¹Men Elisa sagde: "Hør HERRENs Ord! Så siger HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel i Samarias Port!"

¹Ale Elizeus riekol: Počujte slovo Hospodinovo! Takto hovorí Hospodin: Zajtra o tomto čase bude sat bielej múky jemnej za šekel a dva saty jačmeňa za šekel v bráne mesta Samárie.

²Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede den Guds Mand og sagde: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!"

²Na to odpovedal knieža, na ktorého ruku sa opieral kráľ, mužovi Božiemu a riekol: Hľa, keby Hospodin učinil hoc aj prieduchy na nebi, či by to bolo možné? Ale on riekol: Hľa, uvidíš to na svoje oči, ale nebudeš z toho jesť.

³Imidlertid varder fire spedalske Mænd ved indgangen til Porten; de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?

³A boli pri vchode do brány štyria malomocní mužovia, ktorí povedali druh druhovi: Čo tu budeme sedieť, až zomrieme?

⁴Dersom vi bestemmer os til at gå ind i Byen, dør vi der - der er jo Hungersnød i Byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derfor og lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, så bliver vi i Live, og slår de os ihjel, så dør vi!"

⁴Ak povieme: Vojdime do mesta, pretože je hlad v meste, zomrieme tam, a keď zostaneme tu, taktiež zomrieme. Preto teraz poďte a vpadnime do tábora Sýrov; ak nás zachovajú pri živote, budeme žiť, a keď nás zabijú, nuž zomrieme.

⁵Så begav de sig i Mørkningen på Vej til Aramæernes Lejr; men da de kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneske at se.

⁵A tak vstali večer na mraku, aby vošli do tábora Sýrov. A prišli až na kraj tábora Sýrov. Ale hľa, nebolo tam nikoho,

⁶HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne og Heste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: "Se, Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til at falde over os!"

⁶lebo Pán spôsobil to, že sýrske vojsko počulo hrmot vozov a zvuk koní, hukot veľkého vojska, a povedali jeden druhému: Hľa, izraelský kráľ najal za mzdu proti nám hetejských kráľov a egyptských kráľov, aby prišli na nás.

⁷Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren, som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for at redde Livet.

⁷Preto vstali a utiekli za mraku zanechajúc svoje stány i svoje kone i svojich oslov, celý tábor tak, ako bol, a utiekli, aby zachránili svoj život.

⁸Da nu de spedalske havde nået Udkanten af Lejren, gik de ind i et af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, som de gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andet Telt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte.

⁸A keď tedy prišli tí malomocní až na kraj tábora, vošli do jedného stánu a najedli sa a napili. A poberúc odtiaľ striebro a zlato i rúcha odišli a schovali. A zase sa navrátili a vošli do iného stánu a poberúc aj odtiaľ odišli a schovali.

⁹Så sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bærer os ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter til Daggry, pådrager vi os Skyld; lad os derfor gå hen og melde det i Kongens Palads!"

⁹Ale potom riekli druh druhovi: Nerobíme dobre. Tento deň je dňom radostnej zvesti, a my mlčíme. Ak budeme čakať až do ranného svetla, stihne nás neprávosť. Preto teraz poďte, vojdime a oznámme v dome kráľovom.

¹⁰Så gik de hen og råbte til Byens Portvægtere og bragte dem den Melding: "Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke et Menneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslerne bundet og Teltene urørt!"

¹⁰A tak prijdúc volali na bránneho mesta a oznámili im a riekli: Prišli sme do tábora Sýrov, a hľa, nieto tam nikoho, ani ľudského hlasu, iba kone uviazané a osli uviazaní, a stány tak, ako boly.

¹¹Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i Kongens Palads.

¹¹A ten zavolal druhých bránnych, ktorí to oznámili domu kráľovmu, do vnútra.

¹²Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal sige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi er udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig på Marken, i den Tanke at vi skal gå ud af Byen, så de kan fange os levende og trænge ind i Byen!"

¹²Vtedy vstal kráľ vnoci a riekol svojim služobníkom: Nože nech vám poviem, čo spravili Sýrovia. Vedia, že sme hladní; preto vyšli z tábora, aby sa skryli na poli, lebo si riekli: Keď vyjdú z mesta, pochytáme ich živých a tak vojdeme do mesta.

¹³Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle de mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, så får vi se!"

¹³Na to odpovedal ktorýsi z jeho služobníkov a riekol: Prosím, nech vezmú päť z pozostalých koní, ktoré pozostaly v meste. Hľa, sú jako všetko množstvo Izraelovo, jako všetci, ktorí pozostali v ňom, hľa, sú jako všetko množstvo Izraelovo, ktoré hynie, a pošleme a uvidíme.

¹⁴De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramæernes Hær og sagde: "Rid hen og se efter!"

¹⁴A tak vzali dva vozy s koňmi, ktoré poslal kráľ za sýrskym vojskom povediac: Iďte a vidzte.

¹⁵Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af Klæder og Våben, som Aramæerne havde kastet fra sig på deres hovedkulds Flugt. Derpå vendte Sendebudene tilbage og meldte det til Kongen.

¹⁵A išli za nimi až k Jordánu. A hľa, celá cesta bola plná rúch a nádob, ktoré poodhadzovali zdesení Sýrovia vo svojom veľkom spechu. A poslovia sa navrátili a oznámili to kráľovi.

¹⁶Så drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og således kom en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.

¹⁶Vtedy vyšiel ľud a zlúpil tábor Sýrov, a bol sat bielej múky jemnej za šekel a dva saty jačmeňa za šekel podľa slova Hospodinovho.

¹⁷Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede sig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, så han døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen kom ned til ham.

¹⁷A kráľ ustanovil knieža, na ktorého ruku sa opieral, aby mal dozor pri bráne, ale ho ľud zašliapal v bráne, aj zomrel, tak ako hovoril muž Boží, ktorý to hovoril vtedy, keď bol sišiel k nemu kráľ.

¹⁸Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved denne Tid i Samarias Port!"

¹⁸A tedy stalo sa tak, ako hovoril muž Boží kráľovi povediac: Dva saty jačmeňa budú za šekel a sat bielej múky jemnej za šekel zajtra o tomto čase v bráne Samárie.

¹⁹da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt: "Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise deraf!"

¹⁹Na čo odpovedal knieža mužovi Božiemu a riekol: Hľa, keby Hospodin učinil hoc aj prieduchy na nebi, či by sa mohlo stať voľačo podobné jako to? A on mu povedal: Hľa, uvidíš to na svoje oči, ale nebudeš z toho jesť.

²⁰Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så han døde.

²⁰A tak sa mu aj stalo, lebo ho zašliapal ľud v bráne, aj zomrel.