: Pokoj.

²⁷Men da hun kom hen til den Guds Mand på Bjerget, klamrede hun sig til hans Fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds Mand sagde: "Lad hende være, hun er i Vånde, og HERREN har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!"

²⁷Ale keď prišla k mužovi Božiemu na vrch, chopila sa jeho nôh. A Geházi pristúpil, aby ju odstrčil. Ale muž Boží povedal: Nechaj ju, lebo jej duša jej je sovrená horkou bolesťou, a Hospodin to ukryl predo mnou a neoznámil mi.

²⁸Da sagde hun: "Har jeg vel bedt min Herre om en Søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?"

²⁸A ona riekla: Či som ja žiadala syna od svojho pána? Či som nepovedala: Nezavádzaj ma!

²⁹Så sagde han til Gehazi: "Omgjord din Lænd, tag min Stav i Hånden og drag af Sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans Hilsen; og læg min Stav på Drengens Ansigt!"

²⁹Vtedy povedal Geházimu: Prepáš svoje bedrá a vezmi moju palicu do svojej ruky a iď. Keď stretneš voľakoho, nepozdravíš ho, a keď teba pozdraví voľakto, neodpovieš mu a položíš moju palicu na tvár chlapcovu.

³⁰Men Drengens Moder sagde: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!" Da stod han op og gik med hende.

³⁰Ale matka chlapcova riekla: Jako že žije Hospodin, a jako žije tvoja duša, že ťa neopustím. A tak vstal a išiel za ňou.

³¹Imidlertid var Gehazi gået i Forvejen og havde lagt Staven på Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hørtes, og der var intet Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Møde, meldte ham det og sagde: "Drengen vågnede ikke!"

³¹A Geházi odišiel pred nimi a položil palicu na tvár chlapcovu, ale nebolo hlasu, ani nebolo pozoru. A vrátiac sa jemu vústrety oznámil mu a povedal: Neprebudil sa chlapec.

³²Og da Elisa var kommet ind i Huset, så han Drengen ligge død på Sengen.

³²A keď vošiel Elizeus do domu, hľa, chlapec bol mŕtvy, položený na jeho posteli.

³³Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.

³³A vojdúc zamkol za nimi za obidvoma dvere a modlil sa Hospodinovi.

³⁴Derpå steg han op og lagde sig oven på Drengen med sin Mund på hans Mund, sine Øjne på hans Øjne og sine Hænder på hans Hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev Drengens Legeme varmt.

³⁴A keď vyšiel hore, ľahol si na dieťa, položil svoje ústa na jeho ústa a svoje oči na jeho oči a svoje ruky na jeho ruky a zohol sa nad ním. A telo dieťaťa sa zohrialo.

³⁵Så steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da han atter steg op og bøjede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog Øjnene op.

³⁵Potom sa obrátil a prešiel po dome raz sem a raz ta a zase vyšiel hore a zohol sa nad ním. A chlapec kýchnul až do sedem ráz a chlapec otvoril svoje oči.

³⁶Derpå kaldte han på Gehazi og sagde: "Kald på Sjunemkvinden!" Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: "Tag din Dreng!"

³⁶Vtedy zavolal Geháziho a riekol: Zavolaj tú Sunemänku. A zavolal ju. A keď vošla k nemu, povedal: Vezmi svojho syna!

³⁷Og hun trådte hen og faldt ned for hans Fødder og kastede sig til Jorden, tog så sin Dreng og gik ud.

³⁷A ona prišla, padla k jeho nohám a poklonila sa k zemi. A tak vzala svojho syna a vyšla.

³⁸Dengang Hungersnøden var i Landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: "Sæt den store Gtyde over og kog en Ret Mad til Profetsønnerne!"

³⁸Potom sa navrátil Elizeus do Gilgala. A bol hlad v zemi. A synovia prorokov sedeli pred ním. Tu povedal svojmu služobníkovi: Pristav ten veľký hrniec a navar synom prorokov kaše!

³⁹Så gik en ud på Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han så mange, han kunde bære i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ikke.

³⁹Preto vyšiel jeden na pole, aby nasbieral zelín. A keď našiel nejakú poľnú lozu naoberal z nej poľných uhoriek plné svoje rúcho a prijdúc nakrájal do hrnca, aby z toho navaril kaše, lebo neznali toho.

⁴⁰Derpå øste man op for Mændene, for at de kunde spise, men så snart de smagte Maden, skreg de op og råbte: "Døden er i Gryden, du Guds Mand!" Og de kunde ikke spise Maden.

⁴⁰A vyliali to mužom, aby jedli. Ale stalo sa, jako tak jedli z kaše, že skríkli a riekli: Smrť v hrnci, mužu Boží! A nemohli jesť.

⁴¹Men han sagde: "Hent noget Mel!" Og da han havde hældt det i Gryden, sagde han: "Øs nu op for Folkene, så de kan spise!" Så var der ingen Ulykke i Gryden mere.

⁴¹A on riekol: Doneste múky! A keď doniesli, nasypal do hrnca a povedal: Nalej ľudu, aby jedli. A potom už nebolo ničoho zlého v hrnci.

⁴²Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: "Giv Folkene det at spise!"

⁴²V tom prišiel nejaký muž z Bál-šališe a doniesol mužovi Božiemu chleba z prvotín, dvadsať jačmenných chlebov a nového zbožia vo svojom vreci a povedal: Daj ľudu, nech jedia.

⁴³Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det at spise! Thi så siger HERREN: De skal spise og levne!"

⁴³A jeho posluhovač povedal: Načo nám toto predložiť pred sto mužov? Ale on riekol: Daj ľudu, nech jedia, lebo takto hovorí Hospodin: Najedia sa, a ešte aj zostane.

⁴⁴Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter HERRENs Ord.

⁴⁴A tak predložili pred nich, a jedli aj zvýšili podľa slova Hospodinovho.